Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. august 2005.
Har du været i udlandet i sommerferien og haft mobilen med, er der næsten garanti for en kedelig oplevelse, når du åbner rudekuverten. International roaming er uigennemskuelig og svinedyr. Er du lidt uheldig, kan familiens mobilregninger løbe op i, hvad der svarer til flybilletterne. Sådan bliver det ikke ved med at være.
En kollega på redaktionen anvender konsekvent internettelefoni med
Skype og har gennem det seneste halve år ringet seks timer om ugen til sin kommende amerikanske kone i San Francisco. Hun løfter både røret på fastnet-telefonen og svarer på sin mobil, når han fanger hende i shoppingmall'en. Pris i alt: 250 euro eller små 2.000 kroner for at nære kærlighedens interkontinentale flamme. En pris, som selv en stivstikkende gnier må erkende, er meget lav.
Ifølge firmaets hjemmeside har knap 145 millioner brugere downloadet den nødvendige software til at ringe - næsten - gratis. Skype er et fænomen. Ikke kun et medie- og kulturfænomen, men i særdeleshed et økonomisk et af slagsen, som er med til at udfordre spillereglerne i en markedsorienteret økonomi.
Hjemme i Danmark har TDC netop rapporteret et superkvartal til børsen. Kan hænde at selskabet taber lidt moment på fastnettet, men firmaet tordner frem på mobil- og IP-telefoni. Hver andet mobilabonnement hører hjemme hos kæmpen, der i år når en rekordomsætning på omkring 50 milliarder kroner. Det er en størrelsesorden, som man først for alvor fatter, når det sammenlignes med andre danske it- og televirksomheder. TDC har en omsætning, der er lige så stor som summen af omsætningen for landets 15 største it-virksomheder. Historien om TDC's succes er derfor historien om, stor fisk spiser mindre fisk, markedskonsolidering, og giganterne tager det hele. Det er en klassisk historie, der dagligt bekræftes i finansmedierne.
Det sideløbende Skype-fænomen handler om "knægte i et kælderrum", der med et trylleslag fjerner et eksisterende marked for multimilliardselskaber. Hvad sker der? En kedelig analytiker vil måske fremhæve, at der blot er tale om flere markeder: TDC tager sig af en erhvervsdel, hvor der skal sælges avancerede omstillingsanlæg og leveres IP-løsninger, som kan sammenkobles med virksomhedens virksomhedssystemer. Her kan kælderfortagender ikke være med i længden, og nye små IP-selskaber lever på lånt tid. Ejerne drømmer om at blive købt af den store fisk, som det sker og skete for små mobilselskaber.
Privatmarkedet er noget andet. Her kan man i længden ikke tjene penge på simpel telefoni, der skal serviceydelser til. Derfor er der plads til stjerneskud som Skype. Så vidt analytikeren.
Lærebøgerne på de erhvervsøkonomiske uddannelser skal næppe skrives om, fordi himmelstormeren Skype er i stand til at lade brugerne selv skabe værdien i selskabet (det såkaldte smart mob-begreb). Men det er fascinerende, at TDC og Skype sameksisterer. Hver gang, en dansker skyper, tjener TDC penge, fordi samtalen foregår via TDC's bredbånd. Der er plads til både de konservative og de revolutionære på et teknologiområde i svimlende udvikling og forandring.
Mon ikke IP-telefoniens fremmarch på lidt længere sigt også vil smitte kraftigt af på prisdannelsen i international mobiltelefoni? Om føje år kan vi både ligge i lagunen og sms'e uden overtræk i banken.
