KMD presset på skoleområdet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. november 2005.


For blot få år siden havde KMD nærmest monopol på administrativ software til skoleområdet. Nu æder konkurrenterne sig ind, og kommunalreformen har skubbet yderligere til fordelingen.

En hastigt svindende markedsandel tvinger nu KMD i defensiven når det gælder administrativ software til skoleområdet. Tidligere havde KMD næsten monopol på markedet for fagsystemer, der skal holde styr på de mange skoleelever, deres karakterer og mange andre data, som kommunerne har brug for på skoleområdet. Nu er der to udbydere.
På den ene side står KMD, der med sit SAP-baserede Matrix-system satser på at ende med at have op mod 60 af de nye kommuner som kunder. På den anden side står den lille "skole-specialist" Tabulex, der håber på at ende med op mod 70 af de 98 nye storkommuner som kunder til sit TEA-system.
I sidste uge beskrev Computerworld hvordan to alternative leverandører af systemer til økonomistyring havde udnyttet kommunalreformen til at trænge bredt ud i de nye storkommuner ved at få fodfæste i nogle store nøglekommuner. Dermed havde leverandørerne fået skovlen under en række nye kommuner, der endte med at vælge KMD fra. Så taktisk har virksomheden Tabulex dog ikke været, selv om administrerende direktør, Lars Fredsted mener, at kommunalreformen har givet forretningen et ekstra skub.
- Vi har nydt godt af, at kommunesammenlægningerne har givet et voksende ønske om centralisering og konsistens i it-infrastrukturen, og det mener jeg er en væsentlig grund til, at vi bliver valgt, siger Lars Fredsted.
Han forklarer, at han på nuværende tidspunkt er sikker på at få kontrakt med 56 af de nye storkommuner. Han anser det dog for realistisk, at han ender med at fortrænge KMD fra op mod 70 storkommuner.

Hos KMD vækker tallet imidlertid stor undren. Chefen for området, Jeffrey Porsborg-Smith, erkender, at KMD i 2000 havde problemer med de systemer, der skulle håndtere lærernes løn som følge af en ny lærer-overenskomst, og at Tabulex i årene efter har taget store lunser af den ellers så sikre bastion for KMD, fordi problemerne gav KMD et dårligt image lokalt.
Det betød, at KMD på under et år tabte knap halvdelen af markedet. Kommunalreformen har kastet boldene op på ny og giver begge firmaer nye muligheder, mener Jeffrey Porsborg-Smith.
- Vi har fået konkurrence, og det er som udgangspunkt altid godt. Selvfølgelig er det surt at tabe kommuner, men billedet er endnu meget broget, fordi mange kommuner først nu er ved at beslutte sig, siger han.
KMD regner med at have op mod 60 af de nye storkommuner som kunder, når kommunalreformen er fuldt gennemført.
Mens KMD stadig slås med sit image fra balladen i 2000, forsætter Tabulex med at rulle sit system ud, men KMD tager situationen med ophøjet ro. Jeffrey Porsborg-Smith er nemlig ikke i tvivl om, at de nye storkommuners behov for styring af de enorme ressourcer, som der hvert år postes i skolesystemet, i sidste ende vil falde ud til det SAP-baserede systems fordel.
Tabulex vurderer, at de har fået fat i markedsandele svarende til et to-cifret millionbeløb, hvor KMD - ifølge Tabulex-direktøren - har tabt endnu mere, fordi Tabulex sælger deres system billigere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere