It-investeringer stabile på højt niveau

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


Barometeret holder sig på smukt for it-investeringerne, vurderer analysehuset IDC.

Efter en årrække med betydelig turbulens tegner der sig endelig en periode med stabilitet i it-investeringerne. Det vurderer analysehuset IDC på baggrund af sit seneste it-investeringsindeks.
Indekset, der afspejler forventningerne i erhvervslivet og det offentlige, holder sig uændret i tredje kvartal på 3,1 i forhold til den foregående tremåneders periode og rekordniveauet 3,3 i de to foregående kvartaler.
- Folk har meget længe sukket efter stabilitet på baggrund af boomet op til 2000 og nedturen efter september 2001. Det har taget flere år for økonomien at stabilisere sig, og den stabilitet har endelig smittet af på it-investeringerne, siger Per Andersen, der er administrerende direktør i IDC Nordic.
Han forudser foreløbig, at investeringsklimaet vil holde sig konstant i de kommende to-tre kvartaler og herefter flade lidt ud. Hvad væksten angår, ventes it-markedet overordnet set at vise en årlig vækstrate på mellem fire og seks procent frem til 2009.

En langsigtet prognose er dog behæftet med stor usikkerhed.
- Det kan gå begge veje. Fortsat stabilitet kan hjælpe en ny højkonjunktur i vej. Men det kan også ebbe ud, og geopolitiske faktorer som olieprisudviklingen og krigen i Irak kan slå igennem og trække i den modsatte retning, spekulerer Per Andersen.
Ser man på de forskellige sektorer, tegner der sig markante forskelle i investeringslysten.
Den offentlige sektor viser vedholdende tilbagegang med fald for femte kvartal i træk. Det kan dog tilsyneladende ikke udelukkende tilskrives forsigtighed op til kommunalreformen; omtrent lige så mange kommuner venter at øge it-investeringerne som at reducere dem. Også sygehusene melder om øgede investeringer i it. Til gengæld forventer skoler og uddannelsesinstitutioner overvejende nedskæringer i it-investeringerne.

Finanssektoren fastholder sin position som førerhund på it-investeringsfronten.
- Der er ikke noget at sige til, at finanssektoren ligger højt. Her svømmer man i penge og har simpelthen bedre råd. Alle siger naturligvis, at pris og økonomi er vigtige faktorer i it-investeringssituationer. Men vi mærker en meget markant forskel til den offentlige sektor, hvor man virkelig vender hver en krone og er nødt til i højere grad at gå efter de billigste løsninger, siger Per Andersen.
IDC sammenligner også investeringslysten i små, mellemstore og store virksomheder. Hvor de store tidligere var markant mere optimistiske end de små, viser der sig nu en konvergerende tendens. Udjævningen mellem de små og stores appetit på investeringer vil fortsætte, mener IDC.
Tendensen drives af den øgede brug af standardplatforme og det faktum, at mange high-end produkter i stigende grad bliver tilgængelige for alle typer kunder gennem modificerede "lette" versioner, internet-baserede services eller nye on-demand prismodeller.

Boks:
investeringsindeks
- sådan bli'r det til
Computerworld og analysevirksomheden IDC Nordic producerer hvert kvartal Danmarks eneste it-investeringsindeks. Det sker ved at spørge 400 erhvervsvirksomheder om de har højere, lavere eller de samme forventninger til deres eksterne it-investeringer i de kommende 6-12 måneder i forhold til de seneste 6-12 måneder.

Virksomhederne er repræsentativt udvalgt, så de giver et billede af det samlede danske erhervslivs forventninger til it-investeringer. It-indekset måler således den forventede interesse for it-indkøb i fremtiden i forhold til tidligere på en skala fra 1 til 10.

Tallene kan ikke direkte aflæses som investeringer i kroner og øre, men indekset er en rullende fartmåler for, hvor tændte erhvervslivets virksomheder er for it-investeringer i de kommende 6-12 måneder sammenlignet med tidligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere