Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. oktober 2005.
Konflikten mellem EU og FN på den ene side og USA på den anden om magten over nettet optrappes i disse dage med stærke, politiske undertoner. Trusler om en katastrofal boykot fyger i luften - men muligheden er hypotetisk, og hele konflikten er absurd, vurderer både politikere, industri og internetsamfund.
Påstanden om, at en række lande vil trække sig ud af internettet, er både absurd og tomme trusler.
Sådan lyder den generelle reaktion på den risiko, som EU's kommissær for it, Viviane Reding, for nylig bramfrit luftede under et pressemøde i London. Udmeldingen kom som den foreløbige kulmination på en debat, der er vokset i styrke samtidig med, at USA's offensive internationale rolle er blevet stadigt mere synlig på alverdens tv-skærme.
Det globale net, som utallige virksomheder, myndigheder og endnu flere mennesker hver eneste dag benytter som noget helt centralt i deres liv og arbejde, hviler nemlig på en infrastruktur, hvis hjørnestene næsten allesammen befinder sig inden for de amerikanske grænser. Den problematik er årsag til en længerevarende strid mellem USA, EU og FN. Striden handler om, hvem der - populært sagt - skal bestemme over internettet.
Slagsmålet er nu foreløbig endt med, at en række USA-kritiske lande, herunder Kina og Brasilien, har luftet muligheden for at etablere selvstændige net uden for amerikanernes kontrol, hvis ikke det internationale samfund får en anseelig bid af internettets magtkage.
- Men i politik kan man jo true med hvad som helst. Det er ikke et realistisk scenario, når man tænker på, hvor meget respekt de samme lande har for den globale økonomi, siger det danske EU-parlamentsmedlem, Britta Thomsen (S). Hun er næstformand for det udvalg i EU-parlamentet, der har internet- og informationssamfundet som ansvarsområde.
Stridens kerne er amerikanske ICANN, der i dag har en række ansvarsområder, som sikrer internettets funktion. Betragtes internettet som et træ, er ICANN roden, der sørger for, at træet kan vokse frit i alle retninger. Det sker i praksis ved, at ICANN koordinerer de såkaldte top-leveldomæner som eksempelvis .com og .org, og derudover uddelegerer rettighederne til lande-domæner til de enkelte landes regeringer.
Desuden står ICANN overordnet for de DNS-servere, der parrer internetadresser med det underliggende IP-nummer og dermed sørger for, at netsurferne bliver sendt derhen, hvor de ønsker at komme. Med ansvaret har ICANN også magten til dels at nægte et land nogle domænerettigheder, dels at fratage et land sine rettigheder, hvorved et helt lands internet-infrastruktur ville ryge på gulvet. Det er dog aldrig sket i virkeligheden, selv om ICANN selv erkender, at det af og til kan være svært at gennemskue, hvem der skal tildeles nationale domænerettigheder i lande med heftig politisk turbulens.
Skulle internettet pludselig ende i flere net, der ikke hænger sammen, ville konsekvenserne for dansk og europæisk erhvervsliv være enorme, mener Henning Mortensen fra ITEK, der som repræsentant for Dansk Industri sidder i to forskellige internationale lobby-organisationer, der blandt andet har internet-problematikker som deres område.
- Problemet ville jo ikke kun omhandle samhandel, men også alle opgaver, som Vesten har outsourcet til Østen. Det bliver reelt umuligt at administrere uden internettet, og det ville få store konsekvenser, lyder meldingen fra Henning Mortensen.
Han anser det for en nærmest absurd diskussion, der i sin substans handler om, at nogle lande har set sig sure på, at USA sidder på det hele. Hvad der yderligere gør diskussionen absurd er, at USA, ifølge ...
Fortsættes s. 12
...Henning Mortensen, overhovedet ikke har noget incitament til at opgive noget magt.
- De har jo udviklet det og opbygget det, så hvorfor skulle de give det fra sig? Trusler om udbrydere vil slet ikke bide, for det kunne ingen af verdens bærende økonomier finde på, og samtidig skyder de mindre lande sig i foden, hvis de isolerer sig selv, siger Henning Mortensen.
Internettet opstod oprindeligt som et værn mod krig, hvor forbindelser mellem en række universiteter sikrede, at en velplaceret atombombe ikke ville kunne nedlægge hele det amerikanske datanet på en gang. Siden er nettet vokset, og USA har næsten uantastet beholdt de centrale elementer inden for sin rækkevidde.
Efterhånden som nettets betydning har taget fart, har organisationerne bag nettet dog arbejdet for at gøre strukturen stadig mere decentral. I dag udvikles nettet i alle mulige forskellige organisationer. For eksempelv er W3C, der udvikler den HTML-standard, som udgør kodesproget bag world wide web, stiftet af en englænder i samarbejde med det tværeuropæiske forskningscenter CERN, og er i dag repræsenteret i både USA, Europa og Asien.
ICANN selv er også løbende blevet internationaliset for at afspejle den verden, organisationen agerer i. For ICANN's vedkommende gælder, at bestyrelsen bevidst er sammensat af mennesker fra hele verden. Direktøren er fra Australien og organisationen har kontor i Bruxelles. Tilmed er det endda muligt for enhver at stille op til bestyrelsen i ICANN - uanset baggrund og nationalitet.
Alligevel mener både FN og EU, at FN er en bedre garant for, at verdens voksende afhængighed af internettet bedst beskyttes i en international organisation frem for hos ICANN.
ICANN agerer formelt stadig på et såkaldt "memorandum of understanding" - en slags kontrakt uden medfølgende penge - fra det amerikanske handelsministerium.
- Det afgørende er resultatet. Nemlig at man sikrer, at internettet er et sted, hvor viden er reelt tilgængelig for alle, og hvor kommunikation og ytringsfriheden trives. Den globale karakter må bevares, og derfor er det beklageligt, hvis der sker en nedsmeltning. Vi håber derfor, at der snart findes en løsning, siger advokat Tyge Trier.
Tyge Trier er formand for kommunikationsudvalget under den danske nationalkommission for UNESCO under FN. Her er den generelle politik, at internettet bør drives fra et organ, der består af alle verdens lande - fordi det i sig selv sikrer, at ingen lande kan holdes udenfor.
Tyge Trier mener dog ikke, at problemet skal overdramatiseres i øjeblikket, fordi ICANN selv arbejder aktivt for at få internettet spredt ud til de fattige dele af verden.
- Men verden er en mangfoldighed af kulturer, viden og sprog, og det bør det globale net afspejle. Vi ser nødigt, at nettet bliver en anglofon platform som følge af et enkelt lands "ejerskab", siger Tyge Trier, der påpeger, at man næppe ville lægge ICANN i amerikanske hænder, hvis internettet blev genopfundet i dag.
Imidlertid rummer omplaceringen af magten over ICANN og dermed styringen med internettet en række problemer, der ikke umiddelbart er skitseret løsninger for. Et af dem er, at internettet udvikler sig temmelig meget hurtigere end sagsgangen i FN, og derfor har den danske internet-afdeling i skikkelse af direktør for DK-Hostmaster Per Kølle slået sig til talsmand for, at man hellere skal udvikle ICANN end flytte magt.
Per Kølle erkender, at ICANN reelt har en stor indflydelse på internettet og fortæller samtidig, at DK-Hostmaster har haft sine sammenstød med bureaukratiet i den amerikanske organisation. Alligevel er hele diskussionen absurd, mener han.
- Dybest set handler det hele om tillid til, at USA ikke blander sig i ICANN's arbejde, og amerikanerne ved udmærket godt, at det ville være selvmord pludselig at bruge sin magt over ICANN til politiske mål. Derfor gør de det ikke, siger Per Kølle, der mener, at der ikke bør pilles ved ejerskabet til et net, der altid har fungeret. Han er dog fortaler for en model, hvor det internationale samfund får en større repræsentation i de fora, hvor internettets centrale beslutninger træffes.
