ProData Consult årets dygtigste

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


I takt med at væksten er på vej tilbage til it-branchen opstår der mangel på de rette medarbejdere med de rette kompetencer. Det har Danmarks dygtigste it-virksomhed set
Den danske it-branche er atter i vækst. Og væksten bæres endnu en gang af det eneste reelle råstof Kongeriget har at byde på, nemlig medarbejdere. Derfor kunne Computerworld onsdag i denne uge afsløre, at Danmarks dygtigste it-virksomhed lige nu er ProData Consult, som netop lever af, at matche virksomheder med de bedste konsulenter.
Virksomheden har blot 16 faste medarbejdere, men til gengæld over 700 tilknyttede it-konsulenter af den hårde slags. Mere end fem års erhvervserfaring som it-konsulent er nemlig adgangskravet til ProData Consults database.
- Vi vinder prisen, fordi vi med få ansatte og mange tilknyttede freelancere har lave omkostninger og stor fleksibilitet. Vi kan i hvert enkelt tilfælde give vores kunder den bedste konsulent blandt vores 700 freelancere i stedet for blot blandt de få medarbejdere, som vi tilfældigvis har ansat, forklarer ProData Consults adm. dir. om virksomhedens koncept.
- Vores model har også den fordel, at de konsulenter, som vi sender ud til vores kunder, er motiverede og har lyst til at løse opgaven, for ellers havde de sagt nej. De arbejder kun med noget, som de har lyst til at arbejde med, siger manden i spidsen for ProData Consult, der får sin indtjening ved at dele indtægterne med konsulenterne i forholdet 20/80.

De færreste kender nok virksomheden, fordi den har været meget lidt omtalt, og ikke selv gør meget for at få omtale.
- Vi er mere interesseret i kunderne end i os selv. Vi har ikke travlt med at fortælle alt og alle om, hvor fantastisk gode vi er, og hvor meget vi kan. Vi holder en lav profil. It-boblens brist viser mere end noget andet, at man ikke kan leve af omtale og PR. Dengang blev der opstillet en masse luftkasteller, uden at der var noget reelt indhold bag. Vores salg kommer meget mere på baggrund af mund-til-mund metoden og tidligere kunder, der kommer igen, fordi de fik en god oplevelse første gang. Det er resultater der tæller, og kan du levere dem, kommer kunderne igen og nye kommer til, siger han.

Billedtekst:
Danmarks dygtigste
Havde du regnet
med at vinde?
- Ja! Jeg sagde til mine medarbejdere sidste år, da vi blev nummer to i kategorien konsulenthuse i Computerworlds undersøgelse, at hvis ikke vi bliver nummer et næste gang, så er det fordi vores koncept ikke er godt nok, siger Carsten Lindskog, der er administrerende direktør hos ProData Consult.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere