Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. juni 2005.
Det er mig en evig kilde til undren, at it-virksomheder sponsorerer sport - og hvordan de overhovedet tør.
Det mest kendte eksempel er nok CSC, som de fleste danskere formentlig tror er et cykelhold og ikke en it-leverandør. E-boks blev kendt for at være til hunbold, mens Autocad, Atea og IBM har støttet forskellige hold i motorløbet Paris-Dakar. SAP og Oracle er kendt for at være sejlførende i henholdsvis Match Race og Americas Cup, mens Soft Trading har eget Counter Strike hold. Der er sikkert mange flere eksempler.
Men hvorfor gør de det?
Asger Jensby, der som adm. dir. indførte CSC's støtte til cykelholdet af samme navn med eks-cykelrytter Bjarne
Riis som sportsdirektør, har engang forklaret til Computerworld:
"Før vi fik cykelholdet, kendte kun en halv procent af landets befolkning CSC, viste en Observa-undersøgelse. Og halvdelen af dem kendte CSC på grund af Regnecentralen eller Amanda (det kuldsejlede offentlige it-projekt, red.) Efter vi fik navnet på cykeltøjet, blev vi kendt af 65 procent af befolkningen - og over halvdelen af dem vidste, at CSC er et it-firma."
Men stop lige en halv. Er det ikke er tordnende ligegyldigt, om 65 procent af befolkningen kender CSC's navn, og halvdelen for it, når CSC ikke sælger varer og ydelser direkte til private? Det er jo ikke hr. og fru sportstosse Hansen, der går ud og køber en ny treårig udviklings- og driftsaftale til et trecifret millionbeløb hos CSC. Det gør snarere den halve procent af befolkningen, der udmærket kendte CSC i forvejen.
Der er forhåbentlig ikke nogen, der vil bilde mig ind, at CSC har fået så meget som én kontrakt mere på grund af cykelholdet.
Hvis det alligevel skulle være tilfældet, ville jeg ikke råbe op om det, hvis jeg var den beslutningstager, der var hoppet på limpinden. Det kunne jo medføre kritiske spørgsmål fra en mindre sportsbegejstret chef.
Asger Jensby fik i øvrigt i sit næste direktørjob hos EDS en fyreseddel blandt andet på grund af et nyt cykelsponsorat på 4,5 millioner kroner til cykelholdet EDS-Fakta, som han ikke først havde clearet af med topledelsen i USA.
Så it og sport - måske især cykelsport - kan være en farlig cocktail. Fortæl mig i øvrigt lige, hvad det positive er ved at få associeret sine varer og serviceydelser med svedige trøjer, doping og stramme trikoter? Og med cykelryttere, der for nogles vedkommende kører stærkt uden cykelhjelm ned ad stejle bjerge. Det er jo direkte dumt. Hvorfor betale for at associere sit omdømme med dumhed?
Hvordan tør en seriøs it-virksomhed sætte sit renomme på spil ved at være sponsor for sportgrene, hvor der gås til den med vold både på og uden for banen?
Og hvordan tør en it-virksomhed være sponsorer for sportsgrene, hvor udøverne i en lind strøm bliver testet positive for doping?
En uheldig begivenhed kan på få timer ændre en positiv association til en negativ. Og det sker helt uden for it-virksomhedens kontrol. Det er en stor risiko at løbe.
En anden alvorlig risiko ved sports-sponsorater er, at man kan pådrage sig badwill hos den del af befolkningen, der ikke er sportstosser. At halvdelen af familien hænger ud foran skærmen dag ud og dag ind i bedste Onslow-stil, mens de glor på sportsudøvere med bestemte firmanavne på tøjet, kan formentlig give seriøs - om end ubevidst - antipati hos de familiemedlemmer, der må holde hjemmet kørende alene.
Badwill kan også erhverves ude i virkeligheden, som da jeg for nylig oplevede at komme til at køre - længe - på en smal vej bagved et cykelfjols i CSC-trøje og CSC-kasket, som ikke kunne finde cykelstien. Han kunne ikke en gang finde ud af at trække ind i vejsiden, men kørte lige midt på vejen i sin middelsvære Tour de France-psykose. Selvfølgelig kørte han også direkte over for rødt, da det lille optog han havde samlet bag sig nåede frem til et lyskryds. Var det godt for CSC's omdømme? Nej, det garanterer jeg for.
Jeg ser for resten tiere og tiere voksne mænd i stramme trikoter og kasketter med firmanavne på hver en trævl køre midt på kørebanen i stedet for på cykelstien, køre over for rødt, mase sig frem i trafikken og i det hele taget strunte i færdselsloven. Hverken når jeg ser det - eller skal forklare min niårige søn hvorfor han ikke må køre sådan - får jeg positive associationer til de virksomheder, hvis navne står på tøjet.
Min teori er i øvrigt, at adfærden må skyldes at trykket fra skumgummipuden i bunden af trikoten forårsager excessiv frigivelse af testosteron til blodbanen. Min mand, der selv cykler meget (på cykelstien), mener derimod, at lovløsheden skyldes herrer, der undervurderer egen fylde og derfor køber for små og stramme trikoter, som trykker på rygmarven, så intelligensen tager skade.
Nuvel - det var et sidespring fra sponsoraterne. Når alt kommer til alt, kommer vi bare ikke uden om, at hvis en virksomhed har råd til at sponsorere sport i større stil, så tjener den formentlig for mange penge.
Derfor skal der lyde det råd til kunderne at prøve at forhandle sig til en bedre pris, næste gang kontrakten skal fornys, hvis deres it-leverandørs navn står på de dyre drenge og pigers sportstøj.
