Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. november 2005.
Regeringen har hele to arbejdsgrupper i gang med at lave mere overvågning af danskernes brug af elektronisk kommunikation. Men borgerne, som overvågningen vil ramme, er ikke repræsenteret i nogen af grupperne.
Regeringen har ikke givet adgang for alternative interesser - såsom repræsentation af borgerne - i de arbejdsgrupper, der arbejder for, at danskernes tele- og internettrafik skal kunne overvåges af myndighederne.
I grupperne sidder kun telebranchen, regeringen og dem, der ønsker overvågningen, politiet. Det er flere interesseorganisationer utilfredse med, blandt andre Digital Rights:
- Vi ville gerne have været med. Det har vi også sagt til Justitsministeriet, der har svaret, at arbejdsgruppen blot skal fastlægge de tekniske detaljer. Vi mener imidlertid, at selvom arbejdsgruppen har et såkaldt teknisk mandat, kan netop reglerne for, hvordan man konkret teknisk foretager telelogning, have stor indflydelse på omfanget af logningen og dermed, i hvor høj grad det bliver et problem i forhold til meddelelseshemmeligheden og privatlivets fred, siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun er talsmand for organisationen Digital Rights, der arbejder for beskyttelsen af borgernes rettigheder i den digitale verden.
Justitsministeriet har nedsat hele to arbejdsgrupper, som er i gang med at lave mere overvågning af danskernes brug af elektronisk kommunikation, for eksempel tele- og internettrafik.
Den første arbejdsgruppe blev nedsat for at fastlægge de nærmere regler for, hvordan telelogningen skal gennemføres konkret, efter Folketinget allerede i 2002 gav justitsministeren mandat i retsplejelovens
paragraf 786 til at indføre telelogning.
- Omfanget af logningen betyder, at man bør inddrage en bredere kreds af interessenter, når man diskuterer forslagene. Hvordan sikrer man for eksempel, at disse detaljerede data om, hvor samtlige danskere har været henne på internettet, og hvem man har e-mailet og ringet til, bliver opbevaret sikkert og ikke falder i de forkerte hænder, spørger Rikke Frank Jørgensen og fortsætter:
- Hvor der er mennesker involveret, sker der jo altid fejl og misbrug. Man skal for eksempel være sikker på, at de medarbejdere i internet- og teleselskaberne, som har adgang til de her data, har en meget høj moral. Der er også en risiko for snageri i små telefirmaer, hvor medarbejderne måske kender kunderne, for eksempel når boligforeninger udbyder internet, siger hun.
Hvis man trods alle indvendingerne alligevel indfører telelogningen, skal man som minimum sørge for, at der er kontrol med, at data opbevares sikkert, og at persondataloven bliver overholdt, mener organisationen.
Digital Rights er generelt kritisk over for ideen om, at al den elektroniske kommunikation, som danskerne foretager, skal logges.
- Vi er imod at indføre en generel logning af al teletrafik både af principielle grunde, og fordi det er ineffektivt. Som telebranchen har udtrykt, bygger man et højt hegn med et stort hul i. Man vil lave en bred logning af alle - også alle uskyldige og alle, der ikke er under mistanke, i stedet for at nøjes med at aflytte og overvåge folk, som er under konkret mistanke. Samtidig vil kriminelle let kunne undgå logningen.
- Hvorfor ikke styrke efterforskningen i de konkrete sager i stedet for at overvåge alle borgere. I USA har man valgt en styrket overvågning af folk under mistanke, mens vi i Danmark lægger op til at registrere den store gruppe af uskyldige borgere, siger Rikke Frank Jørgensen.
At mandatet i retsplejeloven til at føre telelogning blev hastet igennem i forsommeren 2002 fik allerede dengang interessenter fra alle sider til at kritisere politikerne og regeringen for at forsøge at undgå en folkelig debat og undlade at give folk mulighed for at tænke sig om og overveje spørgsmål som: Er logningen og det vidtgående indgreb, som den betyder, proportional med den trussel, det skal afværge? Og vil det overhovedet virke: Vil logningen forhindre terror?
Nu er kritikerne atter på banen, fordi det igen ser ud til, at den brede folkelige debat om logningen knægtes i fastlæggelsen af de nærmere regler og tekniske retningslinjer for logningen.
Peter Ussing, formand for Prosa, fagforbundet for it-professionelle, bliver meget skuffet, hvis de ikke kommer i høring:
- Nu hvor vi ikke sidder i arbejdsgruppen, forventer vi som minimum, at de her nærmere regler kommer i en bred offentlige høring, hvor der er tid til at tænke sig om og komme med nogle svar. Da det første udkast til nærmere regler kom sidste år, var der mange meget kritiske høringssvar, og så er det kun naturligt, at reglerne skal i høring igen, siger han.
Peter Ussing peger også på, at det vil være helt forkert af Danmark at gå enegang i EU og lave skrappere regler. For internettet og den digitale kommunikations natur er nemlig et net uden centrum og med decentral struktur, mener han og henviser til, at der både fra EU-Kommissionen og EU-ministerrådet er tilsvarende regler om telelogning under behandling.
- Hvis man vil have en webmail, kan man jo bare få den hos en amerikansk udbyder, som der jo er mange af. Så er den ikke omfattet af reglerne, for de vil kun gælde for danske leverandører, som leverer på dansk grund.
Prosa er generelt kritisk over for logningen:
- Vi tror ikke, at der er nogen sammenhæng mellem effektivitet af logningen i forhold til terror og omkostningerne ved logningen. Hvis man er bange for, at folk vil begå noget kriminelt, skal man overvåge de borgere specifikt og ikke hele befolkningen, siger Peter Ussing og forsætter:
- Mange er utrygge, og vi ved ikke, hvad denne omfattende registrering vil blive brugt til. Det virker måske som et fjernt eksempel, men hvad vil der ske, hvis Danmark bliver besat og en besættelsesmagt får adgang til registre over alle danskeres elektroniske kommunikation flere år tilbage.
Han bakkes op af Per Buchwaldt, formand for interesseorganisationen Dansk IT, der mener, at telelogning i det omfang, regeringen lægger op til, er et massivt og systematisk spild af kroner.
- Man vil logge det, som man kan få øje på. Men man kan ikke logge peer-to-peer programmer som for eksempel Skype eller andre programmer, som kvikke hoveder kan opfinde. Man kan få meget mere for pengene, hvis man satte ind over for terroren på andre måder, siger han.
Regeringen erkender da også, at teknologien i dag ikke i alle tilfælde gør det muligt at logge tele- og internettrafikken, men regeringens embedsmænd har en hurtig løsning på det problem. De mener nemlig, at teleloven skal ændres, så udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får pligt til at indrette deres tekniske udstyr på en måde, der gør aflytning og logning mulig, uanset hvilken teknologi der bruges, som det hedder i embedsmændenes oplæg.
Den anbefaling hidser branchen voldsomt op.
- Det virker helt solkongeagtigt. Det vil jo ikke virke alligevel, når man kan tage en hvilken som helst bærbar computer med trådløs netværksadgang og finde et åbent trådløst net og anvende. Man vil aldrig kunne finde ud af, hvem der gjorde det uanset teknologi, siger Per Buchwaldt.
Han mener ikke, at regeringens folk har sat sig ordentligt ind i, hvad internet er.
- Lige så glade vi er for, hvad internettet kan i nedbrydningen af totalitære regimer, lige så lidt kan man herhjemme lave overvågning og kontrol af nettet. Det må politikerne forstå og ikke mindst acceptere, siger han.
Computerworld har forgæves forsøgt at komme til at tale med Justitsministeriets ansvarlige på området, kontorchef Mette Lyster Knudsen, om retningslinjerne for, hvem der kan sidde i arbejdsgrupperne om telelogning, og om, hvorfor borgerinteresserne ikke er repræsenterede.
Morten Bødskov, medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokraterne, mener ikke, man skal være så bekymret over, at borgerne ikke er repræsenteret i arbejdsgrupperne.
- Jeg forventer helt klart, at de nærmere regler for logningen af danskernes tele- og internettrafik kommer i en bred høring, når de er klar. Så får alle mulighed for at komme med indsigelser, også borgerne, siger han.
Han forventer samtidig, at regeringen fremlægger dokumentation for, at telelogningen har en effekt i efterforskningen:
- Det er klart, at der skal være dokumentation for, at disse meget vidtgående indgreb nytter.
Billedtekst:
Logning Hvis Google fylder en cd-rom, så vil Danmarks planlagte årlige logning fylde 146. Den samlede årlige registrerede mængde data i Danmark vil fylde cirka 19.000 terabytes. Til sammenligning har søgetjenesten Google for nylig oplyst, at den indtil videre har indekseret 179 terabytes.
