Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.
STUD.IT I disse dage rystes rushold sammen, og universiteterne slår portene op til en ny sæson. Men på de lange it-uddannelser bliver der færre til at fylde skolebænkene - til erhvervslivets fortvivlelse. I denne og næste uge sætter Computerworld fokus på de tunge it-uddannelser. Fire studerende er første hold ved mikrofonen.
Hvad er det, de unge vil ha'? Computerworld inviterede fire it-studerende ind til en snak om verdenssituationen.
Snakken går lystigt hen over bordet. Fire studerende fra forskellige videregående it-uddannelser er sat i stævne en solrig fredag eftermiddag. Om en uge er de tilbage i auditorierne til timelange forelæsninger, men ingen af dem virker nedtrykt ved tanken.
Begejstringen for deres fag er i hvert fald ikke til at tage fejl af:
- Når jeg sidder og koder, er jeg i en hel anden verden. Det er ligesom, når man sætter sig ned for at skrive en roman. Jeg ser programmering som en kunstart, siger Christian Hølmer fra DTU.
- Man kan jo gøre alt med programmering. Mange tænker farver og striber, når man siger kreativ, men programmering er også en meget kreativ proces, supplerer Mette Jellum fra IT-Universitetet.
- Jeg hørte engang en datalog i radioen, der præsenterede det som en kreativ ingeniøruddannelse. Hvis datalogi var kendt på den måde, tror jeg, vi ville få flere ind på uddannelsen, mener Eva Rotenberg, der læser på DIKU - datalogi på Københavns Universitet.
Og så er vi fremme ved sagens kerne.
Hvorfor er der ikke flere unge, der søger ind - og hvad kan der gøres?
‘Ekspertpanelet' har mange forslag i rygsækken. Første trin kunne være at liste nogle programmeringskurser ind på andre uddannelser, så flere kan snuse til programmering og blive bidt af det.
- Alle har jo noget matematik i gymnasiet, mens de færreste prøver at programmere. Og universitetet kan udbyde flere datalogiske kurser på de andre fag, så de studerende kan få lyst til at vælge datalogi som sidefag - det var sådan, jeg kom ind i det, siger Eva.
Det ville til gengæld være helt galt at ændre uddannelserne, bare for at tækkes blødsødne unge eller erhvervslivet, mener panelet.
- Uddannelserne skal ikke lefle for nogen, hverken erhvervslivet eller de studerende. Jeg har set det så mange gange - også på Handelshøjskolen - at når noget går dårligt - faldende optag eller dårlige evalueringer - så udbryder der panik. Så prøver de at ændre på uddannelsen, selvom den måske er god nok, som den er, siger Mette.
Især tanken om at få flere ‘bløde' fag på DIKU for at tiltrække flere studerende, møder kraftig modstand i panelet.
- Så ville det være de forkerte, der blev trukket til, mener Eva.
Jakob R. Bentsen fra HA-datalogi på Copenhagen Business School begyndte oprindeligt på DIKU, med kun B-niveau i matematik. Han skulle virkelig holde ørene stive for at følge med i den abstrakte matematik, der blev lagt ud med, husker han.
- Jamen det er jo lige præcis pointen. Du savnede et hårdt fag - viden om vektorer og matricer - for at du kunne få mest muligt ud af undervisningen, ikke nogle bløde fag, siger Eva.
I år er matematikkravet på DIKU i øvrigt blevet sat op til A-niveau.
Hvad så med erhvervslivet - skal de have lov at bestemme noget? Tjah. Det er i orden, at erhvervslivet overordnet fortæller, hvad de ønsker af de færdige kandidater, men direkte indflydelse på, hvilke uddannelserne der skal være, og hvordan de skal skrues sammen, vil ikke føre til noget godt, mener de studerende.
- Tænk bare på multimediedesigner-uddannelsen, som blev skabt efter erhvervslivets ønske. Det er jo gået helt ad helvede til med den, siger Jakob.
- Jo, men IT-Universitetet er også skabt på den måde, og det er da en succes. Men det er farligt at gøre det sådan. Der går mange år, før uddannelsen er oprettet og de første kandidater er klar, og så kan situationen have ændret sig mange gange, siger Mette.
Noget IT-Universitetet har været god til, er at ryste det støv væk, der normalt klæber til en it-uddannelse. Den rette branding af studiet er vigtig - men det er en svær balance. Generelt ligger opfattelsen af de tekniske it-uddannelser helt i bund på de unges smartheds-skala, så der er basis for forbedringer, mener panelet.
- DTU er blevet meget bedre til at markedsføre sig og køre reklamekampagner. Mange af uddannelserne er også blevet omdøbt, så det passer bedre til indholdet. For eksempel er informatik blevet til softwareudvikling, siger Christian.
Men uddannelsesstederne skal fare med lempe, for det kan let gå galt:
- Forkert markedsføring med smarte billeder uden hold i virkeligheden kan hurtigt give bagslag, siger Mette og mindes med gru en plakat fra en farmaceut-uddannelse med piger i bar overkrop, der skjulte deres bryster med hænderne.
- Så mister man fuldstændig respekten for uddannelsen, siger hun.
- Ja, det er så tydeligt, når de har tænkt "det er nok det, de unge vil ha". Det er typisk, siger Christian.
Hvad er det så, "de unge vil ha"? En tur i Legoland var i hvert fald et hit for Christian:
- En af forelæserne tog os med til Legoland, hvor de viste os, hvordan de brugte avancerede algoritmer til at beregne, hvordan klodserne skal sættes sammen og i hvilken rækkefølge. Det var ret spændende at se, hvordan de mest sindssyge algoritmer faktisk kan bruges til noget, siger han.
Spændende, engagerede forelæsere, der kan "adapte" til de nyeste landvindinger og ikke er groet fast, er et andet vigtigt ønske.
Og så skal det grundlæggende på uddannelsen bare være i orden.
- Dengang jeg gik på DIKU, skete det tit, at vi ikke fik noterne til forelæsningerne elektronisk på forhånd. Det forbløffede mig - jeg var i datalogiens mekka, og så kunne de ikke finde ud af at lægge et slideshow på nettet, siger Jakob.
Hvad så med en høj løn og gode jobudsigter for enden af SU-tunnelen - det har vel også ligget i baghovedet, da valget blev taget?
- Interesse har været det afgørende, men jeg har da tænkt på det, siger Jakob. Christian er ret ligeglad:
- Jeg havde valgt det, uanset om prognoserne viste, at der ikke er job til it-ingeniører. Hvis jeg mangler et job, så skulle jeg nok få startet noget selv.
Boks:
DIKU
Eva Rotenberg
Begyndte på fysik og matematik på Københavns Universitet, men skiftede fysik ud med datalogi. Studenterpolitisk aktiv i fakultetets akademiske råd.
"Jeg gad ikke fysikforsøgene, så jeg prøvede datalogi i stedet. Nu ender det nok med at blive mit hovedfag. Det var den måde, jeg bedst kunne lide at bruge min hjerne på."
IT-Universitetet
Mette Jellum
Skal i gang med andet år på IT-Universitetets kanditatuddannelse i softwareudvikling, hvor hun også arbejder som studievejleder. Har en BA.int fra Copenhagen Business School.
"Jeg ville gerne skifte retning til noget mere teknisk og overvejede også andre tekniske uddannelser, der ikke var it-relaterede. Jeg valgte ITU, fordi det virkede meget dynamisk og fordi, jeg kunne vælge mellem mange fag og sammensætte min egen profil."
DTU
Christian Hølmer
Læser til civilingeniør i softwareteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og planlægger at tage en HD bagefter. Han har haft sit eget firma i flere år og løser konsulentopgaver for erhvervslivet.
"Jeg overvejede HA(dat) på Handelshøjskolen, men var bange for at stå med to halve uddannelser. Civilingeniør var mere teknisk, og så er uddannelsens profil bedre kendt på arbejdsmarkedet. Men jeg har stor respekt for HA(dat)-uddannelsen - jeg har mødt flere derfra, som var meget dygtige."
CBS
Jakob R. Bentsen
Efter at have arbejdet i seks år som selvlært programmør startede han på datalogi på Københavns Universitet (DIKU). Stoppede efter tre semestre og valgte i stedet HA(dat) på Copenhagen Business School, CBS.
"Jeg er nok farvet af mine seks års erhvervserfaring, før jeg begyndte at studere. De er knalddygtige på DIKU, men det var så teoretisk, at jeg ikke kunne se det i forhold til det danske erhvervsliv. Det virkede mere som en forskeruddannelse."
Boks:
?Tværfaglighed
- På DIKU lærer man at lave et skidegodt system - men ikke noget om, hvordan det skal implementeres i en organisation, siger Jakob, der syntes, at uddannelsen på DIKU var af meget høj kvalitet, men for indspist til hans smag:
- De studerende mener, at de er meget bedre end for eksempel HA(dat)-kandidater, og de kunne slet ikke snuppe de humanistiske fag. Jeg mener, at det er essentielt at få det koblet sammen.
- Det kan jeg rigtig godt lide ved IT-Universitetet: Folk har forskellige baggrunde, så man er nødt til at respektere andres faglighed. Der er ingen fagsnobberi, siger Mette.
?Piger
- Det ville være forkert, hvis man forsøgte at presse 50 procent piger ind på uddannelserne. Især hvis man prøvede at gøre det ved at ændre indholdet af studiet, mener Christian.
- Hvis der kun er fyre, bliver der hurtigt kasernestemning. Bare en enkelt pige i en gruppe gør en stor forskel - piger er rigtig gode til at få fyre til at opføre sig ordentligt, er min erfaring, siger Jakob.
- Jeg tror, en af grundene er, at naturvidenskab virker svært, mens humanistiske fag virker lettere. Og piger går helst i gang med noget, de ved, de kan klare, siger Mette.
?Dinosaurer uden indsigt
- Generationen over os i it-branchen er i høj grad selfmade. Og det er tydeligt, at de mangler den dybere tekniske indsigt, som vi mener, vi har, siger Jakob.
- Jeg har tit oplevet, at der bliver taget forkerte beslutninger. Når it-chefer kaster penge efter store projekter, kunne pengene som regel bruges meget bedre. De har brug for sådan nogle som os - men de ved det bare ikke, siger Christian, der heller ikke har meget tilovers for politikernes it-beslutninger.
- De forstår jo bare ikke it-spørgsmål! Bare se Bendt Bendtsen og hans håndtering af sagen om softwarepatenter. Hvordan tør vi overlade beslutningerne til dem, spørger Christian.
