Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.
rumforskning
Ørsted- og Rømer-satellitterne gav forhåbninger om en blomstrende dansk rumindustri - indtil bevillingerne forsvandt, og Rømer blev på jorden. Hvordan står det til nu, hvor Danmark er ved at melde sig til Mars-missionen?
Rumforskning passer ikke rigtig ind nogen steder, når der skal søges offentlige midler.
Når forskningsmidlerne fordeles, er det ikke let at være satellit. Den er for tværfaglig, for praktisk, for stor en mundfuld eller passer i det hele taget ikke ind i nogen kasser. Og kasser er netop problemet, mener Carsten Jørgensen, Terma:
- Der er for meget kasseforskning i Danmark, hvor man siger "nu skal vi forske i nanoteknologi", i stedet for visionsforskning med et mål som Ørstedsatellitten. Her samler man mange discipliner, ikke bare for eksempel software, siger Carsten Jørgensen, der mener, at der mangler en forbindelse mellem Erhvervsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Det kan Britta Thomsen (S) nikke genkendende til. Hun sidder i Europaparlamentet og er næstformand i udvalget for industripolitik og har tidligere brugt ordet "neandertal-niveau" om regeringens rumforskningspolitik. Ifølge hende er problemet, at der ikke findes en overordnet dansk strategi for rumforskning.
- Danmark har ikke en rumforskningspolitik, og det skal vi have. Alt andet er for dårligt, siger Britta Thomsen. Hun henviser til, at når der investeres en krone i rumforskning, kommer der op til otte kroner igen. Og bevillingerne skal ikke nødvendigvis findes i et enkelt ministerium. Alle de områder, der drager fordel af investeringerne, der for eksempel kunne føre til gennembrud i telekommunikation, må spytte i kassen.
Men hvad siger regeringen så? Før valget i februar lød det fra Pia Christmas-Møller (K), at de Konservative ville arbejde for at få flere midler til rumforskningen skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er det ikke gået så godt med siden hen, erkender partiets forskningsordfører Per Ørum Jørgensen :
- Det er ikke et område, vi har fået gjort så meget ved, men det er ikke nedprioriteret. Vi skal have fulgt op på det, lover han og beklager, at der ikke er politisk flertal for det.
Hos regeringspartneren Venstre forklarer videnskabsordfører Troels Schack Pedersen, at der er mange spændende ting at bruge penge på, men at der må prioriteres. Han afviser ikke, at der kan bruges flere penge på området:
- Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale inden for rumforskning. Og vælger vi at gå aktivt ind i Aurora, må vi også være klar til at lade handling følge ord, siger han.
