Test af Nikon D3x: Suveræn billedkvalitet
Konkurrence er godt for forbrugerne, og siden Nikon for et par år siden lancerede deres D3-model, har de virkelig givet Canon konkurrence.
Der var nemlig en årrække, hvor Canon var absolut dominerende, og hvor mange fotografer rent faktisk solgte deres Nikon-udstyr for at konvertere til konkurrenten, som i øvrigt også var den første producent, der kunne levere et DSLR-kamera med fullframe sensor.
Gennem lang tid var der ikke meget, som tydede på, at Nikon overhovedet ville lancere et DSLR-kamera med fullframe sensor, men i august 2007 skete det så med D3, der har en opløsning på 12,1 megapixels, og siden må man sige, at Nikon har vist overbevisende styrke.
En styrke som senest har givet sig udslag i modellen D3x, der med en opløsning på 24,5 megapixels er en umiddelbar konkurrent til Canon EOS-1Ds Mark III, der har en opløsning på "blot" 21 megapixels.
Nikon har løbet stærkt
Det interessante er, at Nikon ikke bare var længe om at komme med et fullframe kamera, men også at man var længe om at komme med et fullframe kamera med så høj en opløsning.
Vi var nok mange, der havde regnet med, at Nikon ville koncentrere sig om pressemarkedet og lade Canon være enerådende i segmentet lige under de digitale mellemformatkameraer og digitale bagstykker.
Men i dag har vi altså to kombattanter på DSLR-markedet med et produktsortiment, der langt hen ad vejen matcher hinanden på de tekniske specifikationer.
Dog må man give Nikon kredit for et lille forspring, da Canons pressekamera EOS-1D Mark III, modsat Nikons D3, ikke er et fullframe kamera, og at Canons high-end kamera EOS-1Ds Mark III har færre pixels end Nikons nye D3x.
Det betyder, at Nikon på blot halvandet år virkelig har sparket bagdel for at sige det på godt dansk. Godt nok har Sony lanceret deres Alpha 900, men som PC Worlds test for nyligt viste, er der med de professionelle briller på ikke tale om en reel konkurrent til hverken Nikon eller Canon.
Men hvordan er Nikon D3x så at arbejde med, og hvordan er kvaliteten? Får svaret på de næste sider.
Perfekt ergonomi
Ganske som inden for så mange andre produktgrupper skiftes forskellige producenter til at have førertrøjen på for så vidt angår de tekniske specifikationer.
Dertil kommer så en del religion, nemlig om man er til Nikon eller Canon, men en af de ting, man absolut ikke kan tage fra Nikon, er en fremragende ergonomi.
Canon laver supergode kameraer, ingen tvivl om det, men personligt mener jeg, at Nikon har DSLR-verdenens suverænt bedste ergonomi.
Det er bløde og runde former, som er ekstremt håndvenlige, hvilket især gør de større kameramodeller til en fornøjelse at arbejde med.
Nikon D3x er hverken noget lille eller specielt let kamera, og når først det monteres med et kvalitetsobjektiv, som også vejer til, skal der holdes fast på det. Derfor er ergonomien så væsentlig.
Billeder helt i top
Men det er ikke kun ergonomien, der er i top. Det er billedkvaliteten så sandelig også. Med sine 24,5 megapixels præsterer Nikon D3x vel nok øjeblikkets bedste billedkvalitet i sin klasse. Den er ganske enkelt imponerende og henvender sig primært til opgaver såsom mode, portræt, natur og ikke mindst feature, når der skal præsteres store billedopslag.
Der er mulighed for at lagre sine billeder som RAW både i "Lossless", "Compressed" og "Uncrompressed", lige som der er mulighed for at vælge mellem 12 eller 14 bit A/D-konvertering. I Picture Central kan man vælge, om billederne skal gemmes med standardfarver, skal gemmes med neutrale (Neutral) henholdsvis mere levende farver (Vivid) eller måske gemmes som sort/hvid (Monochrome).
Optimér skyggeområder
I hver indstilling kan man blandt andet finjustere indstillingerne for skarphed og farvemætning (Saturation/Hue), lige som man kan justere kontrast og lysstyrke (Contrast/Brightness), når man vel at mærke ikke har aktiveret funktionen D-lightning.
D-lightning er en lille genistreg, som Nikon lancerede for efterhånden nogle år siden, og som også findes i langt de fleste af Nikons konsumkameraer.
Her kan man vælge mellem High, Off, Auto, Extra High samt Normal, og fidusen ved D-lightning er, at denne funktion automatisk optimerer skyggeområderne.
Hvis ikke man har slået funktionen til ved selve optagelsen, kan man endda tilføje den i selve kameraet, inden man fører billederne over på computeren. Det er en funktion som er særdeles brugbar.
Store krav til objektiverne
Med D3x om halsen er man klar til at lave perfekte skud under langt de fleste forhold, men et så godt kamera stiller naturligvis store krav til objektivet, så her gælder de gode gamle ord om, at ingen kæde er stærkere end det svageste led.
Når du nu alligevel har tegnebogen åben, skal du altså være klar over, at investeringen i et Nikon D3x kræver objektiver af den nyeste og allerbedste slags. Ikke nødvendigvis originalobjektiver, men dog objektiver med den mest up-to-date glas- og coatningsteknologi.
Kun få begrænsninger
Mange megapixels koster naturligvis i arbejdshastighed, og derfor må man med D3x nøjes med maksimale fem billeder i sekundet mod otte billeder i sekundet (med batterigreb) på D3.
Men her adskiller Nikon D3x sig ikke fra Canon, hvor vi noterer os samme forskel på EOS-1D Mark III og EOS-1Ds Mark III med en hastighed på henholdsvis ti og fem billeder i sekundet. Dog kan man som med D3 croppe billederne fra fullframe FX-format til det mindre DX-format. Det sker i øvrigt automatisk, hvis man monterer kameraet med et DX-objektiv, og derved kommer hastigheden op 7 billeder i sekundet mod 11 i sekundet på D3.
Tilsvarende må man ligeledes konstatere, at hvis man skal fotografere mørke ting i et mørkt kælderrum, er D3x ikke det optimale valg, idet ISO i normal indstilling går fra 100-1600 og i Extended mode fra 50-6400. Til sammenligning kan det mere presseorienterede D3 som standard optage fra ISO 200-6400, der kan udvides til et imponerende spænd på ISO 100-25.600.
Softwaremæssige krav
Nikon benytter RAW-formatet NEF, og billeder optaget med D3x kræver Adobes RAW-konverter version 5.3.
Den er ikke kompatibel med Adobe Photoshop CS3, men kræver Photoshop CS4 eller Photoshop Elements 7.
Hvis man kun har CS3-udgaven, kan man dog nøjes med at skyde billederne i JPEG og blot definere i Bridge, at JPEG-filer skal åbnes via RAW-konverteren. Så får man adgang til præcis de samme gode justeringsmuligheder som i RAW, inden billedet åbnes i Photoshop - og JPEG er langt hen ad vejen fint nok.
Man kan dog også anvende Nikons egen NX2 software i den seneste version 2.2, men modsat Canon har Nikon en politik, der betyder, at det er et stykke software, der koster penge, så hvis man har Photosop CS4 eller Elements 7.0 i forvejen, er de nok at foretrække.
Hvis man virkelig hører til i den seriøse ende, er der imidlertid mange professionelle fotografer, der anbefaler at anvende den danske Capture One 4 software, som i øvrigt også anvendes sammen med Canons DSLR-kameraer.
Har du brug for 24,5 megapixels?
For at sige det rent ud - billedkvaliteten i Nikon D3x er ufattelig god. Ikke bare i de lave ISO-områder, men hele vejen op til og med ISO 6400. Naturligvis er der lidt mere korn ved de høje ISO-værdier, men det er absolut ikke noget, der er generende, og noget man næsten kun kan konstatere, hvis man zoomer kraftigt ind i billedet. Samtidig bevares en særdeles fornem farvegengivelse også ved de høje ISO-værdier.
Den største forskel på D3 og D3x er opløsningen. Derudover er der grundlæggende tale om samme teknologi og samme betjening. Det vil blandt andet sige EXPEED billedprocessor, søger med 100 procent dækning, LiveView og 51-punkt AF Multi-CAM 3500FX med 15 cross-type sensorer.
Man skal altså virkelig gøre op med sig selv, om man reelt har brug for den høje opløsning, da man kan nå langt ved at eksperimentere med et stativ og den rette blændeåbning på sin D3 for at maksimere skarpheden.
Men har du brug for de mange pixels, og overvejer du et digitalt mellemformatkamera såsom Hasselblad, får du næsten lige så megen kvalitet for mindre penge med et D3x. Men også kun næsten, fordi sensoren i mellemformatkameraet jo er endnu større end 24x36 sensoren i D3x.
Forløber for en D700x?
Canon har som bekendt lanceret deres EOS-5D Mark II med samme opløsning som deres EOS-1Ds Mark III topmodel, så det skal blive spændende at se, om vi også får en Nikon D700x, da D700, jo er en særdeles kompetent lillebror til D3, hvor de tekniske specifikationer er meget lig hinanden og med holdbarheden i den fysiske kamerakonstruktion som største forskel.
Både Canon EOS-5D Mark II og Nikon D700 er som bekendt med fullframe billedsensor, så der er ikke nogen tvivl om, at det professionelle segment er godt på vej til at gøre prosumer segmentet til meget forvænte og ikke mindst krævende forbrugere, der gerne vil betale en snes tusinde kroner for et godt kamera.
Til en pris på cirka 38.000 kroner er D3x nemlig uopnåelig for dem, der ikke har mulighed for at afskrive investeringen.
Men Nikon D3x er også i top af kameraernes superliga, og derfor får det karakteren 6 ud 6.
---
Testen er produceret i samarbejde med Digitale Medier Professionel, et fagmedie rettet mod fotografer, videofotografer og den grafiske branche.
Galleri 1: Fotos taget med Nikon D3x
Galleri 2: Fotos taget med Nikon D3x
Billedserien fra denne karrusel er taget håndholdt inden døre i et indkøbscenter uden for Las Vegas. Læg mærke til den ekstremt høje billedkvalitet uanset ISO. På 50 ISO kan man i 100 procent udsnittet se, at billedet er en smule sløret grundet den lange lukkertid, men ellers fremstår billedet fornemt, og i fuld størrelse lægger man næppe mærke til uskarpheden.
Ved ISO 400 sidder både udsnit og totalbillede lige i øjet, mens man ved ISO 6400 udsnittet konstaterer en smule korn, som dog næppe er synlige i totalbilledet. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt så konsistente farverne er op gennem hele ISO-spændet.
Ved ISO 50 er blænden 2.0 og lukkertiden 1/10. Ved ISO 400 er blænden 3.2 og lukkertiden 1/20. Ved ISO 6400 er blænden 5.6 og lukkertiden 1/80. I øvrigt fylder en optagelse i RAW mellem 25 og 30 megabyte, mens en optagelse i JPEG fylder cirka 8 megabyte. Klik på billedet for at se det i et større format.
