Tysk topchef til danske it-firmaer: Gå sammen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 7. oktober 2005.


Software AG's topchef, Karl-Heinz Streibich, brugte et besøg i Danmark til at opfordre softwarefirmaer til at opsøge og danne alliancer for at stå stærkere i konkurrencen.
Fælles front Brug netværket, gå sammen, dan alliancer lød opfordringen forleden til danske softwarevirksomheder.
Budbringer af opfordringen er Karl-Heinz Streibich, topchef for den tyske software-gigant Software AG.
- Kun gennem alliancer kan den europæiske it-branche skabe en førerposition i betjeningen af kunder over hele verden, siger den administrerende direktør.
Karl-Heinz Streibich var midt på ugen i Danmark, hvor han gødede jorden for Software AG's fortsatte vækst.
Det skete med besøg hos blandt andet kunder og offentlige myndigheder, derunder videnskabsminister Helge Sanders it- og videnskabsministerium.
Tirsdag talte han i den gamle Børsbygning i København - i Komitésalen, under overværelse af 22 afgåede formænd for Grosserersocietet, malet i olie på lærred, og ikke mindst de inviterede repræsentanter fra en række danske software-firmaer og andre med relationer til it-branchen.
Europæisk mission
Som Bill Gates fra Microsoft, Richard Chambers fra Cisco Systems og flere andre af topcheferne fra it-mastodonterne har Karl-Heinz Streibich formuleret en overordnet mission.
Men i modsætning til de to nævnte og mere kendte, der taler udbredelse i hele verden, så har den tyske topchef en europæisk afgrænset mission.
Kernen i hans budskab er, at Europa ikke kan bibeholde den nuværende høje levestandard, når de tunge forsknings- og udviklingsopgaver går mod vest (læs: USA), og de lette opgaver går til øst, til Kina og Indien.
Det mellemliggende lag er ikke tilstrækkeligt til, at vi i Europa vil være i stand til at opretholde levestandarden, mener Karl-Heinz Streibich.
- Europa må samle sine kræfter og begynde at netværke, som Software AG har gjort det, sagde han.
Start i nærområdet
På et spørgsmål fra salen om, hvordan små danske software-virksomheder kunne komme med i store og stærke netværk med store virksomheder, svarede Karl-Heinz Streibich:
- Størrelsen er ikke pointen. Der er små og store virksomheder, der bidrager. Det vigtige er, at du må have noget at tilbyde, sagde den tyske topchef.
Han opfordrede de danske it-firmaer til at finde partnere i nærområdet, Danmark, til at starte med og lade ambitionerne vokse med succesen.
Til gengæld udtrykte han bekymring for, at europæiske it-firmaer i de fleste tilfælde ved salg til ikke-europæiske it-koncerner mister hovedkvarter samt forsknings- og udviklingsafdelingerne i Europa og bliver omdannet til kun at være et europæisk salgskontor.
Han understregede vigtigheden af, at den intellektuelle kapital bliver i Europa.
- Det er ikke for sent, men det er sent, så vi må hellere til at tage os sammen - for og i den europæiske it-branche, sagde Karl-Heinz Streibich.
Tirsdagens møde i Børsbygningen var arrangeret af IT-Brancheforeningen.

Billedtekst:
- Europa må samle sine kræfter og begynde at netværke, som Software AG har gjort det, sagde koncernens øverste chef, Karl-Heinz Streibich.

Boks:
Streibich og Software AG
Da Karl-Heinz Streibich i 2003 satte sig i chefstolen hos Software AG, havde selskabet på få år mistet 30 procent i størrelse. Siden da har alliancer været en væsentlig del af en turnaround for selskabet.
Karl-Heinz Streibich har gennemført en større udrensning i selskabet, fået tilpasset omkostninger, ændret virksomhedskulturen og - hvilket han tillægger stor betydning - indgået alliancer. I starten med mindre selskaber, men efterhånden som der kom hul igennem, kunne man også finde store selskaber som SAP og Fujitsu blandt Software AG's alliancepartnere.
Software AG har som en del af sin turnaround fokuseret på to områder: databaser og en XML-baseret integrationsløsning.
Sidstnævnte er det, Software AG ofte forbindes med, da virksomheder med en åben XML-baseret arkitektur får mulighed for at køre de gamle systemer på en fælles data-platform.
I 2004 stoppede nedturen for Software AG, i 2005 vil væksten være mellem fire og seks procent, og i 2006 er der grundlag for yderligere vækst.
- Vi har nu udbygget aktiviteterne til at op på ti procents vækst i 2006, siger Karl-Heinz Streibich til Computerworld.
På aktiemarkedet har investorerne stor tillid til Karl-Heinz Streibich. Siden januar 2004 er selskabets markedsværdi mere end fordoblet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere