Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juli 2005.
Spam findes nu ikke længere kun på e-mail, fax og sms - også de danske fastnettelefoner bliver i stor stil ramt af ulovlige opkald, der reklamerer for blandt andet gratis rejser. Og mere er på vej.
Så skete det. I sommervarmen ramte spam - det vil sige uopfordrede opkald, der reklamerer for billige produkter og gode tilbud - også telefonen. Nu er det ikke længere kun på email og f.eks. sms, at vi skal irriteres og forstyrres af spam.
Tusinder af danskere har i både sidste og denne måned oplevet at blive ringet op af en automatiseret computerstemme, der forsøger at lokke dem til at videregive betalingskortoplysninger, for at få en gratis rejse til sydens sol og sommer, f.eks. Florida og Caribien. Forbrugeren skal bare lige oplyse sine betalingskortdata, der skal bruges til at hæve et ubetydeligt "administrationsgebyr".
Telefonen er blevet den seneste kanal for spam, som tidligere har fundet vej til forbrugerne via e-mail, fax og sms. Selv om opkaldene er ulovlige, ser det ud til, at sommerens bølge af telefonspam blot er en forsmag på en fremtid med mange flere computerstyrede opkald.
- Der har jo altid være svindlere. Nu har de bare fundet en anden kanal og en anden forklædning, og forsøger sig via telefonen. Svindlen er den samme, som vi har set tidligere med for eksempel phishing på e-mail og med Nigeria-brevene. Nu kommer den så også bare via telefonen, siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult. der ikke har noget klart bud på, hvorfor telefonspam boomer nu.
- Siden slutningen af firserne har man haft it-udstyr og edb-programmer, som har kunnet foretage automatiske opkald. Det er især blevet brugt i telemarketingbranchen. Så der er egentligt ikke noget nyt på den teknologiske front. Men det er nyt, at vi ser det i så massivt omfang i Danmark.
Han mener, at en forklaring på stigningen i telefonspam kan være, at folk er blevet mere vant til at oplyse deres betalingskortdata på nettet og til rejsebureauer i telefonen.
De er blevet mindre skeptiske og mere tilbøjelige til at udlevere kortnumre og andre data fra betalingskortene. Derfor er succesraten nu større for svindlerne, og det kan i dag bedre betale sig at forsøge sig med spam på telefonerne også.
- Samtidig er det i dag også nemmere at advare den danske befolkning, fordi dækningen sker hurtigt i de elektroniske medier. Det er vigtigt i en situation som denne, hvor tusinder af danskere får et svindelopkald, siger John Strand.
Som med andet spam, for eksempel på e-mail, er den økonomiske logik for bagmændene bag telefonspam, at det fortsat kan betale sig at udsende spam, selvom det måske kun er én ud af 1.000 eller 10.000, der hopper på limpinden. Bagmændene kan bruge computere til at lave automatiske opkald, som afspiller en besked, når røret løftes og som først stiller videre til et levende menneske, hvis man trykker den talkode eller et nummer, som computerstemmen oplyser. Denne automatisering gør, at telefonspam bliver meget billigt, fordi svindlerne således kun behøver bruge tid og kræfter på de ofre, som er faldet i fælden.
Men uanset at bagmændene med computere og automatiske opkaldsprogrammer har fået lettere og billigere adgang til at spamme folk over telefonen, fordi bagmændene ikke længere behøver have ansatte til at foretage opkaldene, er spam pr. telefon ulovligt. Opkaldene er nemlig uopfordrede og overtræder dermed markedsføringslovens forbud mod "uanmodet henvendelse".
Dertil kan der i de konkrete tilfælde fra sommerens spam-storm i Danmark være sket overtrædelse af forbrugeraftaleloven, betalingskortloven og forskellige former for bedrageri og misbrug af betalingskort.
Den del af sagen efterforsker landets politikredse i samarbejde med bagmandspolitiet. Politiet har foreløbig modtaget mindst seks anmeldelser af misbrug af betalingskort, hvor spam-bagmændene har hævet beløb op til 10.000 kroner på forbrugernes konti, samtidig med at samtalen var i gang. Men mange flere er tilsyneladende på vej - alene hos Danske Bank har 200-300 kunder henvendt sig, fordi de er blevet snydt.
Antallet af borgere, som er blevet ringet op, men har haft besindelse nok til ikke at udlevere data fra betalingskortet er ukendt, men løber op i tusinder. Disse opkald er også ulovlige og kan anmeldes til forbrugerombudsmanden.
Når der er anmeldelser nok, samler forbrugerombudsmanden sagerne sammen og forsøger at få bagmændene dømt. Det kan dog være svært, hvis bagmændene befinder sig i udlandet, f.eks. USA, men forbrugerombudsmanden opfordrer alligevel til at anmelde alt spam, for dermed kan dokumentation for lovovertrædelserne videregives til myndighederne i de pågældende lande, som får bedre mulighed for at få dømt bagmændene.
- Ud over at anmelde telefonspam, er der ikke meget man kan gøre for at forhindre opkaldene. Teleselskaberne kan ikke filtrere opkaldene centralt, som det ellers er sket med spam på e-mail. For der er ikke nogen særlige karakteristika på spam-opkaldene, de er svære at identificere automatisk. Så hvis man skal filtrere dem fra centralt hos teleselskaberne, blokerer man også for alle mulige andre opkald, siger John Strand.
Billedtekst:
Farvel - Ud over at anmelde telefonspam er der ikke meget andet, man kan gøre for at
forhindre opkaldene, end straks at smække røret på, når man
opdager, at man er midt i et spam-opkald, siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult.
Foto: Torben Klint
Boks:
ulovlige opkald
Opkaldene fra de typisk amerikanske rejsebureauer med tilbud om gratis eller billige rejser er ulovlige ifølge markedsføringslovens paragraf 6 a, uanset om opkaldet har ført til økonomisk svindel eller bedrageri med betalingskort eller ej. Alene det, at rejsebureauerne overhovedet har ringet op til folk, er ulovligt. Erhvervsdrivende må nemlig slet ikke ringe til forbrugerne uopfordret med salg for øje. Det er det samme som spam, eller "uanmodet henvendelse" som det hedder i markedsføringsloven.
Markedsføringslovens paragraf 6 a:
"En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det."
Hvis man ønsker at klage over, at det er sket alligevel, kan man indsende sin klage til Forbrugerombudsmanden.
Boks:
anmeld spam
Hvis du har modtaget telefonspam, kan du anmelde det til forbrugerombudsmanden, som vil forfølge sagen og forsøge at få bagmændene dømt.
I anmeldelsen skal fremgå
information om dato og tidspunkt for opkaldet, opkaldets indhold og alle øvrige relevante oplysninger om opkaldet, for eksempel hvis der blev oplyst et nummer til en sælger.
Samtidig skal du skrive det telefonnummer, hvor du modtog spam-opkaldet og dit navn og din adresse. Hvis du har optaget opkaldet, vil forbrugerombudsmanden meget gerne have optagelsen også. Send det hele til net-tjek@fs.dk eller pr. post til:
Forbrugerombudsmanden, Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Boks:
Få pengene tilbage
Uopfordret telefonsalg er ulovlig efter forbrugeraftaleloven. Forbrugerne er derfor ikke bundet af aftalerne, selvom de er hoppet på limpinden, og de kan derfor få de penge igen, som de har betalt til svindlerne.
Det sker ved enten at henvende sig til det firma, som har snydt dem, eller ved at henvende sig til banken og oplyse, at man ikke har fået varen,
eller at der er opkrævet mere end aftalt og derefter bede dem tilbageføre beløbet til betalingskort-kontoen.
Det er banken ifølge lovgivningen nemlig forpligtet til at gøre.
Men: Hvis man har udleveret pin-koden til sit betalingskort er man på den, for så er banken ikke nødvendigvis forpligtet til at tilbagebetale beløbet.
