Massiv undersøgelse skal kortlægge dankortfejl

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


PBS har nu iværksat en storstilet undersøgelse, der skal undersøge dankortproblemerne til bunds. Alle sten bliver vendt, lover PBS.

Mens danskerne fortsat lystigt betaler med magnetstriben, har PBS og Finansrådet nu iværksat en omfattende undersøgelse af alle knudepunkterne i det nye chipdankortsystem. Undersøgelsen forventes afsluttet omkring årsskiftet, og et uvildigt firma vil nu blive trukket ind over for at sikre troværdigheden.
Den storstilede undersøgelse, der netop nu er i sin indledende fase, kommer efter lang tids hårdt blæsevejr om problemer med både transaktionstider, defekte chips og banker, der ikke selv benytter chippen - end ikke i deres hæveautomater. Balladen fik i august økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (Kons.) til at skride ind og afkræve Finansrådet en forklaring på problemernes omfang og det er det, den nystartede undersøgelse skal bidrage til at kortlægge.
- Vi er endnu ikke stødt på noget alarmerende, men vi er fast besluttet på at få fundet de fejl, systemet indeholder. Derfor må vi nu bruge den tid og de ressourcer, det kræver, på at komme hele vejen rundt, siger direktør for betalingskort hos PBS, Niels Hilbard. Han henviser til, at bankerne har udskudt hele projektet to år. Denne periode betragtes som en testperiode, og først ved indgangen til 2008 skal dankortets chip være i brug, hvis butikkerne vil gøre sig forhåbninger om at få tab som følge af fusk erstattet.

En del af undersøgelsen er, at 2.000 dankort udtages til en grundig test, hvor kortet følges hele vejen fra producent til slutbruger. Herefter afprøves dankortet i chiplæsere, mens det løbende testes for svagheder og fejl.
En af ideerne er at få opklaret, om der undervejs er faktorer, som har indflydelse på dankortets funktionalitet. Tidligere har Dankort A/S haft Post Danmarks sorteringsmaskiner mistænkt for at bøje kuverterne med kort så meget, at chippen gik løs. Det skal nu afdækkes, om tilsvarende svagheder findes andre steder i systemet.

I juni, da Computerworld første gang beskrev problemet med defekte dankort, fortalte Skandiabankens direktør, Henrik Vad, at særligt de første sendinger af Dankort var urimeligt fejlbehæftede. Dengang skulle 3,5 millioner dankort produceres inden for en meget kort periode, men presset på producenterne er nu aftaget.
Niels Hilbard erkender svagheden i, at kun nyproducerede kort bliver undersøgt. Alligevel mener han, at PBS nok skal fange alle de fejlbehæftede kort.
Hos Dansk Handel og Service er der tilfredshed med den strategi, som PBS nu har lanceret.
- Det viser, at bankerne og PBS har taget vores indvendinger alvorligt og nu er trukket i arbejdstøjet. Det betragter vi som et seriøst og positivt forsøg på at få systemet til at virke, siger direktør i Dansk Handel og Service, Kim Munck Lendal,
Udgiften til undersøgelsen betales af PBS, der garanterer, at hverken forbrugere eller handlende vil få udgifter til fejlretningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere