Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. november 2005.
Ejerskabet til internettet står øverst på dagsordenen på FN-topmøde om informationssamfundet i Tunesien.
En stejl amerikansk holdning og et kludetæppe af mulige kompromisser. Sådan ser situationen ud op til FN-topmødet om informationssamfundet i Tunesien i næste uge, hvor særligt debatten om den amerikanske organisation, ICANN, forventes at give høj søgang.
ICANN administrerer overordnet den infrastruktur, der får internettet til at hænge sammen. Det sker blandt andet ved, at ICANN sørger for, at de enkelte lande får tildelt lokale landedomæner - som .dk - men også ved, at ICANN administrerer de Domain Name Servers, der parrer www-adresser med de IP-adresser, hvor hjemmesiden findes.
ICANN har længe været en torn i øjet på det internationale samfund, fordi organisationen i praksis bestemmer over internettet og dermed har en betydelig, men dog endnu aldrig benyttet, magt over den kommunikationskanal, der bliver mere vigtig for hele verden. ICANN hører juridisk under californisk lov og fungerer på en løs kontrakt under det amerikanske handelsministerium, der for nylig afviste at løsrive ICANN helt fra regeringsmagten, hvilket ellers skulle være sket i 2006.
Debatten om hvorvidt USA skal have lov til at sidde på internettets allermest centrale organ er ikke ny, men op til det kommende FN-topmødet har en række lande, herunder Kina og Brasilien, truet med at trække sig ud af internettet, hvis ikke ICANN internationaliseres. ICANN selv har over for Computerworld stillet sig undrende over problemets omfang, idet ICANN allerede i dag har åbnet for en markant international indflydelse.
Op til topmødet, der begynder den 16. november, har USA afvist at afstå ICANN, mens EU har foreslået, at et internationalt organ skulle tage sig af internettets livsnerve. EU's kommissær for it, Viviane Reding har nævnt FN som en mulig arvtager til ICANN, men det fik i den forløbne uge FN's generalsekretær, Kofi Annan, til at afvise tanken om at placere ICANN under FN. Han erkender dog samtidig, at det internationale samfund har brug for en eller anden form for overordnet koordination i sin internet-politik.
- Regeringer alene kan ikke lave reglerne. De må lære at arbejde sammen med ikke-statslige organer. De har jo spillet en vigtig rolle i opbygningen og koordineringen af internettet og vil fortsat være drivende kræfter mod yderligere ekspansion og innovation, skrev Kofi Annan den 5. november i et læserbrev i Washington Post.
I det meget diplomatisk formulerede læserbrev imødegår Kofi Annan den bekymring, som en række aktører, herunder direktør i DK-hostmaster, Per Kølle, har udtrykt. Frygten er, at det bureaukratiske FN vil dæmpe internettets udvikling, fordi der pludselig går politik i den. Men det afviser Kofi Annan med henvisning til de råd, han har modtaget fra en FN-nedsat arbejdsgruppe
En af deltagerne i den danske delegation er kontorchef i Videnskabsministeriet, Sidse Ægidius. Hun tør ikke gætte på udfaldet af topmødet, men håber på et gennembrud.
- Sådan som debatten er kørt op, er der et stort pres for at finde en løsning. De fleste lande er enige om, at det er et problem, at det i dag er den amerikanske regering alene, der godkender alle registreringer vedrørende topdomæner på nettet, og at USA er eneste garant for, at ICANN overholder international ret, siger Sidse Ægidius, der forklarer, at den danske holdning er identisk med EU's officielle.
- USA's udmeldinger har været meget lidt kompromissøgende, men har også vist at der foreligger en række misforståelser af, hvad det er, EU egentlig foreslår. Derfor håber vi, at vi kan nærme os hinanden og måske nå et fornuftigt kompromis.
Sidse Ægidius realistiske håb er, at man når til enighed om at iværksætte en model for det videre samarbejde, og dels om etablering af et forum, der kan drøfte de øvrige globale problemstillinger vedrørende internettet.
Dog påpeger hun, at ICANN's placering i Californien også medfører en række juridiske problemer, som man er nødt til at finde en løsning på. Et af disse er databeskyttelsen, hvor administratorerne af landedomænerne i EU-landene, som f.eks dk-hostmaster i Danmark, ifølge deres nationale love slet ikke må give alle de oplysninger, som ICANN ifølge californisk lov skal kræve om ejere af specifikke domæner.
