Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Amterne vil ikke have Sundhedsstyrelsen for bordenden i sundhedssektorens arkitekturarbejde. It-arkitektur skal laves af de forretningsansvarlige, mener de.
Amterne protesterer over Videnskabsministeriets tanker om, at Sundhedsministeriet bør sidde for bordenden for at sikre helhedssynet, når der skal udarbejdes it-arkitektur for hele sundhedssektoren.
I en artikel i Computerworld i sidste uge kritiserede også it-arkitektureksperten Kristian Hjort-Madsen, at Sundhedsstyrelsen ikke sad for bordenden i amternes arbejde med fælles arkitekturprincipper for elektronisk patientjournal (EPJ).
Men det vil Amtsrådsforeningen have sig frabedt.
- Det virker, som om det er en grundlæggende antagelse inden for it-governance, at ingen ønsker at arbejde sammen, og alle modarbejder hinanden, men den antagelse er fejlagtig. Der kan godt skabes en sammenhæng, uden en statslig myndighed svinger en taktstok - for alle har interesse i, at sundhedsvæsenet og hele det offentlige fungerer, mener kontorchef Lars Hagerup, Amtsrådsforeningen.
Han påpeger, at de fælles arkitekturprincipper for EPJ, som Amtsrådsforeningen netop har udarbejdet, er et glimrende eksempel på en sådan enighed om standardisering, som er sket nedefra og op og derfor er forretningsdrevet.
- Principperne er blevet drøftet og hørt i samtlige amter, og alle har sagt god for dem. De er en udmøntning af den fælles EPJ-strategi, som amterne har tilsluttet sig og følger. Amterne har som de første i det offentlige udmøntet principperne i Videnskabsministeriets hvidbog. Vi har taget ansvaret for vores egen it-arkitektur, nøjagtig som Hvidbogen anbefaler, siger Lars Hagerup.
Han peger på, at amterne også har sat en proces i gang, hvor de i fremtiden vil inddrage leverandører, forskere og andre parter yderligere i arbejdet med arkitekturen.
- Arkitektur skal efter vores opfattelse laves af dem, som ejer systemerne, og dem, der har ansvaret for forretningen, altså de cirka 70 sygehuse i Danmark, siger Lars Hagerup.
Men hvordan så sikre sammenhængende arkitektur i hele sundhedsvæsnet? Amtsrådsforeningens bud er, at hele sundhedsvæsenet arbejder på sagen i fællesskab.
- Men vi ved godt, at det alene ikke gør det perfekt, for sundhedsvæsenet er et af de mest komplicerede organisatoriske systemer, siger Lars Hagerup.
Han peger på, at der de sidste ti år i regi af MedCom trods alt er sikret en enestående sammenhæng mellem praktiserende læger, laboratorier, apotekere og sygehuse, hvor der kommunikeres over 30 millioner EDI-meddelelser årligt.
Men arkitekturekspert Kristian Hjort-Madsen kritiserede netop, at halvdelen af stolene om bordet var tomme under arbejdet med it-arkitekturprincipperne for EPJ, idet de praktiserende læger, apoteker, tandlæger, kommunerne med flere ikke var med i arbejdet, som ideelt set burde have omfattet hele sundhedssektoren.
Hertil siger konsulent Thomas Wejs Møller fra Amtsrådsforeningen:
- Det er forkert at sige, at halvdelen af stolene var tomme. Det vil være mere rigtigt at sige, at der foruden amterne var sat stole frem til Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk og VTU. I den næste fase vil vi stille flere stole frem til resten af sundhedssektoren og leverandørerne. Amterne havde behov for i første omgang at få orden i eget hus.
Stolen til Sundhedsstyrelsen kommer dog formentlig til at stå for bordenden trods amternes protester. Det er der i hvert fald lagt op til i kommunalreformens sundhedslov, som der blev indgået stemmeforlig om tirsdag aften. Ifølge lovens ordlyd får Indenrigs- og Sundhedsministeriet mandat til at fastsætte forskellige krav til it-anvendelse.
- Men før loven træder i kraft, har Sundhedsstyrelsen ikke det mandat. Så jeg synes ikke, det er fair at kritisere os for ikke at gøre noget, vi ikke har mandat til. Vi forsøger at skabe konsensus - og det er faktisk, hvad vi kan i øjeblikket, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Arne Kverneland.
Han siger, at Sundhedsstyrelsen rent faktisk har meldt klart ud, at en forudsætning for, at GEPJ kan fungere i praksis, er, at de systemer, som understøtter sammenhængende patientforløb, skal anvende fælles data. Man kan enten etablere en fælles database eller en distribueret databasemodel, hvor data kan ligge fysisk lagret i det system, hvor de er født, men bundet sammen i et fælles repository.
- Det er et eksempel på de krav, vi allerede stiller - så meget, som vi nu kan stille krav. At vi så ikke har mandat til at gennemføre dem, kan man ikke laste Sundhedsstyrelsen for, siger Arne Kverneland.
Han ser frem til efter 1. januar 2007 at slippe for nogle af de frustrationer, der følger af at stille krav uden at have mandat.
- Nu skal lovgivningen lige vedtages, og bemærkningerne tolkes, men det tyder på, at vi i hvert fald kommer til at kunne tvinge nogle parter til at blive enige - og det er næsten det vigtigste, synes jeg. Vi behøver ikke at kunne sige til dem, hvad de skal mene, men at de nu skal blive enige, siger Kverneland.
- For jeg er da af og til frustreret. Det er ikke så vigtigt, om det lige bliver mig, men det er afgørende, at nogen kan slå i bordet en gang imellem og sige, at nu har I diskuteret længe nok - nu skal der træffes en beslutning. Om det så skal være ministeren, departementet eller mig - det er ikke afgørende, siger Arne Kverneland.
Billedtekst:
KRAV - Jeg synes ikke, det er fair at kritisere os for ikke at gøre noget, vi ikke har mandat til.
Vi forsøger at skabe konsensus
- og det er faktisk, hvad vi kan i øjeblikket, siger Arne
Kverneland, kontorchef i Sundhedsstyrelsen.
Foto: Torben Klint
