Stol på dine instinkter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. september 2005.


Anders Uhl Pedersen var med til at udvikle et program til styring af softwarelicenser, men distributøren fik projektet til at løbe ud i sandet.

Anders Uhl Pedersen fandt gennem sit studiejob på universitetet ud af, at der var brug for et program, der hurtigt kunne give et overblik over maskinparken i en organisation og den software, der er installeret.
Efter lidt tilløb begyndte han og to kammerater i 2000 for alvor at udvikle produktet, og da det efter mange timers slid var færdigt, overlod de salgsarbejdet til en distributør.
- Med både studie og studiejob havde vi ikke så meget tid til det, og vi havde ikke forstand på salg, så vi outsourcede den del. Men det var ikke så heldigt, siger Anders Uhl Pedersen, som netop er blevet færdig med specialet fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Efter kontrakten var underskrevet, blev deres software solgt til et par store kunder, blandt andet Nationalbanken - og så mistede distributøren interessen. Siden har projektet ligget stille, og det har ikke været muligt at bryde kontrakten og puste liv i salget.
- Jeg har lært, at der også skal være penge i det for samarbejdspartnerne. Vi fik forhandlet distributørens andel af indtægterne ned, forde vi ikke syntes, det var rimeligt, han fik så meget, når vi havde knoklet med det to-tre år. Men der var ikke nok penge i det for ham, til at han gad lægge kræfter i det, siger Anders Uhl Pedersen.
Havde han fulgt sin mavefornemmelse dengang, kunne det have set anderledes ud.
- Før vi underskrev kontrakten, sagde mit instinkt mig, at det var en dårlig ide. Men jeg stolede ikke på det, og det var en fejl, siger han.
Han er nu startet i et normalt fuldtidsjob i SimCorps 200 mand store udviklingsafdeling.
- Der er et andet fokus i en etableret virksomhed, og jeg kommer ikke til at savne en 70-timers arbejdsuge eller at lave udvidet selvangivelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere