Norske teleregler lukker SkypeIn

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juli 2005.


Det norske post- og teletilsyn mener, at Danmark og de øvrige EØS-lande bør lukke SkypeIn og andre IP-selskaber, der giver adgang til fastnettet. IT- og Telestyrelsen i Danmark afviser indgreb.

SkypeIn-tjenesten i vores fjeldklædte broderland Norge lukkede kort tid efter, at den var blevet lanceret i april. Nu er det kommet frem, at det skete efter pres fra det norske post- og teletilsyn.
Tilsynet mener, at IP-selskaber, herunder SkypeIn, der giver deres kunder adgang til et almindeligt fastnetnummer, og som dermed giver kunderne mulighed for at modtage opkald fra det almindelige fastnet, er underlagt de samme rammeregler fra EU, som alle andre "almindelige" teleselskaber.
I det norske post- og teletilsyns udgave af reglerne betyder det, at SkypeIn i Norge eksempelvis skal sikre, at norske fastnetnumre kun benyttes i Norge.
Det krav kunne SkypeIn i Norge ikke honorere og måtte derfor lukke igen. Og Post- og teletilsynet mener videre, at kravene i EU's teleregler også skal gælde for IP-selskaber i de andre EØS-lande (EU-landene + Norge, Island og Liechtenstein). Det betyder for eksempel, at IP-selskaberne også skal kunne overføre data om, hvorfra der ringes, når IP-telefonen ringer 112, samt at selskaberne skal tilbyde fuld nummerportering.

I Danmark er IT - og Telestyrelsen enig med sin norske pendant i, at IP-selskaber, der giver deres kunder adgang til fastnettet, skal overholde reglerne i telelovgivningen, fordi de i lovens forstand er at betragte som ethvert andet teleselskab. Derfor er SkypeIn også i Danmark forpligtet til at overholde reglerne i telelovgivningen, for eksempel kravene om dirigering af alarmopkald samt kravene om fuld nummerportablilitet.
Alligevel er der ikke nogen indgreb på vej fra IT- og Telestyrelsen over for SkypeIn og andre IP-selskaber, der giver adgang til fastnettet.
- I Danmark skal man ikke have tilladelse til at udbyde telefoni, men selskaberne skal selvfølgelig overholde lovgivningen på området, siger Bente Forslund, fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen i Danmark.
Styrelsen er dog i gang med at undersøge spørgsmålet om IP-selskabernes forpligtelse til at sørge for, at alarmopkald dirigeres til den nærmeste alarmcentral. Samtidig slår Bente Forslund fast, at der i den danske telelovgivning ikke umiddelbart er noget til hinder for, at de danske fastnetnumre bruges i udlandet, så på det punkt ligner de danske regler ikke de norske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere