Nettet tvinger dansk porno i knæ

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.


Pornoens eksplosive udbredelse på internettet giver den danske pornobranche åndenød. Danmarks største pornoproducent, Michael Zile, har kastet håndklædet i ringen.

Den lynhurtige og gratis adgang til porno i alle afskygninger på internettet betyder nu krise for den tidligere så lukrative danske pornobranche. Og globaliseringen har ramt branchen så hårdt, at Danmarks største pornoproducent, Michael Zile, for allerede to år siden trak sig helt fra produktion af film.
Med den lette adgang til billig udenlandsk produceret porno er konkurrencen nemlig blevet så benhård, at Michael Zile, trods 20 år i branchen og næsten monopol på det danske marked ikke længere kunne se en fremtid i danskproduceret porno til et bredt publikum. I stedet har han nu kastet sig over websites med erotisk indhold, nyheder og debat henvendt til publikum, der søger mere end det, der kommer i metermål fra de udenlandske producenter.
- Når man kan se det gratis, vil man jo ikke betale - det siger jo sig selv. Og selv om markedet for porno på nettet er steget dramatisk, kan vi ikke følge med de store, siger Michael Zile.

På nettet er mange af gratissiderne finansieret af bannerannoncer, men der findes også betalingssider, hvor man for få penge kan få adgang til meget store arkiver med porno. Og med internettets globale dimension er der kommet mange om buddet.
- Vi er oppe mod virksomheder, der investerer mange penge i markedsføring af deres sider. Derfor er vi tvunget til at tænke i nye baner, hvis vi vil leve af det, siger Michael Zile, der sammen med resten af den danske pornobranche tabte store penge, da dotcom-boblen bristede.
Michael Zile var selv hoppet med på euforien over mulighederne for at tjene penge på net-porno og investerede i stor stil i sider med live-sex og andre tilbud. Den satsning kom til at koste ham dyrt.
Siden har internettet dog bevist sit værd som distributionskanal for porno i alle afskygninger, og nu begynder Michael Zile at vejre morgenluft igen. Skal dansk porno konkurrere, bliver det på nærhed og nicher, mener han.
- Hvis man kigger sig omkring på nettet, er det det samme alle steder. De samme modeller med silikone-bryster og de samme film alle steder. Derfor ligger vores fremtid i at producere film med almindelige mennesker, man kan møde i Brugsen, siger Michael Zile.

Hos den landsdækkende kæde af videoudlejningsbutikker, Blockbuster Video, mærker man også til, at pornoen er flyttet på nettet. Her har man besluttet slet ikke at satse på det hårdkogte pornopublikum, der for længst har opdaget internettets muligheder og udvalg. Alligevel fortsætter Blockbuster med et begrænset udvalg.
- De, der lejer porno hos os, gør det næsten altid samtidig med andre typer film. Derfor frygter vi, at kunderne går andre steder hen, hvis vi pludselig fjerner pornoen, siger administrerende direktør Jesper Østergaard.

Boks:
Vi har talt med
• Kristian Skjærven, Mtrust
• Lars Lemming, Access Proxy
• Jesper Kjærsgaard, direktør Enologic
• Henning Thomsen, it-driftschef, Kriminalforsorgen
• Dennis Østergaard, it-chef Sky-light
• Jon Lund, direktør FDIM
• Christian Peytz, formand, FDIM
• Rene Rønning Andersen, teknologichef,
Innovation Lab
• Niels Ole Finnemann, leder,
Center for Internetforskning, Aarhus Universitet
• Michael Zile, pornoproducent
• Jesper Østergaard, direktør, Blockbuster
• Helge Myrup, Lysthuset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere