Microsoft: Det har vi lært af Windows Vista

Mens Windows Vistas lancering var med bulder og brag, så har Microsoft lært en del. Mest om hvordan man kan gøre det bedre. Se her hvad Microsoft vil gøre anderledes med Windows 7.

Det er en klædeligt ydmyg Mike Nash, som med en titel af Corporate Vice President for Windows, briefede en række udvalgte europæiske journalister onsdag.

Og den mere afdæmpede stil går igen, når man taler med Microsoft-ansatte om it-gigantens næste store satsning, Windows 7.

På briefingen var der ganske lidt sædvanlig amerikansk pr-snak og et klar fokus på reelle funktioner. Og det er ikke tilfældigt.

- For Microsoft har lært af lanceringen af Windows Vista, understreger Windows-chefen Mike Nash. For bag den megen bulder og brag var der blandt kunderne en hel del tvivl om, hvad Vista egentligt kunne, skulle og ville, forklarer han.

Denne gang er, understreger Mike Nash, alt sat ind på, at alt virker, når kunderne starter Windows 7 op. Og det understreger vores erfaringer fra den første beta da også.

Succes kommer ikke fra Microsoft alene

En af de ting, man oftest glemmer, er, at Microsoft ikke i sig selv har gjort Windows til en succes. Men det har de millionvis af programmer, som der kan downloades. Og de tusindvis af hardwareenheder som relativt nemt kan tilsluttes.

Den underskov af programmer og specialiseret hardware gør, at man kan finde utallige nyttige og knapt så nyttige programmer næsten uanset Windows-version.

Den tanke må også have slået Microsoft. For allerede i oktober 2008 blev store dele af den centrale API (dansk ord savnes) frigivet til udviklere.

Dermed burde vejen være banet for en problemfri Windows 7-lancering, måske allerede sidst i 2009. Mike Nash vil ikke selv ud med en nærmere dato, men understreger, at det kommer an på mængden og kvaliteten af den feedback, som de omfattende beta-forløb afføder.

Fra og med den 5. maj har du som privatperson mulighed for at hente en test-version af Windows 7 RC. Den såkaldte Release Candidate, eller blot RC, er typisk noget af det tætteste, du kommer på den endelige version - og mangler oftest blot de sidste finpudsninger fra hardwareproducenterne inden lanceringen.

Du kan læse PC Worlds første indtryk af Windows 7 her. I Eksperten.dk's Windows 7-kategori kan du få hjælp til Windows 7. Se også video af Windows 7 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering