Der findes flere webtjenester, hvor du kan uploade et portræt af dig selv og få dit ansigt sat ind på et allerede udvalgt billede.
Vi har tidligere skrevet om Poster Forge, der gør dig i stand til at skabe en god, gammeldags efterlysningsplakat.
Men PhotoFunia fortjener også opmærksomhed, da det er noget mere omfattende.
Med webtjenesten uploader du dit portræt og kan få det manipuleret ind på 97 forskellige fotos.
Du kan få en kendis som Paris Hilton til at holde dit portræt frem, du kan få dit ansigt op på et gigantisk reklameskilt, og en fotoeffekt får dit billede til at optræde i en avis.
Det er ikke alle effekter, der er lige imponerende, og nogle af dem er deciderede elendige. Men ud af de 97 er alligevel en god håndfuld, som er værd at prøve.
Du kan prøve at lege med PhotoFunia her.
Dit portræt må maksimalt fylde to megabyte, så det kan være, at du er nødt til at beskære eller formindske det, inden du uploader. Brug eventuelt et gratis program som GIMP - du finder det her.