Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Vi voksne kan også være bange. Og selv om vi ikke nødvendigvis synger lange, lange, bange sange, kan vores handlemåder ofte give indtryk af en beslægtet magtesløshed. Magtesløsheden kan komme forklædt som handling. Da er den mest farlig. For handlingerne bliver besværgelser og giver kun falsk tryghed. Ligesom halvfjerdsernes forældre ikke kunne fjerne atomtruslen ved at synge en skræk i livet på deres børn, kan myndighederne ikke forhindre terrorisme ved at lagre vores mails og telefonopkald i årevis, som der er lagt op til i den såkaldte logningsbekendtgørelse.
Værre er, at hvor protestsangen kun bidrager til en art omsorgssvigt i privaten, når forælderen så åbenlyst udstiller tab af kontrol, så risikerer vi med langtidslagring af personlige oplysninger at sætte fundamentale principper om borgerens rettigheder over styr. Mindre principielt, men kommercielt irriterende vil antiterror-logning medføre kæmpe udgifter til internet- og teleudbydere. Kun storage-producenterne får kronede dage.
Udkastet til bekendtgørelsen blev udformet af Justitsministeriet sidste år i juni. Men den er endnu ikke trådt i kraft af hensyn til ønsket om fælles EU-regler. I Danmark ønsker myndighederne at pålægge udbyderne at lagre samtlige telefonopkald og mails i et år. I tal lægger udkastet op til omkring 60 milliarder registreringer om året eller 12.000 per indbygger. Men da virksomheder, biblioteker, universiteter og udbydere af webmail-tjenester er undtaget for forpligtelser i udkastet, vil kun cirka halvdelen af de digitale ytringer blive gemt. Dertil kommer, at instant messaging og IP-telefoni ikke er omhandlet af pakken.
Konsekvensen af bekendtgørelsen vil være, at en række kommercielle virksomheder påføres unødvendige udgifter, samtidig med at de opbevarer den mest intime form for personlige information om borgerne. De onde terrorister kan tage en tur på biblioteket eller køre lidt ICQ på arbejdspladsen. Vi lovlydige borgeres samtaler med præster, bankrådgivere og elskere bliver gemt.
Udvider Justitsministeriet bekendtgørelsens genstandsfelt, bliver det økonomiske scenario værre, og risikoen for krænkelser endnu mere overhængende.
Det var der udsigt til på et tidspunkt, da det forfærdelige bombe- og terrorangreb i Madrid sidste år fik Frankrig, Irland, England og Sverige til at foreslå, at oplysningerne ikke kun skulle gemmes i et enkelt år men tre, fordi data om telefonopkald hjalp det spanske politi til at foretage hurtige anholdelser.
Heldigvis er EU-Kommissionen på trapperne med et forslag om højst at opbevare oplysningerne i et år. Kommissær for informationsteknologi, Viviane Reding, betoner over for for Computerworlds internationale nyhedsbureau, at de fire lande har været for fokuseret på sikkerhed og for lidt på balancen mellem sikkerhed og private og kommercielle hensyn.
Modstand mod lagring af oplysninger i lang tid handler ikke om maskinstormeri. Tværtimod er der på denne plads tidligere blevet argumenteret for, at mere overvågning og registrering af vores færden kan gøre vores liv lettere og sikkert - Big Mum-samfundet. Men får magtesløsheden os til at langtidsgemme data, bliver det til Big Brother.
