Det tager kun Google et splitsekund at aflevere et søgeresultat til dig. Men måske får du ikke altid serveret lige præcist det, som du ledte efter?
Det skal en ny funktion lave om på, og den hedder Google Search Options. Med den kan du nemt fintune din søgning markant.
I øjeblikket virker funktionen kun på Google.com, men du kan naturligvis godt bruge den til at gå på jagt efter danske websider. Det kræver dog, at du ændrer din opsætning af Google til at være engelsk.
Gå ind i Søgepræferencer som du finder til højre for søgefeltet på Google.dk.
Her skal du ændre sproget til engelsk, så du kan benytte Google.com.
Herefter er det bare om at søge løs, og Google Search Options er tilgængelige i venstre side ved siden af dine søgeresultater.
Du skal blot klikke på "Show Options", der ligger lige under søgefeltet.
Hvis du eksempelvis er på jagt efter en anmeldelse af en it-dims, kan du vælge udelukkende at få vist anmeldelser (reviews), og Google vil forsøge at markere konklusionerne med citationstegn (se screenshot til højre).
Du kan eksempelvis vælge, om det skal være anmeldelser, der er skrevet inden for de seneste 24 timer, den seneste uge eller det seneste år.
Du kan også vælge kun at få vist videoer og justere søgningen, så det kun er korte klip på op til fire minutter, der vises, eller om det godt må være lange klip på 20 minutter.
Google Search Options byder på flere smarte finter, og du kan se en demonstration af nogle af funktionerne her: