Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.
Microsoft præsenterede tirsdag de nyeste landvindinger fra laboratorierne på en konference om forskning og udvikling i Europa - eller manglen på samme.
Bruxelles: Dommedagsprofetier og begejstring for fremtiden gik hånd i hånd på Microsofts konference European Research and Innovation Day i Bruxelles i tirsdags. Dagens store spørgsmål var, hvordan Europa kunne ruste sig til fremtiden og bevare konkurrenceevnen.
De forsamlede eksperter og politikere var enige om, at det ikke nytter at fortsætte i samme spor som nu. Europa vil sakke bagud og få alvorlige problemer, hvis ikke der investeres langt mere i forskning og udvikling, især inden for it, lød det.
Carl Bildt, tidligere statsminister i Sverige, havde en mini-analyse klar:
- Siden starten af 1990'erne har USA investeret massivt i it-innovation, mens Europa var optaget af den tyske genforening og udvidelsen mod øst. Nu har vi 500 millioner indbyggere i alt og en større talentmasse end USA. Vi har alle mulighederne, men er på vej til at tabe, manede han.
Når amerikanerne kigger sig nervøst tilbage over skulderen af frygt for at blive overhalet, er det Asien, de holder øje med, ikke Europa, forklarede han og hæftede sig især ved, at de amerikanske universiteter bruger to-tre gange flere penge pr. student end de europæiske.
Værterne fra Microsoft var ikke sene til at tilbyde deres hjælp.
- Vi vil skrue op for Microsofts forskning og innovation i Europa, sagde Jean-Philippe Courtois, leder af Microsoft International, og opfordrede andre virksomheder til at gøre det samme.
Siden 1991 har Microsoft haft en selvstændig division for grundforskning i it-videnskab. Nu er der over 700 forskere ansat, 90 af dem i den europæiske afdeling i Cambridge. Samtidig indgås der partnerskaber og samarbejder med universiteter over hele Europa. Det sker under programmet European Science Initiative, der har et år på bagen.
Firmaets forskningsdivision drives mere som et universitet end en virksomhed og måler sig selv på antallet af videnskabelige artikler, der bliver publiceret. En stor forskel er dog, at forskerne ikke behøver at bekymre sig om at få tildelt bevillinger. Hvis de beder om flere penge, så får de dem, forklarede lederen af Microsoft Research, Rick Rashid.
Men hvorfor har Microsoft overhovedet en forskningsafdeling, der beskæftiger sig med alt mulig andet, end moderselskabet umiddelbart har brug for?
- Det er som at sætte penge i banken til senere brug. Vi ønsker at opnå fremskridt i it-videnskab generelt. Men samtidig giver det Microsoft en stor fleksibilitet og mulighed for hurtigt at omstille sig, sagde Rick Rashid, der har stået i spidsen for Microsoft Research, siden det blev oprettet for 14 år siden.
Som eksempel nævnte han arbejdet med digitale medier, der blev startet i Microsoft Research i 1993. Da multimedia pludselig blev det helt store, kunne Microsoft i 1996 starte sådan en afdeling med det samme.
På en lille udstilling var der eksempler fra laboratorierne på, hvordan Microsofts grundforskning havde gjort nytte hos moderselskabet. For eksempel et forskningsprojekt, hvor et klassisk matematisk problem blev beskrevet og bevist ved hjælp af software. Det viste sig, at det kunne videreudvikles til at tjekke kode til nye styresystemer for fejl.
Billedtekst:
klar tale - Det er et spørgsmål om overlevelse, indledte ordføreren Ann Mettler (tv.), leder af Lissabonrådet, et netværk der arbejder for at sikre Europas konkurrenceevne i fremtiden.
