Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. januar 2006.
Efter at have været i støbeskeen i mange år, er grid computing nu på vej ud over rampen og ud i de private hjem. Forskningsverdenen er langt, og virksomhederne er nu begyndt at følge med. Samtidig forventer flere leverandører at levere grid til private danskere inden for et års tid.
Grid-netværk findes og bruges allerede i stor stil, men på Københavns universitet, er man begyndt forfra og skaber det optimale grid fra bunden. Avanceret databeskyttelse og grid på spillekonsoller er blot nogle af de muligheder, som forskerne roder med.
Det har været undervejs i årevis, og har været et buzzword endnu længere. Fænonomet grid computing, der en gang for alle vil gøre op med begrebet "personlig computer" og i stedet flytte alt processorkraft og data ud på nettet, er nu efterhånden ved at være så udviklet, at det begynder at blive interessant for andre end universiteter og de allermest researchtunge virksomheder. Sådan lyder meldingen fra både forskere, industri og sågar de bredbåndsselskaber, der i dag leverer stadig større båndbredder til danskerne.
- Forskningsmæssigt er vi nu så langt, at vi snart kan få en almindelig Xbox til at levere processorkraft til et grid. Og min vurdering er, at Hr. og Fru Jensen bruger grid inden for tre år, siger Brian Vinter, der er professor og leder af grid-forskningen på Københavns universitet.
Lige som man for længst har opgivet tanken om at have sin egen elgenerator eller sin egen telefoncentral derhjemme eller i virksomheden, men i stedet har outsourcet den til et teleselskab eller et elselskab, er ideen bag grid computing, at det heller ikke er nødvendigt at have sin egen processorkraft eller datalager. Med en bredbåndsforbindelse på en enkel eller et par megabit, kan en computer tilsluttet et grid sagtens få leveret datakraft et andet sted fra, ligesom familiens fotos uden større problemer kan ligge hos en leverandør af lagerplads. På samme måde er det heller ikke nødvendigt at bøvle med softwarelicenser, windowsopdateringer og virusbeskyttelse, da det ligeså godt kan klares centralt hos et datacenter, hvorfra man så lejer adgang til det, man skal bruge. På den måde sikrer man, at man altid får leveret den fornødne kapacitet og den nødvendige software.
Grid computing døjer dog med utallige forskellige definitioner. I sin rene form er Grid et netværk af computere, hvor opgaver bliver bearbejdet og data lagret de steder, hvor der er ledige ressourcer. Denne variant bruges allerede i dag inden for forskningsverdenen, hvor der allerede nu er en række Grids til rådighed til forskningsbrug.
Her er grid en fordel, fordi hvert enkelt forskningsprojekt nu pludselig har store mængder processorkraft til rådighed på de cpu'er, der er tilsluttet et grid - en fordel, når man skal have beregnet store datamængder hurtigere, end en enkelt supercomputer kan levere. På samme måde er erhvervslivet i stigende grad begyndt at anvende grids - både i en form, hvor processorkraften købes i et datacenter, men også hvor virksomhedens egne computere bindes sammen, så stand-bytid på de enkelte pcer udnyttes til beregninger af data. Det er en økonomisk fordel, fordi virksomhederne ikke længere behøver at have store computere, der kun bruges af og til, og fordi det med mange mindre enheder giver bedre muligheder for skalering.
På Københavns universitet arbejder man med modeller for et avanceret fremtidigt grid, hvor endnu flere enheder kan bindes sammen på kryds og tværs, og hvor der i teorien slet ikke er nogen øvre grænse for, hvad der kan tilsluttes et Grid. Den forskning, Brian Vinter leverer, handler dog primært om det såkaldte Minimum Intrusion grid - forkortet MiG - hvor det slet ikke er nødvendigt at installere software for at tilslutte sig gridet.
- De fleste grids i dag har karakter af, at man har kigget i skrotbunken og sat grids sammen af det, der var til rådighed. Vi er begyndt fra bunden og forsøger at bygge et grid, der er "rent", siger Brian Vinter og forklarer, at et af problemerne handler om, hvordan man afregner internt mellem leverandør af processorkraft og kunde. Her rummer MiG en slags avanceret børsfunktion, hvor de enkelte enheders ejere kan definere en pris for ydelsen. På samme måde kan kunder, der skal have data beregnet, sætte en pris, de vil betale. Resten er matchmaking, hvor en kunde parres med en ledig udbyder helt automatisk, og hvor ingen af parterne kender hinanden - eller ved, hvilke data, der bearbejdes. Data er nemlig beskyttet på en sådan måde, at udbyder ikke kan kigge i kundens data, og dermed elimineres den risiko for industrispionage, som mange virksomheder i dag frygter.
- Det arbejde er vi så langt med, at jeg i dag kan tilgå MiG fra min mobiltelefon. Private pcer kan tilslutte sig og tilbyde ledig kapacitet og endda spillekonsollers overskydende processorkraft kan benyttes, siger Brian Vinter, der forventer at frigive koden som open source på et tidspunkt i 2006.
Hans håb er, at MIG vil blive den primære grid-model i Nordeuropa og finde anvendelse inden for forskning i nanoteknologi og bioteknologi. Samtidig håber han, at særligt MIG's økonomiske system kan blive et incitament for en hurtig udbredelse, fordi man - i lighed med usolgte flysæder - kan lave tilbud på usolgt CPU-tid og dermed få en maksimal udnyttelse af alle tilgængelig ressourcer.
Billedtekst:
Direktør Søren F. Nielsen fra MESH-Technologies, forventer at få den første grid-pc til private i handlen inden nytår. Foreløbig er der kun tale om en testmodel, der henter både processorkraft, lagerkapacitet og software hos en ekstern udbyder. Maskinen kræver en bredbåndsforbindelse på cirka en megabit, og prisen bliver cirka 1.200 kroner. Hertil kommer leje af software og lagerplads, der skønsmæssigt koster cirka 100 kroner om måneden.
Prototypen på Grid-pc'en indeholder:
AMD GX 466 processor
Ingen ventilator
Strømforbrug: 1/2 watt strøm i standby, fem watt i drift.
Skærmopløsning: 1.800 gange 1.200 pixels
Fire USB-porte
Flash-IDE
128 MB ram
Netkort og lydkort.
Software: Linux/Officegrid Foto: Torben Klint
Boks:
Vi har talt med:
• Brian Vinter, Institut for datalogi, Københavns Universitet
• Søren Steenberg, salgschef for datacenterløsninger, Sun Microsystems
• Kim Østrup, Vicedirektør, IBM
• Thomas Honoré, salgsdirektør, Oracle
• Søren F. Nielsen, direktør, MESH-Technologies
• Birger Hauge, Teknisk Direktør, Dansk Bredbånd
• Anders Wäänänen, specialkonsulent, Niels Bohr Instituttet/Uni-C
• Michael Grønager, specialkonsulent, Niels Bohr Instituttet/Uni-C
• Sine Larsen, Forskningsdirektør, Københavns Universitet/Det strategiske Forskningsråd
• Dorte Olesen, adm. direktør i UNI-C og præsident for det europæiske netværkssamarbejde TERENA.
