Forbud mod internetcafeer skal forhindre terror

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. november 2005.


Regeringen oplyste onsdag, at den inden næste sommer vil fremsætte lovforslag, som skal gennemføre en lang række antiterrortiltag.

Nedenfor er listet de vigtigste af forslagene på it- og teleområdet. Et af forslagene: nr. 8, er dog noget, regeringen vil overveje nærmere, før forslaget kommer som lovforslag.

1. Aflytning uden underretning:
I dag kan politiet helt undlade nogen sinde at fortælle den aflyttede om, at politiet har aflyttet hans telefon, e-mail og internettrafik, samt at de har været inde på hans computer, hvis "omstændighederne taler imod underretning", som der står i retsplejeloven. Den mulighed foreslår regeringen udvidet til også at kunne bruges alene af hensyn til at beskytte politiets efterforskningsmetoder - altså alene for, at det ikke skal blive afsløret, hvilke redskaber politiet bruger til at aflytte med.

2. Abonnementsoplysninger uden dommerkendelse:
Regeringen vil pålægge alle teleudbydere at udlevere abonnementsoplysninger uden dommekendelse til politiet.

3. Mobil overvågning:
Regeringen foreslår, at politiet får adgang til at overvåge folks færden via deres mobiltelefoner. Vedtages forslaget, betyder det, at mobilselskabernes skal sende de såkaldte masteoplysninger til politiet hele tiden, så politiet ved, hvilken sendemast folk befinder sig i nærheden af. Systemet vil fungere, uanset om mobilen bruges eller ej, bare den er tændt. Overvågningen via mobilen skal dog kun gælde folk, som i forvejen overvåges af politiet.

4. Ny overvågningsteknologi:
Regeringen vil gøre det til internet- og teleudbydernes problem, hvis det ikke teknisk er muligt at aflytte borgerne. Derfor skal de indrette deres tekniske systemer således, at politiet kan aflytte al den elektroniske kommunikation. Dermed forsøger regeringen at komme ud over de problemer, der opstår, når det med dagens teknik i visse tilfælde ikke kan lade sig gøre at overvåge og aflytte folk.

5. Væk med taletidskort og netcafeer:
Regeringen mener, at det er svært at koble teleoplysningerne med identiteten på en fysisk person, når der bruges netcafeer og taletidskort. Derfor vil de forbyde dem.

6. Registrering af alle teleudbydere:
I dag kan alle slå sig ned som teleudbyder uden at skulle registreres noget sted. Men det vil regeringen gerne have lavet om, så alle teleudbydere skal registreres hos politiet, så det bliver nemmere at aflytte.

7. Fremadrettede tele-
oplysninger:
Regeringen vil give politiet adgang til fremadrettede teleoplysninger.

8. Scanning af al kommunikation:
Regeringen vil have, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område.

9. Video-overvågning af centrale pladser, væsentlige trafikknudepunkter og andre steder med mange mennesker:
Regeringen vil have, at politiet kan henstille til alle private, at de skal udnytte deres mulighed for at smække overvågningskameraer op på deres grund og ejendom.
Samtidig skal politiet kunne stille krav til kvaliteten af optagelserne.

10. Aflæsning af biometriske data i videoovervågningen:
Regeringen vil have, at ansigtstræk, gangarter og andre biometriske data skal kunne genkendes automatisk på video-overvågningerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere