Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
Kæmpestore visioner foldede sig ud, da Computerworld lod de forskellige it-ordførere komme til orde op til folketingsvalget i februar.
Siden har der været mere stille på it-fronten.
Luften svirrede af gode intentioner op til Folketingsvalget den 8. februar. Anders Fogh Rasmussen (V) havde trukket den længe, og da valget pludselig kom, fik partierne travlt med at skærpe visionerne. Aviserne flød over med politiske læserbreve og også Computerworlds spalter tog godt fra i dyngerne af løfter og politiske mål. Den politiske stemning var højspændt, og i kampen mod det borgerlige Danmarks taburetovertal havde oppositionspartierne forberedt en byge af gode ideer til, hvordan it-Danmark kunne komme til at se ud, hvis bare vælgerne ville sætte krydset det rigtige sted.
Blandt de mest ambitiøse it-partier var De Radikale, hvis it-ordfører, Morten Helveg Petersen, hører til den lille, sluttede kreds af politikere, der også uden for valgsæsonen har et meget offensivt forhold til it. Allerede i begyndelsen af året langede Morten Helveg Petersen således ud til højre og venstre, da mærkesagen om frit valg og åbne standarder i det offentlige faldt til jorden med et brag.
Det fik den radikale it-ordfører i offensiven, hvor han blandt andet beskyldte videnskabsminister Helge Sander (V) for ikke at være villig til at diskutere, hvor den danske it-politik skulle hen.
- Det hænger ikke sammen, at Helge Sander siger, at vi skal være førende, og man så bakker ud. Den her diskussion griber ind i alt, hvad der har med it-politik at gøre, lød det fra Morten Helveg nogle dage efter, at de åbne standarder måtte en tur i Folketingets ringhjørne
Her var også CD, der dengang som nu fristede en tilværelse lige i nærheden at spærregrænsen. CD havde den foregående valgperiode været udenfor, men trods den fire år lange tænkepause, var det ikke it, der skulle skaffe CD tilbage i varmen. CD agiterede således meget afdæmpet for, at der skulle slås et slag for hjemmearbejdspladser som en hjælp til børnefamilierne, men derudover havde Computerworld forholdsvist svært ved at krænge it-mærkesager ud af partiets it-ordfører Susanne Clemmensen, der insisterede på, at it trives bedst med at være tænkt ind i de brede linjer, frem for at være mærkesag i sig selv.
Om det var CD's it-visioner eller noget andet, der sendte det lille parti under spærregrænsen, vides ikke, men noget skarpere var Anne Grete Holmsgaard, der fører it-ordet for SF. Socialisterne valgte at grave skyttehullerne i slaget mod softwarepatenterne dybere - ikke kun på grund af Microsoft-monopol-frygt, men også fordi Anne Grete Holmsgaard var overbevist om, at patentdirektivet ville ende med at skade Danmark.
- Det er de store virksomheder, der kan udvikle, hvis det direktiv går igennem. De er de eneste, der har råd til at komme igennem det hækkeløb, som patentlovgivningen er. Det er ærgerligt, for det er en dansk styrke, at vi har en masse små udviklingsmiljøer, sagde Anne Grete Holmsgaard og efterlyste ved samme lejlighed en langt mere offensiv indstilling til it fra regeringens side. Midt i valgkampen fandt hun dog alligevel plads til at erkende, at regeringen allerede var i gang med flere it-initiativer, men det var langt fra nok, mente hun.
- Vi vil sætte drøn på at få åbne standarder overalt. Borgerne skal have lige adgang uanset platform, sagde hun dengang.
I den anden lejr fandtes - ikke overraskende - et helt modsat synspunkt. Hos Venstre er man generelt glad for ideen om softwarepatenter, mens holdningen til åbne standarder blev udtrykt noget mere mudret, da Computerworld op til valget talte med it-ordfører hos Venstre Tina Nedergaard. Hun var til gengæld bekymret for internettets børneporno - måske foranlediget af den igangværende sag om Venstres Flemming Oppfeldt, der stod anklaget for at have haft sex med børn, han havde kontaktet via nettet.
- Internettet er en trussel mod børn og unge, og derfor skal vi bruge filtre i videst muligt omfang, sagde Tina Nedergaard, der ellers ikke holdt igen med at glæde sig over Venstres initiativer på it-fronten. Til gengæld mente hun også, at der skulle sættes endnu mere turbo på initiativerne, hvis Venstre blev siddende. Siden hen i 2005 fik regeringen et finanslovsforslag igennem, der fra flere kanter blev savet over som værende alt for it-magert - men man kunne måske også mene, at der ikke var behov for mere sul på den finanslov, idet Tina Nedergaard op til valget sagde til Compurworld, at det allerede var lykkedes for regeringen at bringe Danmark i front som it-nation.
Det mente Socialdemokraternes daværende it-ordfører, Thomas Adelskov, var en tilsnigelse af dimensioner.
- Den nuværende regering sagde, at vi skulle være et førende it-samfund. Og det er vi ikke. Faktum er, at denne regering bruger færre midler til forskning, end da vi stoppede
i regeringen i 2001, sagde Tho-
mas Adelskov, der i Computerworld brugte mere af sin taletid til at save i Helge Sander, end på at fremlægge visioner for it, hvis Socialdemokraterne skulle vinde valget. Lidt blev det da til, da Thomas Adelskov pointerede, at der var behov for mere forskning, mere innovation og tættere samarbejde med erhvervslivet.
Kritisk over for regeringen var også Jørn Dohrmann, der som it-ordfører for Dansk Folkeparti gjorde rede for, at de vigtigste it-mæssige udfordringer bestod i at få skaffet nogle flere computere og noget bedre it-undervisning til Danmarks skolebørn. Dansk Folkeparti gjorde sig også til talsmand for, at der skulle skabes et it-råd, der kunne fungere som uafhængig tænketank og tænke store visioner for Danmarks it-fremtid.
Blandt de mere kuriøse indslag var Kristendemokraternes idé om, at lade sprutten betale for it-festen. Bodil Kornbek foreslog, at afgifterne på spiritus og reklamer kunne finansiere mere it i folkeskolen. Hun nævnte netop it i uddannelsessektoren som et af de vigtigste it-områder i Kristendemokraternes optik. Bodil Kornbek blev senere på året valgt til formand i det lille parti, der dengang gokkede regeringen oven i hovedet med deres egne it-visioner, der ifølge Bodil Kornbek ikke var kommet meget videre end blot at være tanker.
- Ordene er ikke blevet fulgt op af handling, sagde Bodil Kornbek.
Op til valget kunne Computerworld fortælle, at politikerne havde taget weblogs til sig vidt omfang. Problemet var blot, at de ikke virkede. I hvert fald ikke, hvis man spurgte Frederik Preisler, der fra sin kreative direktørstol i reklamebureauet Propaganda McCann kun havde hån til overs for politikernes brug af det nye medie. Problemet var, ifølge ham, at politikerne slet ikke forstod at forny sig og blot brugte internettet og blogs til at markedsføre de samme synspunkter, som de fremførte alle andre steder. I skarp kontrast til den udmelding stod dog en Gallup-undersøgelse, der på valgdagen viste at 38 procent af unge under 30 havde brugt nettet til at orientere sig i den politiske jungle op til valget. I alt havde op mod en million danskere besøgt en partihjemmeside op til valget.
Billedtekst:
Frit Valg.
Åbne standarder, hjemmearbejdspladser, forskning og børneporno. It-valgflæsk var der nok af, da danskerne i begyndelsen af året skulle stemme.
Foto: Colin Maykish
(Manipuleret
af Computerworld.)
