Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.
ATP har investeret 182 millioner kroner
i at udvikle Folkebørsen, men forsvindende få bruger den. ATP har nu fået lov til at udbrede den teknologiske platform til andre pensionskasser.
Folkebørsen er en handelsplads, et it-system og en politisk varm kartoffel. Den er blevet kaldt et problembarn, folket flygter fra, og der er afsagt talrige dødsdomme over den, siden den gik i luften ved årsskiftet.
ATP satte handelspladsen, hvor danskerne selv kan investere deres midler fra den Særlige Pensionsopsparing (SP), i verden på politisk foranledning. Dens skæbne er imidlertid uvis set i lyset af, at flere partier ønsker at afskaffe SP, og indbetalingerne hertil foreløbig er suspenderet frem til 2007.
Det avancerede Folkebørs-system med et prisskilt på 182 millioner kroner får chancen for at leve videre ved at blive udbredt helt eller delvist til andre pensionskasser, så pengene ikke er spildt. Bestyrelsen besluttede torsdag på baggrund af indstillinger fra såvel Finanstilsynet som flere ministerier, at ATP således kan blive it-leverandør.
Forud var gået en ømfindtlig proces, hvor ATP var havnet på pinebænken i et politisk dilemma.
Med til at gøre situationen pikant er vred kritik fra dele af pensionssektoren af såvel SP som den dyre Folkebørs, der ses som potentielt konkurrenceforvridende elementer.
Andre dele af pensionssektoren står til gengæld og venter på at få mulighed for at købe sig adgang til hele eller dele af it-systemet Folkebørsen.
I udviklingsafdelingen hos ATP lægger man ikke skjul på stolthed over systemet, som både en række danske pensionskasser og den svenske pendant til ATP, PPM (Premiepensionsmyndigheten) har udtrykt interesse for.
Frank Olesen, der er direktør for forretningsudvikling og it i ATP, kalder Folkebørsen for et rigtig godt eksempel på, at man hos ATP er god til at omsætte politiske ideer og lovgrundlag til effektive og pålidelige it-systemer.
- Systemet er brugervenligt, og omkostningerne ved det er lave. Jeg tror, Folkebørsen er kommet for at blive. Det er et godt system med så spændende elementer, at det nok skal blive nyttiggjort. Har SP ingen fremtid, så skal andre nok finde anvendelse for det, siger Frank Olesen.
Systemets kerne er leveret af FDC, Forsikringens DataCenter: Henholdsvis dets Unit Link-løsning til handelsdelen og F2100 til administrationen. Hertil er blandt andet koblet et Dimension-investeringssystem fra SimCorp, og Steria har leveret et PeopleSoft CRM-system samt et Global 360 workflow-system.
ATP har lavet modifikationer til det standardiserede grundlag - herunder gjort det muligt at skalere op til de 3,4 millioner borgere, der har en SP-konto. Integrationen mellem de forskellige systemkomponenter har ATP også stået for - en særdeles kompleks opgave, noterer Frank Olesen. Han peger på arkitekturen og nogle af delsystemerne som det, andre i særlig grad kan få glæde af.
Hos PPM (Premiepensionsmyndigheten), hvor alle svenskere har en konto, har man fulgt systemudviklingen hos ATP nøje. Mats Öberg, der er chef for fondsinformation og jura, roser Folkebørsen.
- Det danske system er bedre end vores. Det er lettere at navigere i og bedre til at sortere fondene, og der er for eksempel indbygget spørgsmål, der hjælper brugerne hen til fonde med det rette risikoniveau, siger han.
PPM afventer en udredning fra den svenske regering, som ventes at anbefale forbedret vejledning til brugerne, og Mats Öberg forudser, at PPM kommer til at ombygge en hel del funktioner for at gøre systemet mere brugervenligt.
Rendyrket dansk interesse finder man eksempelvis hos PensionDanmark A/S, der administrerer arbejdsmarkedspensionsordninger for 475.000 medlemmer i omtrent 35.000 virksomheder. De har i tre år haft mulighed for at placere halvdelen af deres opsparing i unit link-systemet Frit Puljevalg. PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, siger:
- Der er lagt betydelige kræfter i at udvikle de pædagogiske sider af Folkebørsen. Systemet har høj brugervenlighed og gode rådgivningsværktøjer for brugerne. Som noget unikt kan man få en rating af de forskellige fonde, og et værktøj udregner omkostningerne i de enkelte fonde og rangordner dem efter, hvor dyre de er. Det er gode tekniske løsninger. Så ja, vi er interesseret i at undersøge mulighederne for at bruge Folkebørsens platform - enten helt eller delvist - hos os.
Torben Möger Pedersen meldte allerede inden den formelle bestyrelsesbeslutning sin interesse til ATP. Den grundlæggende efterspørgsel er han ikke i tvivl om.
- Frit valg på pensionsområdet er kommet for at blive, og der vil komme mere af det - også i arbejdsmarkedspensionskasserne - de kommende år. Ønsker man at gøre det lettere for borgerne at få indblik i investeringsverdenen, er Folkebørsen et meget godt bud, siger han.
Billedtekst:
brugervenligt Frank Olesen, der er direktør for forretningsudvikling og it i ATP, tror, Folkebørsen er kommet for at blive.
Boks:
Den Særlige
Pensionsordning
SP blev til i 1999 som et finanspolitisk indgreb, der skulle dæmpe forbruget ved at trække en procent af danskernes bruttoløn. VK-regeringen satte SP-indbetalingerne i bero i 2004 og 2005, og qua en aftale med Dansk Folkeparti droppes indbetalingerne også i 2006 og 2007.
Opsparere med flere end 5.000 kroner på kontoen har siden nytår selv kunnet investere deres opsparing på Folkebørsen. Den blev oprettet netop til det formål.
Opsparerne har betalt regningen på 182 millioner kroner, cirka 53,50 kroner for hver af de cirka 3,4 millioner danskere med en SP-konto.
Boks:
Bøvlet, men salgbart
Blandt de få danskere, der har handlet på Folkebørsen, er Søren Schock Petersen, personforsikringsdirektør i Alka Forsikring og tidligere administrerende direktør i SkandiaLink, der var først til at markedsføre unit link på det danske firmapensionsmarked.
Han er ikke imponeret over brugervenligheden, men beskriver hvordan det tog ham flere timer at komme i gang blandt andet på grund af krav om digital signatur eller personlig NetID. Dertil var systemet langsomt, og et væld af information forekom forvirrende.
Ikke desto mindre vurderer han grundkernen som god og anser det for plausibelt, at systemet kan være interessant for andre pensionskasser. Derudover afviser Søren Schock Petersen, at det meget lave antal handeler gør Folkebørsen til en fiasko. En pensionsinvestering er langsigtet, her skal man ikke ind at handle hele tiden, men kun måske hvert tredje til femte år. Det tager også tid at trænge ind i folks bevidsthed, siger han.
