Kriseramt chipdankort tynget af nye problemer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. august 2005.


Én efter én trækker butikkerne sig fra det nye chipdankort. Dansk Handel & Service frygter, kortet er døden nær, og Forbrugerrådet kræver en uvildig undersøgelse. Tilmed kan Computerworld i dag berette om markante svagheder ved signaturen på kortet.

Efter en ny uge med stiv kuling om det nye chipdankort er der nu en reel frygt for, at systemet aldrig får den udbredelse, som det var tiltænkt. I fredags trak butikskæden Jysk støtten til chipdankortet, da en intern undersøgelse påviste fejlrater på op mod 17 procent i nogle butikker. Og i denne uge kom det frem, at det sagtens kan lade sig gøre at hæve penge i bankernes egne automater med kort, hvor chippen er trykket ud.
Stormen mod dankortet begyndte, da Computerworld i juli afslørede alvorlige kvalitetsproblemer med det nye dankort - med talrige eksempler på defekte chips, der enten slet ikke virker eller kun kan bruges få gange, og chips, der ganske enkelt falder helt ud af dankortet. I dagens udgave af Computerworld kan en tidligere dankort-producent tillige berette, at underskriften bag på kortet uden problemer kan fjernes, så kortet kan misbruges.
Med fotoets forsvinden, problemerne med chips og nu også den vandopløselige signatur er sikkerheden i dankortet så ringe, at Dansk Handel & Service vil kræve en entydig udmelding fra bankerne om dankortets fremtid.
- Pionérbutikkerne kaster én efter én håndklædet i ringen, fordi systemet ikke virker, og det ser nu så galt ud, at vi frygter chipdankortets død, hvis ikke der begynder at komme solstrålehistorier meget, meget snart, siger Kim Munch Lendal, direktør i Dansk Handel & Service.
Han beskriver den forsvindende signatur som endnu en kvalitetsforringelse, der stiller de handlende i en uholdbar situation. Han har nu bedt om et møde med PBS, der skal klarlægge, hvem der har ansvaret, hvordan problemerne løses, og ikke mindst hvornår.

Netop kvaliteten var det, der i fredags fik Jysk til at droppe chippen i kædens 89 butikker. En intern undersøgelse viste, at 10 procent af transaktionerne går galt - og enkelte butikker var helt oppe på en sjettedel. I én butik testede Jysk ekstra grundigt. Terminalerne blev udskiftet, og der blev målt igen. Og de følgende dage krøb fejlraten tilbage til de oprindelige femten procent.
- Derfor formoder vi, at defekte chips forårsager en langt større andel af fejlene, end vi regnede med. Magnetstriberne giver jo en fejlprocent i nærheden af nul, og nu må vi konkludere, at vi er blevet gjort til prøvekaniner for et system, der ikke er færdigudviklet, siger Kim Nøhr Skibsted, der er informationschef hos Jysk.
Han understreger, at Jysk ikke vil bruge chippen igen, før der er solid dokumentation for, at den virker. Sker det aldrig, overvejer Jysk en erstatningssag mod Dankort A/S.
Tidligere har Magasin, Statoil og 7-Eleven trukket deres støtte til chipkortet og sløjfet chipdelen i de nye terminaler. Dagligvarekæden Coop tester stadig chippen, men indtil videre kun i to butikker - og informationschef Jens Juul Nielsen tør ikke gætte på, hvornår den fungerer godt nok til, at resten af kædens butikker vil tage chiplæserne i brug.

De mange fejl på de nye dankort får nu Forbrugerrådet på banen.
- En fejlprocent på op mod 17 er helt ekstraordinært stor, og nu må der handling til. Vi må have en uvildig undersøgelse af hele systemet, og vi anser det for naturligt, at bankerne selv tager initiativ og betaler regningen, siger direktør Rasmus Kjeldahl.
Hos Dankort A/S kan direktør Niels Neergaard umiddelbart ikke se behovet for hverken uvildige undersøgelser eller garantier for dankortets fremtid. Han understreger dog, at han ikke vil tage stilling til sagen, før han får konkrete henvendelser om det.

- Vi gør et stort arbejde for at rette de fejl, vi hører om, og har ikke nogen grund til at tro, at der er noget i vejen med hverken chips eller de standarder, de bliver produceret efter.
I går indkaldte erhvervsminister Bendt Bendsten Finansrådet til et møde, hvor problemerne med det nye dankort skal klarlægges. Der er endnu ikke sat dato på mødet, men rådet vil gerne stille op:
- Vi kan ikke benægte, at der er problemer, men jeg tvivler på, at de har et særligt stort omfang. Men vi er villige til kigge på sagen, siger afdelingschef Tina Füssel.

Læs mere side 6




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere