Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. oktober 2005.
Som en af de første større Linux-brugervirksomheder oplever Landbohøjskolen i øjeblikket, at der kommer mere styrke bag deres løsninger, fordi de små open source-udviklere bliver opkøbt af store softwarevirksomheder.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er en af de Linux-pionerer, der i øjeblikket oplever at få en række af sine valg på open source-området bekræftet. Det sker ved, at større selskaber har opkøbt de små selskaber, der står for dele af Landbohøjskolens løsninger og dermed overtager ansvaret for dem som led i den professionalisering, der i øjeblikket er i gang på den erhvervsrettede del af open source-området.
KVL, som i dag har status som universitet, men som i daglig tale stadig går under navnet Landbohøjskolen, har flere gange oplevet at blive "indhentet" af Novell, som er ved at transformere sin forretning fra først og fremmest at bygge på styresystemer til netværk til i stigende grad at basere sig på open source-løsninger til erhvervslivet.
Første gang, Novell opkøbte et selskab bag KVL's open source-løsninger, var med købet af SuSE Linux i november 2003. Men det sidste år har Novell flere gange knyttet mindre selskaber af denne type til sig. I februar gjorde Novell selskabet bag KVL's firewall-løsning, Astaros, til en del af sin såkaldte Security Manager. I april udpegede Novell selskabet bag KVL's SuSE Linux-baserede backupsystem ,NetVault fra BackBone Systems, til årets uafhængige software-leverandør.
- Vi holdt fast ved Linux, dengang det var svært, fordi det gav os mulighed for at lave tidssvarende løsninger med begrænsede ressourcer. Nu bliver vi bekræftet i, at det var den rigtige beslutning, siger netadministrator Istvan Bernath fra KVL.
Da Novell købte SuSE Linux var Istvan Bernaths følelser ambivalente.
- Jeg var både glad og nervøs: Glad, fordi der kom et stort selskab bag, nervøs for at de skulle tabe det på gulvet, som de gjorde med WordPerfect, men jeg synes, at det er lykkedes dem at blive et Linux-selskab, siger han.
KVL benyttede WordPerfect - også efter, at mange andre var holdt op. Derfor var universitetet med i den turbulente periode, da Novell købte WordPerfect i marts 1994, blot for at sælge det da stærkt svækkede tekstbehandlingsprogram videre til Corel to år senere. KVL benytter dog stadig en videreførelse af mailsystemet herfra, der er udviklet til Novells GroupWise-system. Det står for e-post til omkring 1.700 ansatte. På dette område er KVL ved at indføre eDirectory, Identity Manager og ZENworks fra Novell for at integrere de eksisterende open source systemer og GroupWise både for ansatte og studerende.
KVL har som nævnt arbejdet med open source længe. Grundlaget blev lagt i 1989, hvor universitetet etablerede Ethernet-netværk og valgte udstyr fra 3Com. Til at administrere netværket valgte man dette selskabs 3+ Open, som byggede på åbne standarder.
- Senere blev dette produkt opkøbt af Microsoft, som lod det indgå i deres LANManager. Det betød, at vi skulle genkøbe de licenser, vi havde betalt en gang. Det fik os til at se efter alternativer, og vi valgte Samba, der er en Linux-parallel til LANManager, fortæller Istvan Bernath.
På dette tidspunkt var det ikke så enkelt som i dag at vælge open source.
- Vi måtte selv tage ansvaret og kompilere Samba, men det havde vi også mulighederne for. Som universitet har vi ikke så mange penge, men masser af kreative ressourcer. Til gengæld for indsatsen fik vi en løsning, der er driftsikker, og som ikke kræver mange ressourcer at vedligeholde, siger netadministratoren.
Den første Linux-løsning blev sat i drift i 1994, og siden har KVL anvendt forskellige distributioner, men man endte på SuSE Linux.
- Vi har behov for hurtige udrulninger af opdateringer og patches. Desuden stiller netværkets størrelse en række krav. Således har vi mange servere og meget diskplads, hvilket giver os behov for et journaliserende filsystem. Derfor begyndte vi at benytte SuSE Linux i 1999, siger Istvan Bernath.
I dag benytter KVL open source på en række områder. Op mod 90 procent af fil- og printserverne, som ansatte og studerende benytter, er baseret på SuSE Linux. På disse 26-28 servere kører også mange af de databaser og specialprogrammer, der benyttes i forskningsøjemed.
De systemer, som leverer mail, kalender, fildeling, hjemmesider, domænelogin, printkontering med videre til de omkring 5.000 studerende er baseret på SuSE Linux og open source-produkter. KVL var tidligt ude med at tilbyde alle studerende mail, filserver og personlig hjemmeside allerede i starten af 1995. I dag har KVL en studenterportal, Netforum, som gør brugeradministrationen af de studerende meget enkelt og tidsbesparende for it-afdelingen.
- Netforum er til dels baseret på egen udvikling med Perl og MySQL, og en del open source-produkter, som vi har rettet til, så det passer ind i vores miljø, siger Istvan Bernath.
I dag tilbyder KVL tidligere studerende at bibeholde deres e-mail, hjemmeside med videre efter endt studium. Det kræver ikke mange ekstra ressourcer, og de tidligere studerende er glade for det.
KVL anvender også en Linux-baseret klynge, som gør det muligt at foretage de kraftige beregninger, der kræves i gen-forskning. For at hjælpe projektets samarbejde med DTU og Syddansk Universitet, har KVL's it-afdeling med hjælp fra Uni-C stillet en dedikeret Gigabitforbindelse til forskningsnettet til projektets rådighed. I øvrigt er KVL ved at tage en 10 Gbit/s backbone-switch i brug.
- Generelt bevæger vi os mod at benytte Linux-platforme på stadig flere områder. Som uddannelsesinstitution forsøger vi at tilbyde nye og tidssvarende it-værktøjer, siger Istvan Bernath.
I sommer begyndte KVL at benytte en Linux-løsning, som er udviklet af Public IP og distribueres under navnet zoneCD til at administrere universitetets trådløse netværk.
Denne løsning gør det blandt andet muligt at tildele forskellige rettigheder til KVL's ansatte, studerende og gæster, samt at isolere brugere, der foretager noget ureglementeret - uden at man skal ud og finde fysisk frem til dem.
- Vi gik efter et system, der krævede så få ressourcer til vedligeholdelse som muligt samtidig med, at det giver os fuld styring over det trådløse netværk. Med denne løsning registrerer gæstebrugere sig via selvbetjening, mens ansatte og studerende umiddelbart kan bruge deres e-mailkonto til identificering. Det gør, at vi stort set kan nøjes med at overvåge den, siger Istvan Bernath.
Administrationsløsningen til det trådløse netværk er desuden et eksempel på, at man, når det gælder open source, har muligheder for at komme i dialog med udviklerne og sommetider kan få dem til at udvikle nye faciliteter, man står og mangler.
- Som større organisation havde vi behov for faciliteter, som oprindeligt ikke var del af løsningen, som at kunne identificere brugerne mod vores servere, så vi kan styre adgangen via passwords og eksisterende brugerkonti. Så skrev vi direkte til udvikleren Scott Tully, og sammen fik vi udviklet de faciliteter, vi skulle bruge. Jeg brugte et par nætter på det - til gengæld kan jeg nu sove roligt: Det trådløse netværk kører stabilt og sikkert, uden at jeg behøver løfte en finger, siger Istvan Bernath.
