Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. januar 2006.
Det strategiske Forskningsråd anbefaler, at Danmark satser på grid computing, fordi det vil give højere kvalitet i forskningsresultaterne.
Selv om grid computing allerede på nuværende tidspunkt er i drift i forskningsverdenen i både Danmark og resten af Europa, er der behov for yderligere fokus på de muligheder, teknologien giver. Sådan lyder konklusionen fra Det strategiske Forskningsråd, der i sidste uge afleverede en rapport med anbefalinger til fremtidens forskningsområder.
Grid computing var langt fra den eneste anbefaling i rapporten, men alligevel er området en meget vigtig faktor, fordi grid i fremtiden i langt højere grad vil understøtte andre forskningsområder og hjælpe til bedre og hurtigere databearbejdning, påpeger rådet.
- Skal vi være et forskningsland i front, er det vigtigt, at vi er med, når teknologien tager kvantespring. Vi har et udstyrsmæssigt efterslæb, så derfor er grid computing vigtigt at holde øje med, siger Sine Larsen, der har været med til at udpege forskningsområderne.
Sine Larsen er professor ved Københavns Universitet, men arbejder for tiden som forskningsdirektør i Grenoble, hvor hun leder forskningen på European Synchrontron Radiation Facility - et forskningscenter, der allerede på nuværende tidspunkt anvender grid-løsninger.
I forskningsverdenen er grid-løsninger i dag bredt anvendt, og der findes en række grid-net på tværs af landegrænser. Et af disse er det nordiske Nordu-net, der består af godt 5.000 cpu'er i 12 lande. Inden for dette net kan forskerne få processortid hos hinanden - en mulighed, der betyder, at ressourcer bliver langt bedre udnyttet til en billigere pris. I fremtiden kan de teknologier, som i dag anvendes til de ekstreme krav forskningsverdenen stiller, meget vel tænkes at finde anvendelse i andre sammenhænge - ganske som tilfældet var med internettet og world wide web, der også begyndte på universiteter.
Det fælleseuropæiske forskningscenter CERN, der også stod fadder til html-sproget, er dybt involveret i gridløsninger, da centrets ekstremt tunge forkskingsresultater kræver store mængder datakraft.
- Vi kan ikke altid forudse, hvordan teknologierne vil finde anvendelse i fremtiden, og så snart vi bevæger os uden for forskningsverdenen oplever vi jo tit, at helt nye ting opstår, fordi mulighederne pludselig er der. Men inden for vores verden er problemet jo fantastisk, for det voksende behov skyldes, at vi laver større og mere ambitiøs forskning og gerne vil kunne gøre det på kortere tid, siger Sine Larsen.
Hun påpeger, at Danmark i et internationalt perspektiv er ganske godt med inden for både anvendelse og forskning i grid-teknologien. Derfor er det vigtigt at holde fast i en kontinuerlig udvikling af infrastruktur og teknologi, mener Sine Larsen.
Samme analyse kommer fra IBM, der i lang tid har været meget engageret i grid-teknologien. IBM tilbyder selv en række services, der benytter sig af grid. Vicedirektør i IBM Kim Østrup siger, at Danmarks rolle inden for udvikling og anvendelse af grid er unik i verden.
- Danmark er med helt fremme, men vi skal satse meget intensivt på teknologien fremover. Det skal vi, fordi vi ved, at eksempelvis nano-teknologi og bioteknologi er umulige at udvikle uden også at have en veludviklet grid-teknologi, siger Kim Østrup.
Han anser udviklingen for en revolution i en tretrinsmodel, hvor forskningsverdenen trækker det tunge læs i begyndelsen. Herefter følger virksomheder, og til sidst vil private brugere tage teknologien til sig og radikalt ændre den måde, vi bruger en pc på.
Sidstnævnte stiller dog en række båndbreddekrav, men det betragter Kim Østrup ikke som et problem, da elseselskaber over hele landet i disse dage plastrer landet til i fiber, der tilbyder rigeligt med båndbredde.
Det strategiske Forskningsråds rapport er en del af grundlaget for den fremtidige forskningspolitik, og er udarbejdet på baggrund af input fra både højere læreanstalter og industri.
