Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
Så kom den nye andengenerationsstandard for radiobrikker. Pionervirksomhederne hentede tidlige erfaringer med det nye RFID-udstyr.
Det blev et vigtigt år for RFID-teknologien. Ikke fordi der blev lavet ret mange løsninger herhjemme, men fordi grundlaget for den fremtidige udvikling faldt på plads. Det afgørende skridt er, at standarden for den såkaldte generation 2 af RFID blev færdig, og de første RFID-brikker med Gen2-chip og de første læsere kom frem.
Det vigtigste ved den nye standard er, at den skaber interoperabilitet mellem RFID-brikker og udstyr fra forskellige producenter. Dermed bliver det mere realistisk at anvende teknologien på tværs af virksomheder, så den for eksempel kan benyttes til at identificere en vare hele vejen fra producent til butiksdisk.
Herudover giver Gen2 højere overførselshastigheder for radiosignalerne og mindre følsomhed over for interferens, når flere RFID-brikker scannes samtidig.
Eksemplet fra detailhandlen er ikke tilfældigt valgt. Det er i høj grad de store detailhandelskæder, der ventes at blive lokomotiver for udrulningen af RFID efter Gen2. Selskaber som Wal-Mart i USA og Kaufhof og Metro i Tyskland har allerede et stykke tid kørt testprojekter med teknologien.
De ser den som en mulighed for at få bedre styr på, hvor de enkelte varer præcist befinder sig og sikre sig mod tomme hylder. Desuden kan mærkning af dyrere varer med radiobrikker være med til at nedsætte svindel.
Pionererne blandt de store detailkæder har dog måttet erkende, at teknologien stadig er i modningsfasen. Wal-Marts oprindelige udspil var, at alle de større leverandører i år skulle RFID-mærke deres varer. Imidlertid måtte koncernen slække på ambitionerne og begrænse projektet til, at 100 af de største leverandører skulle benytte RFID-brikker fra slutningen af januar i år, og selv dette mål kneb det med at opfylde.
Det spiller ind, at detail- og engrosbrancherne ikke har tradition for langsigtede investeringer i it. I USA har det vist sig ved, at Wal-Marts konkurrenter er godt tilfredse med at lade dette selskab gøre erfaringerne.
De testprojekter, som pionererne har kørt, har hidtil fokuseret på at demonstrere, at teknologien overhovedet fungerer. Derfor har fokus været på aflæsningsprocenterne: Antallet af RFID-mærkede varer, der føres forbi scannerne, som faktisk registreres.
Testprojekterne har givet aflæsningsprocenter på over 95 procent, men resultaterne bliver lavere, når der er tale om, at mange varer på en palle føres forbi scanneren. Desuden viser erfaringerne, at det er af stor betydning, hvor RFID-brikken placeres. Radiosignalerne bliver for eksempel hæmmet, hvis de skal passere gennem væske. Derfor giver det for eksempel et bedre resultat at placere radiobrikken øverst på siden af en karton med plasticflasker, hvor signalet mest skal passere luft og prop, fremfor længere nede.
Det viser sig også, at bestemte typer varer skaber problemer for teknologien. Således indeholder en bakke jordbær så meget vand, at det er svært at få et ordentligt signal fra RFID-brikken. Det er netop for at få denne type erfaringer, at pionervirksomhederne mener, de bør gå i gang nu.
På trods af udfordringerne med visse typer varer er mange af pionervirksomhederne godt tilfredse med aflæsningsresultaterne. Til gengæld ser de nye udfordringer, når teknologien er taget i brug.
- Vi har aflæsningsrater på RFID-brikkerne på 99,7 procent, og det resultat kan vi sagtens leve med. Nu ligger udfordringerne i de ofte oversete opgaver som oplæring af medarbejderne og tilpasning af arbejdsprocesserne. Desuden er vi optaget af, hvordan vi skal holde styr på de datamængder, der kan blive resultatet af at have tusindvis af RFID-brikker på netværket, siger business logistic manager Monika Oswald fra papirkoncernen SCA.
Herhjemme åbnede Emballage-instituttet på Teknologisk Institut i Taastrup i slutningen af juni i år et RFID Test Center.
Centret rummer en række afprøvningsfaciliteter, som danske virksomheder kan benytte til at få erfaringer med teknologien. Der er faciliteter til at simulere forholdene for de RFID-mærkede varer under transport, herunder rystelser og stød, og der er transportbånd, hvis hastighed kan reguleres, så virksomhederne kan afprøve aflæsningen. Kravet er, at Gen2 RFID-brik skal kunne aflæses på en meters afstand, når varerne passerer med en hastighed på 650 fod pr. minut svarende til 12 kilometer i timen. Det lyder ikke af meget, men når man ser det, virker det, som om varerne flyver forbi på båndet.
Testcentret har indgået partnerskaber med en række spillere inden for RFID fra it-virksomheder som IBM til udstyrsproducenter som Psion og Intermec.
Desuden har centeret indgået et samarbejde med transportfirmaet Frode Laursen. Transportfirmaet tilbyder, at danske virksomheder, der for eksempel skal levere til de tyske koncerner, som er begyndt at arbejde med RFID, kan få varerne mærket på transportfirmaets center i Jyderup. I begyndelsen af november havde ingen dog taget imod dette tilbud, så meget tyder på, at danske virksomheder er lige så afventende, som Wal-Marts konkurrenter er det i USA.
- Om en virksomhed skal begynde at arbejde med RFID nu afhænger af, hvad den vil. Hvis man er klar over, at man kommer til at arbejde med dette på længere sigt, bør man gå i gang nu. Skal man have sine investeringer tjent hjem på et kvartal, er det bedre at vente, siger Thorbjørn Sporre fra RFID-leverandøren Intermec.
På RFID-centret undervurderer centerleder Jens Christian Sørensen langt fra udfordringerne, men han er sikker på, at gennembruddet kommer.
- Det kan tage to eller fire år, men der er ingen tvivl om, at det kommer, og for nogle vil det tage kortere tid end for andre. RFID vil blive omdrejningspunktet for produktivitets- og logistikforbedringer både i private og offentlige virksomheder i de kommende år, siger han.
Specielt bør man som virksomhed tage RFID med i sine overvejelser, hvis man står over for for eksempel at skulle ændre emballager.
- Det tager typisk lang tid at ændre pakkeprocedurerne. Derfor bør man tage RFID-læsbarhed med i overvejelserne, hvis man står over for at lave ændringer nu, siger Jens Christian Sørensen.
Boks:
RFID
RFID (Radio Frequency Identification) betegner en teknologi, der benytter RFID-tags - også kaldet radiobrikker - til at identificere varer, nogenlunde som stregkoder gør det i dag. Der er blot den forskel, at RFID-brikkerne kan aflæses på større afstand, uden man behøver føre scanneren direkte hen over mærkaten.
Der findes to typer RFID-brikker: Passive og aktive. De passive reagerer først, når de kommer inden for rækkevidde af radiosignalerne fra scanneren, og de er forholdsvis billige - der tales i dag om priser på ned til 50 øre pr. chip. De aktive kan så at sige selv fortælle, hvor de er og opsamle oplysninger for eksempel om temperatur under transport, men de kræver en energikilde i form af et batteri, og de er derfor dyrere.
