Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. oktober 2005.
Upåagtet af de fleste udvikler såvel radiokæde- som laserbaseret kommunikationsteknologi sig stadig. I dag kan den radiobaserede nå 622 Mbit/s over op til 25 km, mens det lysbaserede alternativ når 1 Gbit/s over kortere afstande.
Trådløse access-teknologier lever deres eget stille liv uden meget opmærksomhed. For fem år siden var det anderledes. Dengang var der meget store forventninger til det såkaldte FWA (Fixed Wireless Access), og der var meget opmærksomhed om fordelingen af licenserne til denne teknologi. Siden er der ikke sket så meget. Nogle af de selskaber, der fik licenserne, er væk eller er holdt op med at udbyde FWA. Andre har transformeret sig til WiMAX-selskaber.
Et af de forhold, der gjorde FWA svært at arbejde med, var at man skulle have en sigtelinje mellem sender og modtager. Det kræver derfor ekspertise at sætte udstyret op, og så blev det svært for FWA at konkurrere med andre former for udstyr til internetadgang. Det spillede også ind, at i den samme periode faldt prisen på ADSL, samtidig med, at hastigheden blev øget.
Men upåvirket af det anvendes og udvikles mere traditionelle accessformer som radiokæder, og der findes et lille, men levende marked for forbindelser, baseret på laserlys.
Her i foråret kom udstyr, der via radiokæde kan overføre 622 Mbit/s over afstande på op til 25 km.
- Vi ser en del virksomheder etablere radiokæder som supplement til fiber. Det kan være virksomheder, der ønsker at have en alternativ forbindelse som backup, eller det kan være internet-leverandører, der etablerer radiokæder, for at komme hurtigt ud til et område, for at kunne komme i gang med at koble kunder på, siger direktør Henrik Mygind fra Upgrade Communications, der er leverandør af kommunikationsudstyr.
En af radiokæde-teknologiens styrker er netop, at en sådan forbindelse kan sættes op i løbet af et par dage, mens det oftest vil være en længere proces at få gravet lysfiber ned.
- Vi er overbeviste om, at for de fleste virksomheder vil fiberforbindelser være det rigtige valg, men vi advarer mod at lægge fiber uden at grundlaget for investeringen er i orden. Radiokæden har den fordel, at man kan flytte forbindelsen, hvorimod fibre ligger der, hvor de nu engang er lagt, siger Henrik Mygind.
Med de laserbaserede forbindelser overføres signalet som i en lysfiber ved at blinke med et laserlyssignal - blot sendes lyssignalet gennem luften. Der sendes fra en eller flere lasere, og signalet modtages på justerbare spejle, der hele tiden automatisk retter sig ind efter signalet. Deri ligger, at teknologien oftest benyttes til kortere forbindelser, for eksempel mellem et firmas forskellige afdelinger. I dag kan der sendes 1 Gbit/s på en laser over 1.000 meter.
En af fordelene ved laserteknologien er, at den i modsætning til radio ikke kan aflyttes. Signalet findes kun i den tynde lysstribe, og vil man skaffe sig adgang til det, må man stikke en føler op i lysstriben, hvorved man afbryder modtagerens signal. Det har været en af årsagerne til, at løsningen er valgt til at skabe interne forbindelser mellem en række ministerier omkring Slotsholmen i København. En anden faktor har været, at udstyret kan opsættes mere diskret end radioantennerne, der skal op på taget for at fungere, og i tilfældet med ministerierne er der tale om fredede bygninger, hvor der er grænser for, hvad man må sætte op.
Det at etablere en forbindelse, baseret på laserlys gennem luften, stiller brugerne over for problematikker, man ikke møder ved andre accessformer: For det første skal man være forberedt på, at forbindelsen kan blive forringet i tåge eller meget kraftigt snefald. Mange af disse forbindelser benyttes dog i byområder, og ofte vil den varme, som byen udvikler, få tågen til at hæve sig op over det område, hvor signalerne sendes.
For det andet ønsker man ikke at benytte et så kraftigt lasersignal, at fuglene falder stegte ned fra himlen, hvis de flyver ind i det. Omvendt kan man sende længere med et kraftigere signal.
- I praksis sætter man fire lasere ved siden af hinanden, der hver sender et ufarligt signal. Et stykke ude i luften mødes de fire lyssignaler så, når signalerne er svækkede nok til, at det er uskadeligt, siger Henrik Mygind.
Det kræver ingen tilladelser at benytte kommunikationsudstyr baseret på laserlys - blot udstyret er godkendt.
Billedtekst:
Gigabit med lys Fire laserstråler, der hver udsender et ufarligt signal. Et stykke ude i luften mødes de fire lyssignaler og "følges ad" til modtagestationen.
