Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. september 2005.
Udbredelsen af den digitale signatur blev speedet op, da tjenesten sundhed.dk lagde nye funktioner på. Det er en understregning af, at tjenesterne skal lokke danskerne i gang med signaturen, er ved at være på plads, mener TDC. KMD og ToldSkat overvejer fremtiden for deres login-løsninger alt imens bankernes Net-ID nu primært skal fokusere på den finansielle sektor.
Både KMD og ToldSkat, der i dag har hver deres udgave af en signatur-løsning er indstillede på at aflive deres løsninger til fordel for den digitale signatur.
Den Fælles Pinkode, Net-ID, Tast-Selv koden fra ToldSkat og Den digitale signatur. Danskere, der foretrækker, at kontakt med det offentlige foregår binært, skal i dag bevæbne sig til tænderne med signaturer, koder og små gule sedler på computerskærmen.
Set fra brugernes synspunkt, ryger de mange forskellige logins oven i den i forvejen eksisterende dynge af login-koder, PIN-koder, koder til mobilen, koder til bibliotekets netadgang, koder til net-butikker og koder til snart sagt ethvert tænkeligt formål.
Men sådan vil det ikke blive ved med at være. Selv om bankerne forsøger at markedsføre deres Net-ID sideløbende med det offentliges forsøg på at udbrede den digitale signatur til danskerne, vil der med tiden ske en konsolidering og en standardisering, der gør, at leverandører af tjenester er nødt til at imødekomme brugernes ønske om en simpel og effektiv adgang til det hele. Og her er den digitale signatur det oplagte bud på en vinder, forudsat at signaturen konstant udvikles fremover, lyder meldingen fra KMD, der blandt andet driver portalen Netborger.dk.
KMD var en af de vorksomheder, der hurtigt så potentialet i den nationale digitale signatur, som i dag bruges til lidt over hver fjerde login på netborger.dk. De andre to foregår stadig med den Fælles Pinkode, som KMD har brugt millioner på at udvikle og distribuere over de seneste år. I dag bruges den Fælles Pinkode på en række offentlige tjenester, og med snart 700.000 aktive pinkoder, er KMD milevidt foran den digitale signatur, der kun kan prale af godt 442.000 udstedelser. Alligevel er KMD indstillet på skylle Fælles Pinkode ud i det digitale toilet, når kravet fra markedet er der. Men der er endnu et stykke vej, lyder meldingen.
- Vi er leverandører af en service og vil ikke sætte os til dommer over, hvilken løsning der bruges, så længe sikkerheden er i orden. Vi udbyder det, der efterspørges. Men vi tror på den digitale signatur, og jeg er sikker på, at der med tiden vil komme et krav fra brugerne om en fælles løsning, der duer til alle tjenester, siger Peder Bo Christensen, der er produktmarkedschef hos KMD.
Peder Bo Christensen lægger ikke skjul på, at KMD også har nogle økonomiske motiver til at håbe på en større udbredelse af den digitale signatur, hvor KMD ikke har nogen udgifter forbundet med hverken udvikling eller distribution. Den Fælles Pinkode var dog dyrest i starten og koster i dag kun et mindre beløb. Det handler ikke kun om kroner og øre, mener Peder Bo Christensen. Derimod handler det meget mere om, at borgerne aldrig bliver fortrolige med én standardiseret løsning, hvis markedet hele tiden finder på nye signaturer og login-muligheder. Det skaber rod for borgere, der dybest set er fuldstændigt ligeglade med hvilken etiket, der sidder på varen.
- De vil blot have høj sikkerhed og let tilgang, lyder meldingen fra Peder Bo Christensen.
Præcis samme holdning finder man hos ToldSkat, der i dag tilbyder adgang til at rette selvangivelsen og et væld af andre ting via nettet. ToldSkat har fra begyndelsen brugt den digitale signatur, og siden starten i foråret 2003 er cirka ni procent af de borgere, der bruger nettet til deres skattesager, gået over til at bruge den. Resten benytter stadig den tastselv-kode, der er påtrykt selvangivelsen, indtil man selv har ændret den til én, man selv vælger. Glemmer man sin kode, må ToldSkat sende en ny - en ordning, der kan spares væk, når danskerne engang har adopteret den digitale signatur.
Endnu er ToldSkats telefonservice, hvor man kan ringe sin selvangivelse ind, langt den mest udbredte, men antallet af brugere, der klarer skatten via nettet, er i stigning.
- Vi så meget gerne, at folk gik over til den digitale signatur og opfordrer ligefrem borgerne til at oprette en til brug hos os, siger Jørgen Pedersen, der er kontorchef hos ToldSkat med ansvar for blandt andet brugen af den digitale signatur.
Han forklarer, at ToldSkat med tiden helt vil droppe den gamle tastselv-kodeordning, men det er endnu for tidligt at sætte datoer på.
- Den digitale signatur skal være mere udbredt, for vi vil helst ikke skræmme nogen af vores selvbetjeningsbrugere væk. Det kan nemlig give os øget administration, hvilket ikke er vores ønske, siger Jørgen Pedersen, der dog ikke vil følge med på KMD's idé med også at tilbyde adgang via bankernes Net-ID for at give den bredest mulige adgang.
ToldSkat lægger sig her i stedet op ad den fællesoffentlige strategi med at få signaturen udbredt i stedet for at tage et væld af muligheder ind. Bankerne og ToldSkat kunne ellers have stor glæde af at kunne udveksle lånansøgeres skattedokumenter digitalt, men fordelene ved at kunne sende og modtage krypterede dokumenter og integrere dem med sags- og dokumenthåndteringssystemer vurderes ifølge Jørgen Pedersen til at være større.
Boks:
Sådan logger folk ind på netborger.dk i august 2005
Fælles pinkode: 24.942 unikke brugere.
Digital signatur: 9.685 unikke brugere
Net-ID: cirka 86 unikke brugere
Procentvis ændring i forhold til samme måned sidste år:
Fælles pinkode: +28,6 procent
Digital signatur: +61,6 procent
Net-ID: Konstant
Net-ID-adgang kan kun foregå i begrænset omfang.
Tilbydes ikke fra forsiden.
