Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.
Allerede inden projektet med den store fællesoffentlig borgerportal er besluttet, venter eksperter heftige magtkampe og diskussioner om regningen. Projektet er dog realistisk, lyder vurderingen.
Vejen til en samlet, enkel og høj-effektiv portal, der samler alle selvbetjeningsløsninger fra det offentlige Danmark, er brolagt med magtkampe og skandaler.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter om det gigantiske prestigeprojekt, der i disse dage er ved at glide ind i sin indledende fase. Ideen med borgerportalen er, at borgerne skal have en adgang til hele det offentlige Danmark, hvor alle selvbetjeningsløsninger og information fra kommuner, stat og regioner er samlet.
Projektet blev foreslået i begyndelsen af året af Kommuners Landsforening, og mulighederne for at føre projektet ud i livet bliver nu undersøgt af en broget styregruppe, der ledes af Finansministeriet.
I den nuværende skitse vil en kommende borgerportal blive borgernes udgave af den skandaleramte erhvervsportal virk.dk. Blot bliver borgerportalen meget større og meget dyrere. Flere forskellige eksperter anslår over for Computerworld, at den kan komme til at koste alt mellem 50 millioner kroner og en halv milliard, afhængig af ambitionsniveau.
Men selv om projektet endnu ikke er besluttet, advarer flere eksperter nu om ikke at begå de samme brølere, som skete med virk.dk.
- Vi har ikke mange eksempler på, at den slags store projekter går godt. Virk.dk gav jo voldsomme problemer, og nu vil man oven i købet have kommunerne med, så det kræver en meget, meget stram styring allerede fra første færd, siger Erik Bonnerup.
Han er medlem af strukturkommissionen og lagde navn til Teknologirådets rapport fra 2001 om, hvorfor store, offentlige it-projekter har det med at køre af sporet.
Erik Bonnerup er bekymret for, at borgerportalen drukner i for mange kokkes suppegryder.
- Det vil kræve en meget stærk beslutningskraft i et regi, der givetvis skal være mere snævert, end Projekt Digital Forvaltning. Det bør være centralt allerede i foranalysen, hvem der skal træffe beslutningerne og overbevise kommunerne om, at de ikke kan få hver deres egen borgerportal, siger Erik Bonnerup, der forventer en masse kritik undervejs.
Den vurdering er Esben Toft, der er project manager i konsulenthuset Devoteam Fischer & Lorenz enig i. Han har tidligere været chef for udviklingen af Netborger.dk hos KMD, og har derfor førstehåndserfaring med portalprojekter i det offentlige. Han forventer både magtkampe og ballade om økonomi.
- Offentlige myndigheder vil alle sammen gerne markedsføre sig selv for at tiltrække medarbejdere og bevillinger. Det betyder, at der naturligt vil være en modvilje mod at deltage i et projekt, hvor man ikke direkte bliver markedsført for sin it-indsats. Samtidig kan hele problematikken om, hvem der skal betale, og hvem der får besparelserne, gøre projektet meget, meget svært, siger Esben Toft.
Han er dog grundlæggende positiv over for ideen - under forudsætning af, at kommunerne kan leve med øget topstyring.
- I dag har vi et portalhelvede, hvor alle har hver deres løsning. Med en fællesoffentlig portal er man nødt til at standardisere. Det betyder øget centralisering og topstyring, og det er et indgreb i den kommunale selvbestemmelse. Samtidig skal det jo finansieres, siger Esben Toft.
Han vurderer umiddelbart, at kommunerne eventuelt kan finde deres del af pengene til projektet i det bloktilskud, kommunerne modtager fra staten hvert år.
Den model, som de implicerede parter anser for den mest sandsynlige, indebærer, at borgerportalen i grundsubstansen blot bliver en slags skal. Inden for denne skal er det meningen, at kommuner, regioner og stat skal levere det indhold, som gør det muligt for borgeren at søge og betjene sig selv.
Det giver behov for udvikling af snitflader til de mange forskelligartede it-systemer i kommuner og stat, og det bliver dyrt og besværligt, vurderer Esben Toft.
- Og så kommer slagsmålet om, hvem der skal betale for udviklingen, for det er jo ikke givet, at kommunen, der udvikler snitfladen, også får besparelsen. Det vil betyde, at nogen er nødt til at trumfe det hårdt igennem, og det er oplagt, at det bliver bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning, som må gå foran, siger Esben Toft.
Kommunernes Landsforening har ikke taget endelig stilling til, hvordan projektet skal finansieres, eller hvordan det praktiske samarbejde skal foregå.
- Men det er klart, at det bliver en fælles fest, som både kommunerne og staten skal være med til at betale, siger Jens Krieger Røyen, der er chefkonsulent i kontoret for administration og it hos KL.
Efter planen skal borgerportalen, hvis den besluttes, gå i luften med basale funktionalitet i slutningen af 2007.
Billedtekst:
bekymring - Vi har ikke mange eksempler på, at den slags store projekter går godt, siger Erik Bonnerup, der blandt andet har lagt navn til Teknologirådets rapport om erfaringer fra fejlslagne, offentlige it-projekter. Foto: Torben Klint
