Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.
Tillad mig indledningsvis en privat diskurs. I mandags var jeg hos lægevagten på et nordsjællandsk sygehus med min datter, som havde skadet sin ene arm. Lægen brugte to minutter på at undersøge, om det var en god idé at få taget et røntgenbillede. Herefter gik der fem minutter med, at lægen formulerede sin vurdering af læsionen på et skærmbillede. Da min datter skulle til røntgen, blev lægen nødt til - på et andet skærmbillede - at gentage sin foreløbige diagnose. Han kunne imidlertid ikke huske sin eksakte formulering og blev derfor nødt til at skifte frem og tilbage mellem skærmbillederne for at undgå fejl. Hvis systemet rummede cut-og-paste funktion, gjorde han ikke brug deraf. Efter endnu fem minutter lød en summen fra et skab, hvor han udskrev diagnosen til brug for røntgenproceduren på et ark papir. Han ringede nu til røntgenafdelingen for at fortælle, at vi blev sendt derover. Afdelingen svarede efter lægens tredje opkald, min datter og jeg fik papiret stukket i hånden: Døren er der, find et skilt, følg den farvede stribe langs gulvet og kom tilbage hertil med røntgenbillederne, så jeg kan se dem. Da vi forlod vagtlægen, var venterummet fyldt med mennesker.
Heldigvis har der længe været fokus på, at danske sygehuse understøttet af it kan sætte patienten i centrum. Og dermed bruge ressourcer på behandling frem for på administrativt tripelarbejde og flytning af papir. Få mennesker, der er i kontakt med sundhedssystemet, vil mene, at der ikke er et gevaldigt potentiale for at det bliver bedre og mere effektivt. Myndighederne ved det også godt.
Således bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet allerede i 1996 om at få beskrevet minimumsstandarder for udveksling af patientoplysninger på landsplan. Og siden er der på visse sygehuse og i enkelte afdelinger indarbejdet forskellige løsninger. Men ingen landsdækkende. Og som min indledning viser absolut heller ikke alle steder lokalt.
Kontorchef Arne Kverneland var i 1999 forbeholden med bud på, hvornår patienter kunne få gavn af arbejdet med standarderne, fordi det var uklart, hvor detaljerede de skulle være. Og så var kontorchefen forbeholden for et centralt lederskab, der kunne skubbe på udviklingen over for genstridige amter og maskinstormende overlæger. Det er kontorchef Arne Kverneland også i 2005, hvor dagsordenen hedder it-arkitektur for elektroniske patientjournaler i broderparten af sundhedsvæsenet. Han mener, at de enkelte aktører "ligesom" selv skal blive klar over, at det kunne være en god idé at koordinere nogle ting.
Computerworlds bud er, at det vil Arne Kverneland også sige i 2010, hvis han stadig er kontorchef. Og i 2015. I mellemtiden vil sundhedssektoren blot blive dyrere og dyrere.
Den ph.d.-studerende Kristian Hjort-Madsen, ekspert i it-arkitektur, nævner i dagens avis, at man i USA sikrer overholdelse af centralt styrede fælles standarder ved at fjerne pengene fra myndigheder, der lader være. Et stærkt forslag, der bør diskuteres herhjemme, hvis vi ønsker, at det skal være billigere, mere sikkert og gå hurtigere, når vi skal have gips på armen.
Læs side 17
