Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2005.
Når politiet er nødt til at indtaste de samme data i forskellige systemer, er det dobbeltarbejde og øger risikoen for fejl. Det kan gøre fremtidens politi-it ekstra dyrt, vurderer analytiker. Vicerigspolitichef kan ikke se problemet.
Jo mere man taster, jo større er risikoen for at taste forkert. Sådan lyder en simpel sandhed, der kan gøre livet usædvanligt surt for politiet, når de mange forskellige it-systemer skal udskiftes.
Det datagrundlag, politiet arbejder med, er nemlig resultat af adskillige års tastearbejde, der er foretaget af tusindvis af mennesker - og hermed er risikoen for fejlindtastninger tårnhøj.
I sidste uge beskrev Computerworld, hvordan den dårlige integration mellem politiets systemer betyder, at politiet hvert år må bruge tusindvis af ekstra timers tastearbejde på at lægge de samme data ind i forskellige systemer. Arbejdet er slidsomt og foregår ofte i tidsmæssigt pressede situationer. Dermed øges risikoen for fejlindtastninger betragteligt, og det kan komme til at koste politiet dyrt, når systemerne engang skal opgraderes, lyder vurderingen fra Mette Ahorlu, analytiker hos IDC.
- Brugerfejl og tastefejl er de mest almindelige overhovedet. I forvejen kan det være meget svært at få data ud af et system, hvor applikation og data ikke er adskilt, og i et så stort system som politiets kan det blive meget dyrt og svært at rense data for fejl, vurderer Mette Ahorlu.
Selv om hun ikke selv har arbejdet med analyser af politiets it-systemer, forventer hun, at der ligger en meget stor analyseopgave foran politiet. I flere af de it-systemer, der har mange år på bagen, er data og applikation nemlig dårligt adskilt. Det betyder, at data først skal trækkes ud af systemerne, før de kan lægges i en separat database, der kan integreres med andre applikationer.
- Og når it-systemer har knopskudt gennem flere år, bliver det til sidst et patchwork, som kan være meget svært at overskue. Man kan let forestille sig, at navne kan være stavet forkert, og at data derfor ikke kan placeres - og dermed øges risikoen for, at man mister dem, vurderer hun og henviser til Accenture-sagen fra Københavns Kommune. Her var fejlindtastninger en medvirkende årsag til en lang række problemer.
Så sent som i sidste uge måtte politiet droppe et antal bøder til bilister, som var blevet registreret forkert i politiets it-system. Sekretariatsleder Henning Munk Plum fra station City i København vil ikke fortælle, hvor mange bøder det drejer sig om. Men han bekræfter, at der var tale om menneskelige fejlindtastninger.
Vicerigspolitichef Peter Carpentier er ikke bekendt med, at fejlindtastninger skulle udgøre et generelt problem i politiets arbejde.
- Politifolk er meget omhyggelige med deres arbejde, og jeg har ikke hørt, at fejl udgør et problem. Til gengæld er det rigtigt, at der er meget tastearbejde, fordi visse af politiets systemer ikke er integrerede med hinanden. Men at det skulle give ekstra fejl, har jeg ikke hørt noget om.
Det overrasker ikke Thorkild Clemmensen, der forsker i samspillet mellem menneske og computer, på Handelshøjskolen i København. Han pointerer, at fejlindtastninger nok kan blive dyrt for politiet - men det er ikke det vigtigste, mener han.
Politiet har landet over i årevis oparbejdet en erfaring i, hvad systemet skal kunne, og hvad der er behov for i det daglige arbejde. Den viden skal indsamles, hvis man i fremtiden vil udvikle systemer, der benytter erfaringerne. Men det sker næsten aldrig i store projekter som dette, og dermed går en masse essentiel viden tabt, siger Thorkild Clemmensen, der i sin forskning har set masser af eksempler på, at der kun tages højde for tekniske sider i den løbende udvikling af store systemer.
80 procent af alle fejl er ifølge Thorkild Clemmensen menneskelige. De fleste kan inddeles i to grupper, hvoraf den ene type skyldes decideret fejlbetjening af systemer, mens den anden type hyppigst optræder hos rutinerede brugere, der sjusker eller overser ting undervejs i skærmbillederne.
Billedtekst:
Prioritering
Antallet af ansatte i politiet er politisk bestemt. Det betyder konkret, at de timer, politiet bruger på ineffektiv it, går fra den tid, de samme betjente kunne have brugt på gaden.
