Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Stedbestemmelse
Fra januar 2006 kan alle danske mobilselskaber levere data til alarmcentralerne, så de får alarmopkald fra en mobiltelefon plottet ind på et digitalt landkort. På den måde bliver det meget nemmere at finde frem til trafikulykker og brande.
Alarmopkald fra mobiltelefoner kan stedbestemmes ned til 200 meters nøjagtighed.
Stedbestemmelse på basis af celleidentifikation (Celle ID) baserer sig på, at en mobiltelefon under opkald udveksler radiosignaler med den ene af en mobilmasts tre radiosendere (radioceller), og på at informationen om, hvilken sender det drejer sig om, er kendt i mobilnettet af BSC'en (Base Station Controller). Informationen angiver den celle, som mobiltelefonen er tilknyttet.
Cellen udgør oftest en tredjedel af en basestations dækningsområde, afgrænset af cirklens periferi og et ca. 120 graders cirkeludsnit (se figur ovenfor). Radius for dette cirkeludsnit er i byområder omkring 200 meter, (fordi mobilmasterne her står tæt), mens det i landområder kan være op til 17,5 kilometer - eller helt i sjældne tilfælde op til 35 kilometer.
Nøjagtigheden i forhold til den eksakte position for et alarmopkald afhænger dermed af cellestørrelsen, som altså er lille i byerne og større på landet. Under normale omstændigheder vil nøjagtigheden ligge mellem 300 m og 10 km. Det er under forudsætning af, at mobiltelefonen er koblet til den "rigtige" celle, dvs. den celle, der er planlagt til at dække det pågældende område. Ikke desto mindre er det teoretisk muligt, at en mobil kobles til en basisstation op til 35 km fra mobilterminalen, for eksempel hvis mobiltelefonen tændes lige inden samtalen.
Denne præcision er altså ikke høj nok til, at ambulancen kan køre direkte hen til ulykkesstedet alene på baggrund af data om Celle ID, men den er høj nok til, at situationer, hvor det før i tiden kunne gå galt, kan undgås.
For eksempel har der tidligere været tale og hørefejl, hvor Hasle er blevet forvekslet med Haslev, og det er tidligere sket, at alarmopkald er blevet videredirigeret til den geografisk set forkerte udrykningstjeneste. Samtidig er der i Danmark adskilllige lokaliteter og byer med enslydende navne: Der er for eksempel seks byer med navnet Sønderby, fem med navnet Ørum og tre med navnet Rødding. Med det nye system er det ret nemt at finde ud af hvilken, den ulykkesramte mener. Der vil nemlig sjældent være to lokaliteter med det samme navn i hver mobilcelle. Med det nye system kan alarmcentralen få indsnævret det geografiske område, som opkaldet kommer fra og sikre, at der ikke sker forveksling mellem to enslydende lokaliteter.
Information om hvilken celle, mobiltelefonen er tilkoblet, omformes i mobiludbyderens system til en datastreng med to oplysninger: Dels en geografisk koordinat (x,y), dels en værdi for en radius. Disse to oplysninger videresendes til alarmcentralens systemer, hvor det af computeren fortolkes til et cirkeludsnit, hvis størrelse bestemmes af radius, og hvis placering oven på det digitale baggrundskort over Danmark bestemmes af de oplyste geografiske koordinater x,y.
Dermed er opkaldet geografisk plottet.
Billedtekst:
Når en borger ringer 112, er det første, alarmcentralen skal finde ud af, hvorhen hjælpen skal sendes. Hvis man ringer fra en fastnettelefon, er det ikke noget problem, for alarmpersonalet får sammen med opkaldet plottet telefonens adresse ind på et digitalt danmarkskort.
Anderledes forholder det sig, hvis borgeren ringer fra en mobiltelefon. Mobiltelefonnumre er nemlig ikke knyttet til en bestemt adresse eller geografisk koordinat - det ville ikke give nogen mening, da telefonen netop er mobil. Så når borgeren ringer fra en mobil og slår alarm, er alarmcentralen afhængig af, at borgeren ved, hvor han er, og hvor ulykken er sket. Det kan ofte være svært at få forvirrede og stressede ulykkesramte borgere til at give meningsfyldte oplysninger.
Fra januar næste år er der imidlertid indført et system på alarmcentralerne, så de får vist en cirkel på et digitalt danmarkskort, som angiver, hvor i landet mobiltelefonen befinder sig. Det gør det muligt for alarmpersonalet at sende de blå blink af sted hurtigere, end tilfældet er i dag.
Boks:
Pletten er slet ikke en plet
Den plet på det digitale danmarkskort, som alarmcentralerne fra januar næste år får vist som angivelse af, hvorfra mobiltelefonen ringer, er slet ikke en plet. Det vil i stedet blive en cirkel centreret omkring et koordinatsæt (x, y). Det udtrykker et areal inden for hvilket, der er en given sandsynlighed for, at opkaldet er foretaget.
Der vil i det danske system blive taget udgangspunkt i den såkaldte Mobile Location Protocol (MLP) fra LIF (Location Interoperability Forum), som grænsefladespecifikation mellem mobiludbydernes og alarmmyndighedernes net.
TDC's alarmopkaldssluse nedlægges
Når systemet med stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefon er klar til januar, lukkes den hidtige alarmopkaldssluse hos TDC. I øjeblikket ender alle opkald til 112 fra mobiltelefoner i en central sluse, hvor TDC-medarbejderen først spørger, hvor i landet man befinder sig, og så derefter sender opkaldet hen til den relevante alarmcentral. Ofte er opkald endt hos den forkerte alarmcentral, og kostbare minutter er gået tabt, før fejlen er blevet opdaget. Sådanne situationer skal ikke kunne opstå fra januar.
Boks:
Alternativerne, der blev droppet
Der er flere teknologiske alternativer til celleidentifikationsmetoden, når man vil lokalisere en mobiltelefon.
Arbejdsgruppen under Videnskabsministeriet, der fik til opgave at løse problemet med at stedbestemme alarmopkald fra mobiltelefoner, har overvejet flere alternativer, bl.a. nogle der baserer sig på en tidskodning af GSM-signalet og andre, der baserer sig på navigations-satellitter, som ellers bruges af militæret, skibe og fly, taxier, lastbiler m.v. og af folk på jagt, vandretur osv.
Alternativerne er alle mere avancerede og ville give en mere præcis oplysning om, hvor mobiltelefonen befinder sig. Alligevel er Celle-ID valgt, fordi denne metode, i modsætning til alternativerne, kan indføres med kort varsel. Den baserer sig på teknologi og data, som allerede findes i mobilnettet og kan implementeres uden større ændringer og investeringer i den eksisterende netinfrastruktur.
For eksempel er det nemt at trække oplysninger om, hvilken radio-celle en mobiltelefon er tilkoblet ud af nettet, da det er en oplysning som mobil-nettet i forvejen selv bruger for at finde telefonen, når der skal ringes til og fra den. For at stedbestemme mobiletelefonen på alarmcentralen kræves der alene en konvertering af Celle ID til meningsfulde geografiske data.
En anden vigtig grund til, at metoden celleindentifikation er valgt er, at den, igen i modsætning til alternativerne, kan understøttes af alle mobiler på markedet, selv de ældste mobiltelefoner, da alle mobiltelefoner leverer information om, hvilken celle de er tilknyttet.
Flere af de alternative metoder forudsætter en større eller mindre grad af udskiftning af de danske mobiltelefoner og af udstyret på mobilnettenes master, basestationer og hardware. Derfor blev de fravalgt til fordel for den simple celleidentifikationsløsning.
