Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.
Der har ikke været stående ovationer til KL's drøm om en alle portalers moder fra andre end organisationen selv. Selv om en analyse af ideen nu er sat i gang i fællesoffentligt regi, er der skepsis over for, om en portal er den bedste løsning til at fremme digital borgerservice.
Nu skal der skal laves en analyse af KL's store ønske om en fællesoffentlig portal til digital borgerservice. Det har bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning netop givet grønt lys til. Analysen skal afklare, om en fælles borgerportal er det bedste middel til at få flere borgere til at betjene sig selv på nettet - og hvilken model der i givet fald skal arbejdes efter.
Ideen kommer fra KL, der allerede i februar foreslog samarbejdet om en borgerportal. KL fremsatte ved samme lejlighed den ide, at KL køber Netborger.dk af KMD, og at den bygges om til en fællesoffentlig borgerportal til digitale services. En slags digital hoveddør til den offentlige sektor, som kommunerne jo skal være hovedindgang til.
Der gik et stykke tid, før der i april kom en tøvende respons fra Slotsholmen, som lød noget i retning af, at "det var da en spændende tanke og det må vi da se på". Men i staten har man jo unægtelig også haft problemerne med virk.dk tættere inden på livet end kommunerne har.
- Forslaget om, at vi køber Netborger til formålet, mener vi skam alvorligt nok, siger Jens Kriger Røyen, KL, chefkonsulent i kontoret for administration og it.
- Vi forestiller os at bruge Netborger i begyndelsen, mens vi arbejder på at udvikle en langt mere kompleks løsning. Det er ikke et forsøg på at undgå at gå i udbud, det er blot for at komme i gang i en fart, understreger Jens Kriger Røyen.
BEDRE END GOOGLE?
Kommunernes vision om en fællesoffentlig portal bunder dels i ønsket om at få en fælles digital hovedindgang til det offentlige, og dels et ønske om at rette op på, at borgerne ikke bruger de eksisterende digitale løsninger nok.
Ifølge Jens Kriger Røyen skyldes den manglende brug blandt andet, at løsningerne er for svære at finde på den enkelte kommunes hjemmeside.
Underdirektør i Rambøll Management Ejvind Jørgensen mener, at netop det problem ikke er en god grund til at lave en hel portal til borgerservice.
- Med mindre man da kan lave en søgefunktionalitet, der er bedre end Googles, siger Ejvind Jørgensen.
Han foretrækker selv - med gode resultater - at bruge Google som søgeredskab frem for at gå ind på sin kommunes hjemmeside og lede, hvis han skal finde kommunale informationer i en fart.
KL's vision er at lave et digitalt borgerservicecenter og en digital hovedindgang til den offentlige sektor i ét.
- De enkelte selvbetjeningsløsninger skal være integreret og fremtræde ensartet og som en del af et samlet system, siger Jens Kriger Røyen.
Et ensartet udtryk på alle offentlige hjemmesider efter canadisk forbillede er til gengæld en fremragende ide, meget bedre end en portal, mener Ejvind Jørgensen, Rambøll Management.
WALL OF SHAME
I Canada har man en "Wall of Shame" med udstilling af alle offentlige myndigheders vidt forskellige logoer og design fra før det blev besluttet, at det offentlige kun skulle have et ansigt over for borgeren.
- Frem for en eneste kæmpe portal tror jeg mere på en værdikæde-model, hvor forskellige myndigheder og indholdsleverandører driver hver deres del ud fra en udbudsorienteret synsvinkel, eventuelt inden for naturlige domæner. Her er sundhed.dk et godt eksempel, mener Ejvind Jørgensen.
Den mere forretningsmæssige eller kundeorienterede tilgang til borgerservice vil medvirke til at gøre den offentlige sektor mere forretningsdrevet og tilføre mere værdi end en portal-tilgang, tror han.
- Kampen om markedspladsen og ressortområder skaber mere innovation end en fællesoffentlige portalløsning, der monopoliserer al borgerservice på sådan en lidt planøkonomi-agtig måde, siger Ejvind Jørgensen.
Men KL presser på for at få taget en beslutning, så kommunerne kan få et klart signal om, hvilken vej vinden blæser på området for digital borgerservice og kan få lavet en køreplan, der fører dem derhen.
- Overordnet skal der jo afsættes penge og ressourcer, der skal nedsættes et sekretariat og der skal laves nogle pejlemærker. Vi er klar over, at en fællesoffentlig portal er et stort projekt, der kommer til at tage adskillige år. Netop derfor skal vi have sat det i gang nu, siger Jens Kriger Røyen.
Der ventes en afklaring i begyndelsen af 2006 af, om den fællesoffentlige digitale borgerportal kan blive til virkelighed.
LOKAL SELVBESTEMMELSE
En væsentlig forhindring for alle moders borgerportal kan dog vise sig at ligge hos kommunerne selv, nemlig i den ukrænkelige lokale selvbestemmelse, som en fællesoffentlig portalløsning nødvendigvis må gøre indhug i.
En anden barriere kan være, at de organisatoriske erfaringer fra erhvervsportalen virk.dk skræmmer de statslige aktører, som derfor vil være imod et endnu mere organisatorisk udfordrende fællesprojekt.
Computerworld eGov har spurgt chefen for Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen om, under hvilke forudsætninger han kunne forestille sig KL's ønske om en fællesoffentlig portal for digital borgerservice kunne realiseres.
Taskforce-chefen, der er kommende kundechef i Skat, ser det først og fremmest som afgørende, at KL kan og vil sikre, at der bliver et ensartet digitalt serviceniveau for alle borgere i alle kommuner.
- Det vil ikke være acceptabelt med en situation, hvor nogle borgere som bruger portalen får at vide, at visse services desværre ikke er til rådighed, fordi de bor i bestemte kommuner. Enten fordi de pågældende kommuner har valgt slet ikke at være med eller har valgt ikke at tilbyde visse services, mener Thomas Nielsen.
- Set med mine øjne er det en nøgleforudsætning for en fællesoffentlig portal, at KL agerer på samtlige kommuners vegne. Hvis blot tre af de 98 nye kommuner står udenfor, falder ideen til jorden, mener Thomas Nielsen.
KL SKAL TRÆDE I KARAKTER
Han pointerer, at fælles fodslag eller tvang fra KL's side over for kommunerne kan være nødvendigt, hvis ideen om en fællesoffentlig portal skal kunne realiseres.
Kommunernes manglende tilslutning til løsningerne på netborger.dk viser netop, at markedsfilosofien ikke rækker, påpeger han.
De eneste løsninger, som næsten alle kommuner tilbyder deres borgere på nettet, er services om ejendomsforhold, nemlig ejendomsfakta og vurderingsfortegnelsen. Flytteanmeldelse er på tredjepladsen med 80 procent tilmeldte kommuner.
Resten af de digitale selvbetjeningsservices på netborger.dk er væsentligt mindre udbredt, og flere services tilbydes af under en tredjedel af kommunerne.
- Hvis man vil lave en fælles portal, skal man også tage i betragtning, at det er en præmis, at de enkelte myndigheder vil ønske at profilere sig selv. Vi har set, at det var et problem ved erhvervsportalen virk.dk. Og jeg tror bestemt ikke, kommunernes trang til at profilere sig selvstændigt er mindre, end de statslige myndigheders, siger Thomas Nielsen.
Han mener, at man med dette grundvilkår i baghovedet kun bør etablere en fællesoffentlig portal til digital borgerservice, hvis den virkelig er det bedste middel til at nå målet: At få de mest brugte offentlige services gjort digitale og at få så mange borgere som muligt til at anvende dem.
Det bør ikke være et mål i sig selv at lave en portal, mener han.
- Man skal huske, at virk.dk har været utrolig kompliceret at få op at stå. En borgerportal vil alt andet lige være endnu mere kompliceret; der er flere brugere, de er mere forskellige, der er flere løsninger og der er flere myndigheder, siger Thomas Nielsen.
PORTAL MEGET RISIKABEL
Som om det ikke var nok, er der også alle de risici, der er forbundet med et stort offentligt it-projekt: Der vil være budgetoverskridelser, forsinkelser, konflikter for åbent tæppe, modstand hos aktørerne og så videre.
- Efter min mening må man nøje overveje, om der overhovedet er merværdi ved en portal i forhold til et tæt, fællesoffentligt samarbejde om at optimere de 20-30 mest brugte løsninger til digital borgerservice, siger Thomas Nielsen.
Nøgleforudsætningen, at KL agerer på samtlige kommuners vegne i forhold til borgerportalen, mener chefkonsulent Jens Kriger Røyen, at KL og kommunerne er indstillet på.
- Vi har haft krævende og svære diskussioner i KL, inden vi bød regeringen op til dans om en fællesoffentlig portal. Men når vi vil levere digital service af høj kvalitet til borgerne og være mere effektive, bliver vi nødt til at agere i fællesskab i langt højere grad, end vi gør i dag. Det kræver nogle ændringer, og den erkendelse er vi også nået til, siger Jens Kriger Røyen.
På et bestyrelsesmøde i august vedtog KL da også, at organisationen vil spille en stærkere rolle på it-området, for eksempel når det gælder it-arkitektur og fælles standarder. Tidligere i år besluttede KL's bestyrelse, at man vil arbejde for den fællesoffentlige digitale portal til borgerservice.
- Dermed er KL også i stand til at indgå en aftale med regeringen på kommunernes vegne om, at vi bygger en portal sammen med staten på bestemte vilkår, siger Jens Kriger Røyen.
Han understreger, at man i KL's bestyrelse er bevidst om, at det vil kræve en langt højere grad af fælles fodslag i kommunerne på bekostning af den kommunale selvbestemmelse.
- Det digitale serviceniveau skal højnes. For at få en højere kvalitet er vi nødt til at udvikle i fællesskab - det er nu KL's politik. Vi skal kravspecificere i fællesskab. Vi skal lave fælles udbud og fælles anskaffelser og have fælles drift af et sæt løsninger. Og alle kommuner skal så selvfølgelig være i stand til at modtage data fra selvbetjeningsløsningerne, siger Jens Kriger Røyen.
Ifølge KL's chefkonsulent vil den kommunale selvbestemmelse dog kunne bevares i de fysiske borgerservicecentre.
- Det digitale serviceniveau bliver fælles. Hvorimod serviceniveauet i den enkelte kommunes fysiske borgerservicecenter er mere op til den enkelte kommune, siger Jens Kriger Røyen.
