Lov om domæner vedtaget

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.


Ny lov skal hindre fup og svindel og kræver, at administration og drift af danske domæner skal i udbud.
™politik
Den første danske lov om administration af domænenavne træder i kraft allerede 1. juli. Det sker efter, at et enigt folketing torsdag i sidste uge vedtog loven om internetdomæner efter kun knap to måneders behandling. Loven sætter administrationen af danske internet-domæner under statslig kontrol - et område, der tidligere har været reguleret af branchen selv gennem Dansk Internetforum, DIFO.
Ifølge den nye lov skal driften af den danske hostmaster-funktion sendes i udbud ligesom Klagenævnet for Domænenavne nedlægges og erstattes af et klagenævn, som Videnskabsministeren selv udpeger. Både klagenævn og hostmaster har hidtil hørt under DIFO, der selv har fastlagt de to enheders retningslinier. Alligevel glæder Mads Bryde Andersen, bestyrelsesformand for DIFO, sig over, at beslutningerne nu flytter ud af hans forening og over i Videnskabsministeriet.
- At der nu kommer en offentlig styring gør, at eksempelvist klagenævnet i højere grad vil blive betragtet som officielt og dermed tages mere alvorligt. Det betragter jeg som udelukkende positivt, siger han og anser det for næsten sikkert, at DIFO vil vinde et kommende udbud om den danske hostmaster-virksomhed.
- I øjeblikket har jeg svært ved at se, at der er andre, der er i stand til at drive den danske hostmaster bedre og billigere, end vi kan, siger han.
Hensigten med udbuddet er, at dk-domænerne og andre eventuelt kommende danske domæner ikke må drives som en kommerciel forretning. Dermed er domænevirksomheden Speednames, der ellers har været nævnt som en mulig konkurrent til DIFO i et kommende udbud, ude af billedet.
- Vi tager først stilling, når et udbud kommer, men jeg kan godt afvise, at man kommer til at se Speednames som ny DK-Hostmaster, siger direktør for Speednames, Mogens Nielsen.

Loven indeholder særligt to tiltag, der er nye i forhold til hidtidig praksis. Det ene er et forbud mod såkaldt "warehousing", der dækker over registrering af domænenavne med henblik på videresalg. På den måde forhindres, at folk spekulerer i at snuppe domænenavne, der eksempelvis er mærkevarer eller firmanavne.
Den anden nyskabelse er en gummiparagraf om, at registrering af domæner skal ske i "god skik for domæneregistrering". Den gummiparagraf imødekommer blandt andet den sag om fup og svindel, som Computerworld tidligere har beskrevet. Her tjente svindlere tvivlsomme penge på at have registreret 480 danske domæner, som lå meget tæt op ad eksisterende og meget trafikerede sites. Siden har en meget lang række klager sendt Klagenævnet for Domænenavne på overarbejde, fordi hver enkelt sag skal behandles efter en slidsom proces. Med paragraffen om god skik, har Klagenævnet nu direkte lovhjemmel til at foretage vurderingerne.
m.allingstrup@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis