Snævert fokus driver vækst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


dygtigst - branchesoftware
TIA Technology præsterer hvert år vækstrater, der kan give selv den mest garvede it-direktør sved på overlæben.
På kanten af direktør Hans Agerlins skrivebord sidder en lille plasticfigur, som forestiller den amerikanske forretningsmand Donald Trump. Trykker man ham på maven, siger han "Stay Focused". Det samme gør sig gældende for Hans Agerlin selv.
Som direktør i det kun 23 mand store TIA Technology er fokus alfa og omega i en dagligdag, der byder på konstante skulderklap til årets vinder af kategorien branchesoftware - en placering, som Tia Technologies også fik sidste år
I en lille og meget fragmenteret branche er selv det store analysehus Gartner begyndt at nævne Virum-virksomheden, der til stadighed præsterer tocifrede vækstrater. TIA Technology var oprindeligt en del af forsikringsselskabet TopDanmark, men blev skilt ud og er i dag et selvstændigt selskab med kunder blandt de største forsikringsselskaber over hele verden. Opskriften er simpel: Et avanceret standardsystem, som kunderne kan bygge videre på i uendeligheder.
På den måde er TIA Technology sluppet let hen over problemet med skulle tilpasse sit produkt efter nationale og lokale forhold, hver gang en ny kunde kommer i folden. Og særligt de senere år har TIA skærpet sit fokus på netop denne kerne.
mest stabile udbyder
- Vi er et udviklingshus, ikke en konsulentvirksomhed. Leverance og service får vores partnere lov til at tage sig af, og denne strategi har vist sig at være rigtig, siger Hans Agerlin og henviser til TIA Technologys placering i Gartners seneste analyse af markedet.
Her har den lille virksomhed scoret en placering som mest stabile udbyder blandt de få, der er på markedet. Det er den slags udmærkelser, der får direktøren til at trykke sig på maven for at minde sig selv om, hvad TIA Technologys niche indebærer. Forsikringsbranchen er nemlig traditionelt meget tilbageholdende med at tage fremmede systemer ind og har gennem mange år satset på egenudviklede systemer. Tilmed er it i dag så afgørende for branchen, at de færreste selskaber tør risikere at lukke døgnfluer ind i serverrummet.
- Selvfølgelig har vi fordel af, at vi har været så længe på banen. Men en af de ting, der gør os rigtig gode, er, at vi har formået at få kunderne til at hjælpe os og dermed hinanden med at gøre systemet endnu bedre, siger Hans Agerlin.
Han forklarer det noget besynderlige forhold med, at kunderne er begyndt at forstå, at de alle bruger samme kernesoftware og kun konkurrerer på deres forretningsmæssige anvendelse af kernen. Det betyder, at alle har glæde af at hjælpe TIA Technology med at gøre kernesystemet bedre - hvilket igen gør produktet bedre og mere attraktivt for de mange selskaber, der står over for en udskiftning af deres it.
- Det er en positiv cirkel, som bliver stærkere hele tiden. Og selv om vi er vokset dramatisk på kort tid, forventer vi, at den største vækst stadig ligger foran os.

Billedtekst:
For andet år i træk er TIA Technology, hvor Hans Agerlin er direktør, kåret til den mest succesfulde virksomhed i sin kategori.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere