Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.
Videnskabsministeriets departementschef Leo Bjørnskov tror på den hellige treenighed mellem offentlig topledelse, digitalisering og kommunalreformen. Kommunalreformen er næste vigtige skridt i digitaliseringen af hele den offentlige sektor. Men digitalisering skal gennemføres ved, at aktørerne selv kan se fornuften. Virkningen af bandbuller og bekendtgørelser er ikke halvt så god, mener han.
For Leo Bjørnskov er de tre ting uløseligt vævet ind i hinanden: Digitalisering af den offentlige sektor, kodeks for offentlig topledelse og kommunalreformen.
- For mig at se har det været en kæmpe fordel, selv om det måske ikke har været planlagt bevidst, at Projekt Digital Forvaltning har kørt samtidig med arbejdet i Forum for offentlig topledelse og sideløbende med processen frem mod kommunalreformen. Alle tre ting har virkelig bragt både topledere og mange andre medarbejdere fra hele den offentlige forvaltning i nærkontakt med hinanden, siger Leo Bjørnskov.
VTU-departementschefen sad i en periode som leder af den gruppe i Forum for offentlig topledelse, der bød ind til kodekset om emnet: topledelse og kommunikation i videnssamfundet.
- At man som offentlig topleder skal anskue den offentlige forvaltning som en helhed, som anbefaling nr. 4 i kodeks handler om, ligegyldigt om man sidder i stat, amt eller kommune, er for mig det absolut vigtigste. Altså at man ser sin egen organisation som et led i den samlede offentlige forvaltning, understreger Leo Bjørnskov.
At afskaffe de siloagtige kongedømmer, som især har kunnet findes i staten, mener Leo Bjørnskov er selve opskriften på at sætte borgeren - frem for forvaltningen - i centrum, både når der digitaliseres og reformeres.
- Historisk har kommuner og amter været bedre til at sætte borgeren i centrum, end staten. Det er også her, den største kontakt med borgerne er, og her bør hovedindgangen til den offentlige sektor være. En kommune er mindre sektoropdelt, fordi den samme borgmester og hans embedsmænd er ansvarlig for alle sektorerne. Kommunerne har med rette kritiseret staten for at være for sektoropdelt, men staten er ved at komme efter det, mener Leo Bjørnskov.
Holdninger
Det er hans overbevisning, at toplederne og departementscheferne i staten i dag er blevet meget mere opmærksomme på, at de er nødt til at nedbryde ressortgrænserne mellem ministerierne. Der er ingen vej uden om.
- Det er dog lettere sagt end gjort, fordi det handler om holdninger og historiske traditioner. Derfor må jeg som topchef igen og igen fremhæve for mine kolleger her i ministeriet, at vi skal anskue os selv som et led i en samlet offentlig forvaltning. Det er noget holdningsmæssigt at nedbryde grænser og sætte borgeren i centrum - ikke noget teknisk eller teknologisk, siger Leo Bjørnskov.
- Så det er et område, hvor det er vigtigt, at især ministrene, men også toplederne hele tiden prædiker for deres medarbejdere, at det handler om at være en samlet offentlig forvaltning, siger Leo Bjørnskov.
Han tror, det er sundt og godt, at statslige topchefer flytter rundt mellem ministerierne, og han er glad for, at der tilsyneladende er en stigende tendens til det. Eksempelvis er finansministeriets topchef Karsten Dybvad netop hentet til Statsministeriet.
Udskiftning i PDF-bestyrelsen
Spørger man til toplederens rolle i digitaliseringen af den offentlige sektor eller begrebet digital ledelse, mener Leo Bjørnskov, at topledernes digitale kompetencer lader noget tilbage at ønske.
Det er også dokumenteret i flere analyser i Forum for topledelse, at de færreste offentlige topchefer føler sig klædt ordentligt på i it-sammehæng.
- Jeg tror også, at digital ledelse til dels er et generationsspørgsmål. De offentlige topledere er i gennemsnit i begyndelsen til midten af halvtresserne. It er klart et af de områder, hvor de offentlige topledere i Danmark skal opkvalificeres. Men en del af problemet løser sig selv ved naturlig afgang, siger Leo Bjørnskov.
Grundlæggende mener han, at regelmæssig ledelsesudskiftning er en god ting. Derfor ser han det ikke som et problem, at både han selv og bestyrelsesformand Karsten Dybvad forlader bestyrelsesposterne i Projekt Digital Forvaltning næsten samtidig.
- Jeg tror også, det er sundt med udskiftning i ledelsen for langvarige projekter, ellers bliver de for institutionaliserede og mister dynamikken. I virkeligheden bliver udskiftningen formentlig endnu større, idet nogle af de andre bestyrelsesmedlemmer er ældre, end jeg selv er. Men der er så mange mennesker i laget lige nedenunder os, der har været meget aktive, så jeg kan ikke forestille mig, at det får betydning for styringen af Projekt Digital Forvaltning, siger Leo Bjørnskov.
Efter interviewet med Leo Bjørnskov fandt sted, har også indenrigs- og sundhedsministeriets departementschef Ib Valsborg (62) annonceret, at han fratræder - og dermed også udtræder af bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning. Det sker 1. oktober. Ib Valsborg vil dog få en central rolle i kommunalreformen som statens repræsentant i forhandlingerne af delingsprocessen.
Digitalisering med det gode
Selve styringsmodellen for Projekt Digital Forvaltning kalder han unik.
- Det kan godt være, man i USA og Canada er foran Danmark på nogle konkrete, udvalgte områder, men jeg er helt sikker på, at der ikke findes andre lande i verden, hvor alle niveauer i hele den offentlige sektor har været samlet så længe om projekter og diskuteret på kryds og tværs, som vi har i Projekt Digital Forvatning, Forum for offentlig topledelse og kommunalreform-processen. Der er kommet en meget større åbenhed mellem toplederne, som kan udnyttes, når vi styrer digitaliseringen af den offentlige sektor samlet set, siger Leo Bjørnskov.
- Der er jo nogen, som - i hvert fald for år tilbage - har haft den holdning til digitalisering, at den skulle gennemføres ved hjælp af bandbuller fra os og finansministeriet. Den strategi tror jeg simpelthen ikke på, siger Leo Bjørnskov.
Det er hans tro på at gennemføre digitalisering "med det gode" ved at facilitere processer og kommunikation og hjælpe aktørerne til selverkendelse nedefra og op, der frem for alt har præget den måde, digitaliseringen af den offentlige sektor gennemføres på i Danmark. I hvert fald, når Videnskabsministeriet bestemmer.
VTU som facilitator
Leo Bjørnskov lader skinne igennem, at det ikke altid har været lige nemt at styre kollegernes iver - især ikke i begyndelsen.
- Da ministeriet her skulle finde sin egen rolle i digitaliseringen for fire-fem år siden, gav det da nogle problemer, at kollegerne er meget engagerede. Der er jo også en vis logik i at sige, at når man vil skabe fælles løsninger i den offentlige sektor, så må vi udsende en bekendtgørelse. Det er ikke intellektuelt forkert, det har bare ikke den samme gode effekt, som når aktørerne selv erkender behovet, siger Leo Bjørnskov.
- Kollegerne og jeg har haft den strategi at etablere nogle kommunikationslinjer mellem dele af den offentlige sektor og facilitere processer mellem aktørerne. Når det lykkes, kommer efterspørgslen efter fælles løsninger også, det har vi efterhånden kunnet dokumentere på en hel række områder. Når efterspørgslen efter fælles løsninger og standarder kommer nedefra, tror jeg det giver en langt mere effektfuld gennemførelse og større efterspørgsel efter centrale initiativer, end hvis vi bare havde siddet herinde på Slotsholmen og udsendt den ene bandbulle efter den anden, siger Leo Bjørnskov.
Han glæder sig derfor over at kunne mærke et voksende ønske fra den samlede offentlige forvaltning om, at nogle ting skal ordnes centralt.
- Jeg mener, at det er meget, meget vigtigt at man aktivt arbejder videre i den gode atmosfære, der er skabt, hvor kravene kommer nedefra, for eksempel på standardiseringsområdet, på it-arkitektur-området og inden for sikkerhedsløsninger. Det tror jeg - i al beskedenhed - er et resultat af den strategi, som jeg selv og andre her i ministeriet har været med til at lægge, siger Leo Bjørnskov.
Og det er det nærmeste, den afgående departementschef kommer til at give sin afløser, Uffe Toudal Pedersen, et rigtig godt råd.
Trods faciliteringsstrategiens succes vil Leo Bjørnskov ikke afvise, at det en dag kunne blive en god ide at ansætte en offentlig CIO, en it-direktør for hele den offentlige forvaltning.
- Fordi det hidtil ikke har været en god ide, kan tiden jo godt blive moden til det om to-tre-fire-fem år. Men jeg tror, den udvikling vi har haft, har været meget sundere - og den har frem for alt været meget mere effektfuld. Kommunerne har en kultur om, at staten ikke skal komme og bestemme. Derfor går det i virkelighedens verden hurtigere, når kommunerne selv kan se lyset, siger Leo Bjørnskov.
Kommunalreformen er næste skridt
Han mener også, at kommunalreformen bliver det næste vigtige skridt i digitaliseringen af den offentlige sektor.
- Reformen er meget vigtig for digitaliseringen, fordi så stor en del af den offentlige forvaltning ligger i kommunerne, påpeger Leo Bjørnskov.
Det har været en stor glæde for ham, at den vejledning om it-arkitektur og standarder i forbindelse med kommunalreformen, der er sendt ud i sommer, kunne laves i et meget tæt samarbejde med centraladministrationen, Amtsrådsforeningen og KL.
- Med reformen skabes grundlaget for, at it-systemerne i hele den offentlige sektor kan spille sammen. Det er virkelig vigtigt. Hele substansen i kommunalreformen er jo, at man samler en række opgaver i nogle større enheder. Og her er det utrolig vigtigt, at man får sammenkoblet det holdningsmæssige med de teknologiske muligheder på de enkelte forvaltningsområder. Ellers får vi ikke optimalt udbytte ud af reformen, siger Leo Bjørnskov.
Han synes, det er mere spændende end nogensinde før at arbejde med it og organisation i den offentlige sektor.
- Området har politisk bevågenhed. Ingen er for tiden uenige i, at en effektiv offentlig sektor af en vis volumen er meget vigtig for væksten i samfundet. En effektiv offentlig sektor er en vigtig konkurrenceparameter for erhvervslivet på lige fod med faktorer som skat og veluddannet arbejdskraft, siger Leo Bjørnskov.
Når man snakker digitalisering, handler det heller ikke om at reducere den offentlige sektor. Med et slogan skal digitaliseringen være med til at ændre kolde hænder til varme hænder.
- Jeg synes også, det er meget inspirerende, at den diskussion, der var for ti år siden om den offentlige forvaltnings størrelse, er forstummet. Det er ikke længere relevant, siger Leo Bjørnskov.
Boks:
Public Governance -
kodeks for god offentlig topledelse
De ni anbefalinger for god offentlig topledelse udgør rygraden i kodeks. Anbefalingerne skal fungere som et fælles normsæt for, hvad der kendetegner den gode offentlige topleder.
Det er ambitionen, at de ni anbefalinger:
• Indfanger de væsentligste toplederopgaver.
• Kan udgøre en fælles referenceramme for topledere på tværs af den offentlige sektor.
• Skærper den enkelte topleders fokus på egen rolle, ledelsesstil og adfærd.
• Giver den enkelte topleder anledning til med mellemrum at reflektere over sin egen ledelsespraksis i forhold til organisationens resultater.
• Vil blive brugt til dialog i toppen af den enkelte offentlige organisation.
Kilde: www.publicgovernance.dk
Boks:
De ni anbefalinger for god offentlig topledelse
1. Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder
2. Du påtager dig ansvaret for, at de politiske mål efterleves i hele organisationen
3. Du skaber en organisation, der er lydhør og kan påvirke omverdenen
4. Du skaber en organisation, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor
5. Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter
6. Du har udsyn og arbejder strategisk med udviklingen af din organisations opgaveløsning
7. Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen
8. Du udviser professionel og personlig integritet
9. Du værner om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier
Kilde: www.publicgovernance.dk
