Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. august 2005.
Det nye chipdankort fortsætter med at volde problemer. Dansk Handel & Service kritiserer bankerne for en halvhjertet indsats, og en tidligere producent undrer sig over det store antal fejl.
Chips, der ikke virker eller falder ud. Belægning, der skræller af. Langsomme terminaler og et stort antal afviste kort. Sådan lyder den virkelighed, som både forbrugere og butikker melder om nu, hvor systemet med den nye chip har været kørende et lille år.
I fredags faldt en af chipdankortets sidste bastioner, da Jysk-kæden droppede brugen af det omdiskuterede kort. Det skete efter, at en intern undersøgelse havde vist, at ti procent af transaktionerne går galt - i nogle butikker endda helt op mod 17 procent.
Når Jysk-kæden nu dropper brugen af chippen, må kæden samtidig leve med, at bankerne fra nytår ikke længere dækker tab som følge af fusk med magnetstriben. Og samtidig må Jysk erkende, at de penge, der har været investeret i nye terminaler, indtil videre er spildt.
- Systemet skulle have været bedre og mere sikkert på grund af chippen. Men nu er vi endt med et kort, hvor chippen ikke virker, hvor der ikke er noget billede, og hvor det endda er op til forbrugerne selv at skrive under. Dermed har man tåbeliggjort et system, der engang var velfungerende, siger informationschef i Jysk, Kim Nøhr Skibsted.
Den tilbagevendende palaver om det nye dankort er efterhånden begyndt at blive kilde til en vis bekymring hos Dansk Handel & Service, hvis medlemmer - butikkerne - dagligt må lide under problemerne med det nye chipdankort. Her frygter direktør Kim Munch Lendal, at der bag de vedvarende problemer ligger en problematik, der kan forhale en hurtig og effektiv løsning yderligere.
- Det omstridte gebyr på 50 øre fik bankerne jo lov til at tage, blot der var en chip på kortet. Men der forelå ingen krav om, at chippen også skulle bruges. Derfor frygter vi, at bankerne i praksis slet ikke har et økonomisk incitament for at få det til at virke, siger han og peger på, at bankerne end ikke selv bruger chippen i deres filialer.
Selv om de færreste butikker bruger chippen i dag, må butikkerne betale udgifterne til det nye dankort.
- Men de har ikke fået leveret det produkt, de har betalt for, nemlig et dankortsystem, der var bedre og mere sikkert end det gamle. Det er en meget halvhjertet indsats, vi har set fra bankernes side i denne sag, og det bekymrer os, siger Kim Munch Lendal, der ikke er overrasket over, at flere butikker nu også melder om fejl på selv chippen og ikke blot i terminalerne, der hele tiden har haft problemer.
- Da bankerne fik lov til at opkræve 50-øren, gik det helt utrolig hurtigt med at få strøet chipkort ud over hele Danmark. Det overrasker mig ikke, at det nu viser sig, at det også gik for hurtigt.
De tilbagevendende problemer med kvaliteten i det nye dankort er imidlertid overraskende for en tidligere leverandør af magnetstribedankort, virksomheden S-Card i Aalborg. Her har man tidligere leveret utallige dankort med magnetstribe, men virksomheden tabte i udbudsrunden om det nye chipkort. Direktør Steen Rasmussen fortæller, at der fra begyndelsen har været meget strenge kvalitetskrav til de nye dankort.
- Følger man standarderne og kvalitetskontrollerer kortene, bør antallet af fejl på chips og kort være meget lavt. Der skal meget grove produktionsfejl til, hvis man leverer chips der ikke virker.
S-Card valgte at trække sig ud af kapløbet om at levere det nye dankort efter at virksomheden ikke kunne følge med konkurrenterne ned i pris. Skulle kravene overholdes og kvalitet samt materialer være i orden, var smertegrænsen ni kroner per kort. Den nuværende pris er ukendt, men Steen Rasmussen gætter på, at bankerne betaler cirka seks kroner per kort i dag.
- Det overraskede mig meget, at nogen var i stand til at levere til den pris. Vi ville have tabt penge på det eller været nødt til at slække voldsomt på kvalitetskontrollen, siger Steen Rasmussen, der understreger, at han udelukkende forholder sig til sin egen virksomhed. Her har man gennem mange år produceret danmøntkort, der også har en chip monteret.
Selv om Steen Rasmussen som udgangspunkt er glad for chipkortets øgede sikkerhed, påpeger han dog en konkret kvalitetsforringelse: Signaturfeltet. I det gamle dankort blev kundens signatur nemlig graveret ind i kortet, men i det nye skal brugeren selv skrive under i signaturfeltet. Bruger man en forkert pen, går signaturen af i
vask, og feltet kan derefter udfyldes på ny - også selv om kortet er stjålet.
Med fotoets forsvinden, er det dermed kun pinkoden, der identificerer ejermanden, men pinkoden kan både aflures eller helt undgås i visse terminaler og fluesmækkere, der kun kræver underskrift. Denne skal så være magen til den i signaturfeltet, som kan vaskes af.
- Personalisering er dyr for bankerne, fordi de skal opbevare og indsamle fotos og underskrifter og bruge dem direkte på dankortene. Derfor er dette blevet sparet væk. Det er fuldt forsvarligt, så længe chippen bliver brugt, men det gør den jo tilsyneladende ikke, siger Steen Rasmussen.
Hos Dankort A/S forholder man sig fortsat uforstående over for de meldinger, der bliver ved med at poppe op fra forbrugere og butikker. Dankort A/S har fortsat kun hørt om ganske få tilfælde af chips, der falder ud, ligesom problemet med defekte chips anses for at være meget lille. Direktør Niels Neergaard fortæller, at Dankort A/S og PBS nu har opfordret bankerne til at sende defekte dankort tilbage, men der er fortsat ikke iværksat en systematisk indsamling, og bankerne kræver fortsat ikke defekte kort indlevet i bytte for nye.
- Vi har ingen grund til at formode, at der skulle være noget galt med chippen eller standarderne, som kortene er produceret efter, selv om vi har registeret enkelte fejl. Vi har derimod konstateret, at chippen virker, når de forlader producenten, siger Niels Neergaard, der ikke vil forholde sig til Jysks undersøgelse, før han selv har indhentet tallene fra Jysk.
- 17 procent fejl lyder af meget, men der kan være mange fejlkilder i en sådan undersøgelse. Det kan være noget simpelt, som at kortene bliver sat forkert i terminalen, der påvirker fejlprocenten, siger Niels Neergard.
I september 2004 kom det frem, at den største leverandør af kort, Xponcard, i godt 1.000 tilfælde var kommet til at sende to dankort ud til hver kunde. Dengang blev Xponcard beskyldt for, at have speedet produktionen så meget op og trykket prisen så langt ned, at logistikken gik fløjten. Dernæst kom balladen om transmissionstider, der var så lange, at adskillige butikker ikke kunne overskue at bruge chippen i den travle julehandel. Senest har der været blæst om, at ikke engang bankerne selv bruger chippen.
Således kunne Berlingske Tidende onsdag beskrive, hvordan det lykkedes dem at hæve penge i automater med et kort, hvor chippen var trykket ud. Det kunne lade sig gøre fordi bankernes hæveautomater har indbygget et nødsystem, hvor magnetstriben bruges, hvis automaten ikke kan læse chippen.
Ifølge Niels Neergaard skal årsagen til den procedure dog ikke findes i, at chippen er defekt i mange kort. Derimod er automaterne meget følsomme, og små fejl kan give store gener for kunderne. Som eksempel nævner Niels Neergaard et eksempel på en automat, der qua sin placering ved den jyske vestkyst, fik problemer på grund af det store saltindhold i luften.
- Men vi retter løbende de problemer, der opstår, og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme til at virke lige så godt som det gamle system, siger Niels Neergaard, der dog ikke vil sætte en tidshorisont på, hvornår chipkortene begynder at virke.
