Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. oktober 2005.
I en grundig analyse tager OECD bestik af det digitale Danmark. Der er ros, men også kritik - eksempelvis af slaphed i udbredelsen af fælles standarder og it-arkitektur i det offentlige.
Danmark har gjort store fremskridt i digitaliseringsarbejdet. Men forude lurer problematiske udfordringer, som man gør klogt i at tage fat på, lyder det i en rapport fra OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), som regeringen har bestilt og betalt.
Et af de væsentlige kritikpunkter gælder udbredelsen af de fællesoffentlige standarder og arkitektur, som nok er udarbejdet, men ingen har pligt til at følge. Organisationer som KL, Dansk IT og leverandører vil gerne forpligtes, men regeringen - ved finansminister Thor Pedersen (V) - har hidtil blankt afvist at tvinge fællesoffentlige it-standarder igennem.
Det gør man ellers andre steder, pointerer OECD. Ifølge rapporten er det vidt udbredt praksis i lande, som er fremme i skoene med digital forvaltning, fordi det understøtter bestræbelser på at effektivisere ved hjælp af it, forbedrer serviceydelser på tværs og øger konkurrencen blandt it-leverandørerne.
OECD anbefaler, at regeringen lytter til de udbredte opfordringer om at gøre dele af digital forvaltning obligatorisk, når det vil forbedre resultaterne.
Videnskabsminister Helge Sander (V) har også hæftet sig ved anbefalingen og tilkendegiver i en kommentar, at det er et forhold han er meget opmærksom på.
Lars Frelle-Petersen, der er kontorchef i ministeriets it-politiske center, siger, at man nu vil følge op på en lang række områder, hvor OECD kommer med anbefalinger. Det gælder også eksempelvis en anbefaling af, at brugerne i højere grad sættes i fokus, og at det fællesoffentlige element styrkes.
Rapporten blev fremlagt ved et bestyrelsesmøde i Projekt Digital Forvaltning i fredags. Herfra fremhæver KL's direktør, Peter Gorm Hansen. også bemærkningen om, at det er vigtigt ikke bare at have formelle standarder, men også at sørge for de bliver ført ud i livet.
På mødet blev fremtiden for Projekt Digital Forvaltning, der er i skred som følge af en markant udskiftning i ledelsen, også diskuteret. En afgørelse ventes i efterårets løb. Foreløbig tegner sig omridset af en løsning, hvor Den Digitale Taskforce gøres permanent og får sæde i Finansministeriet - med indstationering som hidtil fra relevante organisationer som KL og Amtsrådsforeningen.
Her tegner sig opbakning fra OECD, som kalder den fællesoffentlige organisering unik, og efterlyser strammere og mere formel offentlig it-styring.
Markedsdannelsen, når det gælder offentlig it, får også en overhaling. Her tages især fat på problemet med KMD's monopol, der ses at hæmme både konkurrencen og innovationen. OECD fremhæver de modsætningsfyldte, polariserede, hovedsageligt negative kommentarer om KMD. Tilsyneladende reagerer selskabet på kritikken, men effekten mangler vi at se, lyder det.
Fra KMD har administrerende direktør Lars Monrad-Gylling netop meldt ud, at tiden er kommet til at få skilt infrastrukturen fra leverandørrollen på det offentlige it-marked. En klar arbejdsdeling, hvor det offentlige sætter standarden, og markedet udvikler løsningerne, vil finde stor sympati hos os, siger han.
Hos Dansk IT siger udviklingschef Jacob Primault, at OECD har lavet et dygtigt stykke arbejde og virkelig taget Danmark på kornet. Han applauderer særlig pointerne om KMD's dæmpende effekt på innovation og konkurrence, behovet for fortsat fællesoffentlig it-styring og skærpet brugerfokus.
På det lavpraktiske felt får den offentlige forvaltning en anmærkning for i utilstrækkelig grad at undersøge, hvorvidt de nu også får noget for de penge, som investeres i digital forvaltning. Der laves ikke tilstrækkelige og strukturerede business cases for projekterne, og selv om der er udarbejdet værktøjer til det brug, er der ikke pligt til at bruge dem, pointerer OECD.
Endelig kommenteres det, at Rigsrevisionen ikke hidtil har overvåget udviklingen i digital forvaltning. Det betyder, at Folketinget ikke er stærkt positioneret til at overvåge udviklingen og offentlighedeen kun har ringe uafhængig information om, hvordan projekt digital forvaltning skrider frem.
De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation har baseret analysearbejdet på offentliggjort materiale, regeringens it-politik, kontakt til 116 organisationer og dybe interviews med 80 nøglepersoner i og uden for regeringen.
Billedtekst:
Kontorchef i Videnskabsministeriet, Lars Frelle-Petersen, siger, at man nu vil følge op på en lang række områder, hvor OECD kommer med anbefalinger.
Foto:
Hans Juhl
