EPJ kan flyttes til Den Digitale Taskforce

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.


Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup ser positivt på ideen om centralisering af EPJ.

Den Digitale Taskforce, der med succes har strømlinet en lang række offentlige digitaliseringsprojekter, er et oplagt sted at lægge den fortsatte udvikling af de elektroniske patientjournaler - hvis altså der er politisk opbakning til at gøre opgaven national.
Flere kritikere har tidligere peget på, at den ti år gamle og efterhånden meget dyre ambition om at dække sundhedssektoren med systemer til EPJ er aftaget, fordi der ikke er nogen national styring af projektet. Opgaven har hidtil ligget hos amterne og nu, hvor amterne skal smeltes sammen til regioner, kan man overveje, om ikke noget af EPJ-arbejdet trives bedre i nationalt regi.
Det foreslår blandt andre professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København. Den idé vækker gehør hos formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF).
- Vi har haft indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd, og der er stillet en række spørgsmål, som vi nu afventer svar på, før jeg vil tage det op i Sundhedsudvalget. Men jeg er tilhænger af en enstrenget strategi for EPJ og synes, at vi nu må erkende, at for mange kokke fordærver maden, siger Birthe Skaarup.
Hun mener, at Den Digitale Taskforce kunne være et oplagt sted at placere opgaven.
Taskforcen har tidligere skabt en fælles platform for elektronisk sags- og dokumenthåndtering i det såkaldte FESD-projekt. Arbejdet mundede ud i en tværoffentlig beslutning om én fælles standard og certificering af tre leverandører.

Den nyudnævnte chef for Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen afviser at tage stilling til ideen om at overtage EPJ med den begrundelse, at beslutningen er politisk.
- Men jeg kan sagtens forestille mig, at vores erfaringer med blandt andet udviklingen af standarden for FESD, kan bruges i andre projekter. Med FESD kunne vi se, at det var en fordel at nogen gik foran og fik defineret en standard, fordi vi derved fik skabt en situation, hvor markedet begyndte at efterspørge systemer, der overholder den standard, siger Lars Frelle-Petersen.
- I dag er det i princippet underordnet, om man vælger den ene eller anden leverandør, så længe de overholder FESD-standarden, siger Lars Frelle-Petersen, der dog understreger, at betragtningen er generel og ikke specifik for EPJ.

Læs også tema side 20-21




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere