Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.
Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, regeringens overvågning af internettrafik vil føre til mere registrering, end den teleselskaberne allerede foretager. Men det gør den.
Videnskabsminister Helge Sander mener ikke, at man skal være bange for den omfattende overvågning og registrering af alle danskeres telefonopkald, sms'er, e-mail og øvrig tele- og internettrafik, som regeringen gerne vil have indført. Ministeren mener nemlig ikke, at man behøver at registrere ret meget mere, end teleselskaberne allerede i dag, af sig selv, registrerer for at kunne udskrive regninger.
- Regeringens terrorpakke handler i vidt omfang om registrering af de klassiske trafikdata, altså abonnement, opkaldstidspunkt, varighed, modtagne opkald og så videre. Data som teleselskaberne allerede i stor udstrækning registrerer i dag, siger Helge Sander.
En mand med forstand på området er Mogens Ritsholm fra TDC's regulatoriske afdeling.
Han giver Sander delvis ret, men kun under visse betingelser, og han peger på, at telelogningen overordnet set vil føre til mere overvågning og registering af danskernes tele- og internetkommunikation.
- Sander har ret, når vi snakker om almindelig telefoni. For her vil den registrering, som der i øjeblikket lægges op til, ikke medføre flere data, end vi allerede registrerer for at kunne udskrive regninger. Men på området for e-mail og internet er det anderledes. I dag er der jo ikke noget af en e-mail, som teleselskaberne logger og gemmer i et år, så hvis regeringen vil have registereret, hvem der sender e-mail til hvem, hvornår og hvorfra og til, så er der tale om helt nye data og en helt ny overvågning. Det samme gælder, hvis regeringen holder fast i, at den vil logge oplysninger om alt, hvad man gør på internettet, siger han.
Samtidig vil sagen stille sig anderledes, hvis man begynder at producere telefoni på en ny måde, hvor teleselskaberne ikke behøver at registrere oplysningerne af hensyn til afregning. Det gælder for eksempel, hvis telefoni bliver et flatrateprodukt, hvilket meget tyder på, snart vil ske i et vist omfang. Så vil det nemlig ikke længere være nødvendigt at registrere helt så meget, af hensyn til afregningen, hvilket betyder, at regeringens registrering alene vil ske på grund af terrorfrygt. Og så har Sander ikke længere ret i sit udsagn.
Mogens Ritsholm mener, at der mangler noget proportionalitet på området for logning af e-mail.
- Der lægges op til, at der kun skal gemmes oplysninger hos udbydere af e-mail, og kun i Danmark. Det betyder, at de steder, hvor folk selv har en e-mailserver, hvilket gælder de fleste arbejdspladser i Danmark, vil der ikke blive registereret noget, ligesom udlandske udbydere af e-mail heller ikke vil være omfattet af de danske regler. Dermed er der meget store huller i registeret af e-mailbrugen, siger han.
Derudover forklarer han, at der er nogle problemer med at adskille indhold og de såkaldte trafikdata - populært sagt adressesedlerne - i e-mailkommunikationen. Hvis man sender en e-mail med en cc-adresse, så skal elektronikken i nogle tilfælde helt ind i selve indholdet af e-mailen, for at få fat i cc-adressen.
Det er i strid med, hvad regeringen har lovet, nemlig at der ikke vil blive registreret indhold men kun data om hvem har kommunikeret med hvem, hvornår, og hvorfra og til.
Det samme gælder på sms-området fortæller Mogens Ritsholm. Hvis logningen skal ske i mobilnettet, vil det i mange tilfælde - for eksempel ved roaming - ikke være muligt alene at gemme trafikdata for en sms særskilt uden at analysere indholdet. Man bliver måske nødt til at gemme hele sms'en og dermed også indholdet.
Dermed lægger regeringen altså op til, at også selve indholdet af sms'erne skal logges.
Diskussionen med Sander kom frem onsdag, hvor han var i samråd i Folketingets videnskabsudvalg for at svare på spørgsmål om regeringens planer om at overvåge og logge al den tele- og internetkommunikation, som danskerne foretager.
Enhedslisten Per Clausen spurgte Helge Sander, om han ikke troede, at danskerne ville miste tilliden til de moderne kommunikationsmidler, og holde op med at bruge dem, af frygt for at blive overvåget og registeret.
Sander svarede, at det nok ville ske, men at regeringen vil finde en passende balance mellem sikkerhed og retssikkerhed, og henviste dermed til den overordnet diskussion, der vægter mellem den statistisk mikroskopiske risiko for at at blive ramt af et terroranslag og den stensikre risiko for at blive logget på tele- og internettet, hvis regeringen kommer igennem med sine forslag. Sander mente, at det var vigtigt fortsat at beskytte de værdier, som vores samfund bygger på, herunder retten til sikker og fortrolig kommunikation.
Mogens Ritsholm fra TDC deler bekymringen om, at nogle borgere - og dermed nogle af TDC's kunder - vil holde op med at bruge den elektroniske kommunikation.
Han mener, der mangler en overordnet politik for vægtningen mellem aflytning i konkrete efterforskningssager og den generelle registering af alt.
- Vi synes fra branchens side, at man skal satse mere på aflytning i konkrete efterforskningssituationer, frem for at registrere alt.
