Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.
EPJ Udrulning af Elektroniske Patientjournaler i amterne står over for en ny politisk virkelighed, når amter bliver til regioner. Det er en perfekt anledning til at
nationalisere projektet, mener kritikere. Centralisering er unødvendigt, mener andre.
Rod og manglende enighed om
standarder og mål får en af verdens største leverandører af EPJ-systemer, Siemens Medical, til at holde sig væk fra det danske marked.
Man prøver at sluge en hel elefant på en gang. Så kontant lyder analysen fra Siemens Medical, der i øjeblikket ikke er en aktiv spiller på det danske marked for EPJ-systemer. Siemens Medical er ellers en af verdens største leverandører af EPJ-systemer og kan fremvise en kilometerlang kundeportefølje, der rummer utallige sygehuse over hele verden. Både i USA, Sydamerika, Europa og Asien er Siemens til stede med sin Soarian-løsning, der alene i USA er i drift på mindst 45 sygehuse. Heraf er adskillige mange gange større end de største danske.
Men selv om Siemens meget gerne vil have bedre fat i det danske marked, har virksomheden alligevel besluttet at afvente, at markedet bliver mere modent for standard-rammesystemer, der bygger på kommercielle afprøvede standarder.
Dermed har Siemens indtil videre overladt slagmarken til aktører som WM-data, IBM's Acure, CSC Scandihealth og Systematic, der deler markedet mellem sig.
- Vi har absolut ambitioner om at være i Danmark også, men der skal gerne være fornuft i, hvad man implementerer. Det vil sige, at man skal læne sig op ad internationalt anerkendte standarder, hvilket indtil videre ikke er tilfældet i Danmark, hvor man har sat sig for at lave en speciel dansk standard for EPJ, siger Darko Loncar, der er projektchef hos Siemens Medical.
Den særlige danske standard vanskeligør opgaven med at specialudvikle Siemens' eksisterende løsning, der baserer sig på internationale standarder. Derfor afventer Siemens i øjeblikket, om Danmark senere vil beslutte sig for at tilnærme sig de kommercielle standarder.
- Det er grundlæggende forkert at skabe nye standarder, når Danmark globalt set er så lille, som det er, og der allerede findes internationale standarder, som kører fint. Det skyldes, at Danmark er meget ambitiøs på EPJ-området og det skal vi også være - så længe man starter småt, siger Darko Loncar.
Der er utallige udfordringer i at definere et sæt standarder, som et EPJ-system skal benytte. Dels består de i definitionerne for, hvordan de utallige diagnoser skal klassificeres i systemet - og dels også, hvordan man får vidt forskellige fagsystemer til at arbejde sammen under én samlende hat - for blot at nævne nogle få. Da Siemens' Soarian baserer sig på en amerikansk standard, kan det ikke umiddelbart betale sig at omprogrammere løsningen, så de særlige danske standarder overholdes 100 procent.
- Det vil også være forkert at tage udgangspunkt i at omkode et standardsystem - da det jo netop er styrken, når der skal foretages opdateringer på længere sigt. De eksisterende løsninger på det danske marked kan jo ikke problemfrit opdateres med nye versioner, da det er mange og usammenhængende systemer, siger Darko Loncar.
- Og det er også overflødigt at omkode en EPJ-løsning. EPJ handler om at understøtte arbejdsprocesser - og det er her, man burde lægge sin indsats. Nemlig i at definere, hvad der er "core business". Hvis det virkelig er rigtigt, at der er så store forskelle på danske sygehuse, at man er nødt til at have en masse forskellige systemer, var det måske sygehusenes arbejdsprocesser, man skulle ændre på, snarere end it. Danmark er jo ikke særlig stort, siger Darko Loncar, der dog er opmærksom på, at forskellen mellem Danmark og udlandet i visse tilfælde er stor, og at man derfor ikke kan konkludere, at et system vil virke i Danmark, blot fordi det virker i USA.
- Men netop derfor burde man også sætte sig ned fra politisk side og gøre, ligesom man gjorde med FESD: Nemlig definere en fælles standard fra nationalt hold og så certificere nogle leverandører, der overholder det. Og mit gæt er, at det vil ske inden fem år.
Darko Loncar kan se store ligheder mellem den måde, man i begyndelsen håndterede ESDH i kommunerne og økonomistyring i staten og så til den måde, hvorpå man i dag håndterer EPJ. Både den elektroniske sags- og dokumenthåndtering og økonomistyringen var på det nærmeste ukoordineret, men blev pludselig strammet op politisk og endte med at blive til FESD og Navision Stat over det hele.
- Ideen om, at alle skal have hver deres, er politik snarere end fornuft. I erhvervslivet kan alle jo godt finde ud af at bruge SAP, selv om virksomhederne er vidt forskellige. Og vi vil hellere arbejde på, at der kommer en lignende erkendelse af, at det er nødvendigt, at man på nationalt plan får styr på de helt basale ting i EPJ end at omkode et globalt standardsystem, siger Darko Loncar.
Ideen om centralisering genfindes hos Søren Lauesen, der er professor på IT-Universitetet. Han var en af de skarpeste kritikere, da EPJ-observatoriet udgav sin årlige statusrapport tidligere på året, og kun få ting har ændret sig siden da, pointerer han.
- Men når man nu alligevel skal til at lægge amterne sammen til regioner, ville det være oplagt at bruge lejligheden til at gøre EPJ nationalt. Oprindeligt var man jo bange for tanken, fordi den ville lave et monopol, men nu er man gået i den helt anden grøft. Det optimale er at lægge sig på en middelvej og få defineret en fælles platform og definition af, hvad et EPJ-system skal kunne, siger Søren Lauesen, der på ingen måde er fortaler for monopoltilstande inden for EPJ - tværtimod.
- Men problemet er, at ingen af leverandørerne tør fortælle, at kunden har taget skeen i den forkerte hånd. Det er bare historisk betinget, at man ikke vil lave en fælles, åben platform, fordi man er bange for at få en monopoltilstand, siger Søren Lauesen.
