Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Flere alvorlige ulykker i sommeren 2003, mange med dødelig udgang, fik politikerne til at kræve, at alarmopkald fra
mobiltelefoner kan spores.
I slutningen af en varm og solrig juli i 2003 kørte en lastbil op bag i to personbiler ved en motorvejssammenfletning syd for Vejle. Syv ambulancer blev sendt af sted, men de kørte rundt i motorvejssystemet i hele 25 minutter og ledte, inden de fandt ulykkesstedet. Ved ulykken blev to dræbt og fire kvæstet.
- Et opkald sagde, at det var lige syd for Vejlefjordbroen, og et andet opkald gav os en kilometerangivelse, men det var på den forkerte motorvej, sagde politiinspektør Niels Jørgen Ravn fra Esbjerg Politi dengang til Politiken.
Ulykken blev kulminationen på en sommer med mange tragiske trafikuheld, hvor redningskøretøjerne havde svært ved at finde ulykkesstederne, fordi der blev slået alarm fra mobiltelefoner.
Dengang - og endnu i dag - melder alarmcentralerne dagligt om ulykkestilfælde, hvor folk ringer 112 fra en mobiltelefon, men hvor det er svært at finde ud af, hvor ulykken er sket. Kostbare minutter går hver dag tabt, når alarmcentralerne bliver forsinket i at sende redningsfolkene af sted i den rigtige retning. Folk har nemlig, ofte svært ved at finde ud af, hvor de befinder sig, enten fordi de reelt ikke ved det - f.eks. "Jeg står et sted på motorvejen over Fyn" - eller fordi folk er forvirrede og paniske på grund af ulykken. Og alarmcentralerne har endnu ikke andre muligheder for at finde ud af ulykkesstedet end at spørge folk.
Eksempelvis blev ulykken ved Vejle i sommeren 2003 alarmeret af fem forskellige personer via mobiltelefoner, og alle fem angav hver deres ulykkessted. Blandt andet derfor blev der sendt hele syv ambulancer af sted.
Problemet med at lokalisere ulykkesstederne, når der bliver slået alarm med mobiltelefoner, er stigende. Dels fordi flere og flere bruger mobiltelefoner i stedet for fastnettelefoner (som allerede kan stedbestemmes). Dels fordi de danske alarmcentraler for nylig blev reduceret fra 40 til 8, hvilket har gjort, at alarmpersonalet har fået mindre lokalkendskab og dermed mulighed for at hjælpe de ulykkesstedte med at lokalisere ulykken.
Der er ikke lavet en opgørelse for Danmark, men på europæisk plan bliver halvdelen af alle opkald til 112 foretaget fra en mobil. Samtidig har EU-Kommissionen anslået, at problemet med at stedbestemme ulykkerne, når folk ringer fra mobiltelefoner, hvert år koster 5.000 europæere livet og 50 mia. kroner i offentlige udgifter.
De stigende problemer med at finde frem til ulykken, når der bliver slået alarm fra mobiltelefonen, fik sammen med presseomtalen af de voldsomme ulykker i sommeren 2003 og redningsfolkenes problemer med at finde ulykkerne politikerne til senere på sommeren samme år at kræve, at der bliver indført en løsning, som gør, at alarmcentralerne kan se mobiltelefonens placering på et digitalt danmarkskort i det øjeblik den ringer op til alarmcentralen.
Løsningen er nu ved at blive implementeret og vil være klar til januar næste år.
Boks:
kronologi
Sommeren 2003: Der sker en række alvorlige trafikuheld. Flere involverede og tilskuere ringer til alarmcentralen 112 via mobiltelefonen, men der er problemer med at finde ud af, hvor i landet uheldene er sket. De involverede og tilskuerne ved ikke præcist, hvor de er, og hvor uheldene er sket, og alarmcentralerne har ikke nogen mulighed for at spore samtalen geografisk. Der opstår et politisk ønske om at indføre et system, der kan positionere alarmopkald fra mobiltelefoner geografisk.
Juni 2004: En rapport, som er udarbejdet af alarmmyndighederne, Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og telebranchen i fællesskab konkluderer, at metoden celleidentifikation (Celle ID) er den bedste og billigste metode til at stedbestemme alarmopkald fra mobiltelefoner, og at det er den metode, der hurtigst kan indføres
2005: Celle ID-løsningen implementeres i hele landet, dvs. det rette udstyr installeres på alle mobil-net (basestationer, master, netværksudstyr og centraler) og i alarmcentralernes systemer.
Januar 2006: Systemet er klar til brug, og der tændes for det. Fremover vil alle alarmopkald til 112 blive ledsaget af en oplysning om hvilken mobil-celle, der ringes fra, hvilket gør det muligt for alarmcentralens systemer at vise alarmpersonalet en plet på et kort, som angiver fra hvilket geografisk område, opkaldet stammer.
Boks:
Vi har talt med:
• Kim Jakobsen, chef for alarmcentralen i Storkøbenhavn
• Mette Lis Andersen, direktør, Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune
• Hindse Hansen, Rigspolitiet
• Jesper Fejerskov, fuldmægtig, IT- og Telestyrelsen
• Henry Galle Stech, civilingeniør, IT- og Telestyrelsen
• Ib Tolstrup, Direktør, Telekommunikationsindustrien i Danmark
• Karin Skjødt Hindkjær, pressechef, Sonofon
• Rasmus Volff, indholdschef, 3
• Mika Bildsøe Lassen, pressechef, 3
• Sus Hansen, pressemedarbejder, TDC.
