Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. september 2005.
Erhvervslivets indflydelse på uddannelserne
- Jeg vil godt slå 100 procent fast: Vi har ingen intentioner om at blande os i, hvad de studerende skal lære. De, der kommer ud, vil opleve, at det, de har lært, kommer de aldrig til at bruge mere. Det er noget helt andet, de kommer ud til. Men det, de har lært, er at sætte sig ind i nye områder og omstille sig, siger Jakob Lyngsø, og John Vammen er helt enig.
- Jeg tror, vi har den omvendte verden, i forhold til fordommene. Erhvervslivet vil ikke diktere vores uddannelser, men vi vil godt have inspiration fra erhvervslivet, siger Kristian Olesen.
- Men når der er projekter, så gør det i samarbejde med virksomheder og offentlige instanser. Det fører også tit til job på stedet bagefter, siger Jakob Lyngsø.
Piger og it
- Der er lige så mange damer, der er matematiske genier. Men det skal pakkes ind på den rigtige måde. For eksempel ved at fokusere på sundhedssektoren, hvor der ligger en stor opgave foran os med at integrere it. Så kan vi spørge: "Vil du være med til at forlænge livet for andre", siger Jakob Lyngsø.
- Ja, jeg tror ikke, det nødvendigvis handler om hårde eller bløde fag, men om hvilke perspektiver, de kan se i det. Handler det om at gå ud og ændre på verden eller om at sidde med pizza og cola, siger Kristian Olesen.
- Nu ser vi mange kvinder, der bliver læger. Det er absolut ikke et blødt studium, men de vælger det, fordi det handler om at hjælpe. Vi har flere job i it-branchen, end der er læger, så vi må prøve at tænke det ind, siger Jakob Lyngsø.
Frafald
- En tredjedel af vores førsteårsstuderende stopper inden efterårsferien, fordi de kommer med helt andre forventninger til studiet eller synes, det er for svært. Så der er ingen tvivl om, at der er en oplysningsdel, der ikke er god nok, siger Stig Skelboe.
- En tredjedel - det er jo en katastrofe, sigerJohn Vammen.
- Både og. Vi giver alle interesserede en chance, for vi har stort set ingen adgangsbegrænsning på studiet. Og at have dem gående i de to måneder koster ikke mange ressourser, forklarer Stig Skelboe.
- Måske har de spildt et helt år af deres liv, hvor de kunne dygtiggøre sig på anden vis. Det er da et samfundsproblem. Hvis jeg ser på det som en virksomhed, så ville jeg spørge: Hvordan kan man hjælpe de mennesker med at komme videre, siger John Vammen.
Samfundsudviklingens skyld
- Man kan se på grafen fra USA, at der er to toppe i optaget: I starten af firserne, da pc'en opfindes, og omkring år 2000 under dot.com-bølgen. Min konklusion er, at samfundsforholdene spiller kraftigt ind. Når jeg spørger på Niels Brock, hvad der hitter hos de unge i dag, er det ejendomsmægler! Vi kan ikke selv skabe de her toppe på kurven, for det er langt større kræfter, vi er oppe mod, men vi burde godt kunne tiltrække flere end vi gør nu, siger Stig Skelboe.
- Ja, under dot.com-bølgen var vi lige ved at være populære, siger Jakob Lyngsø.
