Alternativet, der udeblev

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.


Navigationstjenester baseret på satellitter blev en succes, mens mobilbranchens forventninger om stedbestemte tjenester via mobilnettet mere eller mindre løb ud i sandet.

Mobiltelefoni er endnu en ung teknologi, der somme tider udvikler sig i uventede retninger og andre gange ikke holder de løfter, den giver. Således var det en overraskelse for mobilselskaberne, da SMS for nogle år siden blev et hit blandt de unge, efter at teknologien havde ført en henslumrede tilværelse. På den anden side er mobile vejviser-tjenester og services, der hjælper med at finde det nærmeste apotek, posthus eller benzintank, stort set ikke blevet til noget. Branchen havde ellers store forventninger til disse såkaldte lokationsbestemte tjenester for et par år siden.
- Først og fremmest på grund af udmeldingerne fra producenterne af mobiludstyr troede alle, at stedbestemte tjenester ville slå an på mobiltelefonerne. Men når vi spørger vores kunder, ser det ikke ud til, at de er tilstrækkeligt interesserede i dette til, at de vil betale en pris, der kan berettige den nødvendige investering, siger sektionschef Jan Bøgh fra Sonofons afdeling for tjenesteplatforme.
Sonofon har dog stedbestemte tjenester, som blandt andet anvendes af vognmænd til flådestyring. Denne type lokalisering benytter mobilnettets informationer om, hvilken mobilmast chaufføren benytter. Det vil i byområder ofte give en stedbestemmelse inden for en radius på en til to kilometer, mens resultatet ofte vil være mere upræcist i mere tyndt befolkede områder, hvor der er længere mellem mobilmasterne.

Det er muligt at bruge mobilnettet til at finde frem til en mere præcis position ved at triangulere ud fra de signaler, som mobiltelefonen hele tiden udveksler med de nærmeste master - uden at brugeren mærker det. Men dette kræver en netværksinvestering på flere millioner, som mobilselskaberne altså hidtil ikke har ment, at der er dækning for. Ifølge teleanalytikeren John Strand er der dog yderligere en barriere for stedbestemte mobiltjenester.
- Hvor satellitpositioneringssystemerne er mere eller mindre globale, kræver tilsvarende mobilbaserede tjenester, at mobilselskaberne bliver enige om internationale standarder, så brugeren kan blive vist vej i udlandet. Det er endnu ikke sket, siger han.

Boks:
GPS med assistent
En traditionel GPS-modtager kan være flere minutter om at samle data fra satellitterne i kredsløb. Det er hverken godt for nøjagtigheden eller strømforbruget i GPS-enheden. Signalproblemerne er størst i byerne, og når man befinder sig indendørs, men Siemens Communications Group har en løsning på problemet med den såkaldte Assisted GPS, A-GPS.
A-GPS får over for eksempel GSM-nettet information om satellitternes position, og det sparer søgetid. Signalfølsomheden på A-GPS er bedre, da modtageren ikke behøver at finde frem til satellitternes placeringer, men kan koncentrere sig om at afkode dårlige signaler. Den kan opfange selv meget svage signaler, og da A-GPS-teknologien bruger et radiolink mellem basestation og mobil enhed, sendes det "assisterede" satellitsignal meget hurtigt videre. Det sparer strøm og gør indendørs GPS-brug mulig.
Siemens Communications Group forventer at have løsningen klar til juni. Den vil køre efter OMA-stardarden (Open Mobile Alliance) og vil kunne afvikles på alle
A-GPS-telefoner på alle netværk. Mobiloperatørerne vil kunne tilbyde løsningen fra efteråret 2005.
td

Kilde: Royal Institute of Navigation




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere