Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.
UDFORDRING
Meningerne blandt læger, der kender GEPJ, er i høj grad delte. Overlæge Suzanne Sanders er solgt og mener, at det vil give et fantastisk løft til det danske sundhedsvæsen, når GEPJ bliver landsdækkende. Der vil ske færre fejl, og patienterne vil få en bedre behandling, når deres journal bliver problemorienteret i stedet for kronologisk.
Kritikken af Sundhedsstyrelsens standard GEPJ (Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal) er meget overdrevet. Det mener overlæge Suzanne Sanders, Geriatrisk Afdeling på H:S Amager Hospital.
Hun har i to omgange a tre måneder haft GEPJ til afprøvning i sin afdeling i de såkaldte GEPKA-projekter og kan bestemt ikke tilslutte sig koret af overlæger, der har givet GEPJ dumpekarakter.
- Jeg blev forelsket i GEPJ og var meget ked af at skulle af med det igen, da GEPKA-projektet var ovre. Og jeg var endda helt forudsætningsløs som it-bruger. Man mente, at hvis jeg kunne finde ud af det, så kunne alle. Og det kunne jeg. Jeg har også haft et meget frugtbart samarbejde med Sundhedsstyrelsen. GEPJ-modellen fungerer fint og får overhovedet ikke dumpekarakter af mig, tværtimod, siger Suzanne Sanders.
Hun tror, at meget af kritikken af GEPJ i virkeligheden handler om, at EPJ er en flerhovedet ledelsesudfordring. En af grundene er, at arbejdet ikke er optimalt tilrettelagt på sygehusene. GEPJ tvinger lægerne til at arbejde mere struktureret og hensigtsmæssigt, og det giver modstand.
- Alle skeletterne rasler ud jo ud af skabene, når EPJ eksponerer de uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det projicerer man så over på Sundhedsstyrelsen eller andre, der ikke er til stede, siger Suzanne Sanders.
At skulle gøre tingene på en ny måde sætter både ledelse og medarbejdere under pres. Så får EPJ få skylden for alt, inklusive folks personlige problemer.
Suzanne Sanders har for eksempel oplevet, at en medarbejder, der var ved at blive skilt, læssede alle sine frustrationer over på EPJ.
Hun så også en klar forskel på, hvordan ældre og yngre læger taklede GEPJ. Dem, der var vant til at bruge en pc og ikke var nået så langt med deres specialuddannelse, gjorde betydelig mindre modstand, end overlægerne.
ROTTER OG MUS
- Det er jo heller ikke nemt som overlæge og gammel rotte pludselig at føle sig som novice. Nogle overlæger kan ikke ha' at føle sig som novicer. Jeg har for eksempel også hørt en speciallæge sige, at intet kan overgå papirjournaler, fordi rigtig mange specialister har arbejdet på at udvikle dem i mange år. Sådan en udtalelse dækker jo bare over modstand mod forandring hos en, der tror, at en mus er et dyr i skoven, siger Suzanne Sanders.
Det er rigtigt, at det tager længere tid i indkøringsperioden at bruge EPJ, medgiver hun.
- Men jeg er helt sikker på, at alle faggrupper vil spare tid, når EPJ er kørt ind. Når vi får en 90-årig ind her første gang, tager det også lang tid. Patienten har måske 12 sygdomme, som skal diagnostiseres og registreres. Men når der er indført EPJ i hele sygehusvæsnet, eksisterer det problem ikke længere, påpeger Suzanne Sanders.
Tidsproblemet er kortvarigt - og i øvrigt underordnet i forhold til de mange gevinster for patienterne og samfundet, mener hun.
- Der kommer færre diagnosefejl, færre fejlbehandlinger, mere tværfagligt samarbejde og højere kvalitet i behandlingen. EPJ giver bedre og mere standardiserede patientforløb og understøtter et bedre samarbejde med primærsektoren, siger hun.
- GEPJ giver også meget bedre muligheder for at arbejde med standardplaner i sygehusvæsenet. H:S er for eksempel ved at udarbejde en om demens, siger Suzanne Sanders.
PROBLEMORIENTERET
GEPJ er i sin opbygning problemorienteret. Det står i modsætning til den gamle måde at skrive journal på, som er kronologisk.
- Det vil give et fantastisk løft i sundhedssystemet, når patienter med mere end en sygdom får en problemorienteret journal, tror Suzanne Sanders.
Hun forklarer, at med en kronologisk papirjournal skal lægen læse hele journalen for at være orienteret om patientens forskellige diagnoser. Det kan være mange sider, der skal læses igennem.
- Hvis en patient med fire diagnoser - lad os sige slidgigt, blodprop, sukkersyge og forhøjet blodtryk - klager over ondt i knæet, skal lægen i princippet læse sig gennem mange sider med sygehistorier om de andre diagnoser for at finde det, der tidligere er skrevet om patientens slidgigt. Med en problemorienteret journal i GEPJ kan man bare slå op under slidgigt, siger Suzanne Sanders.
Andre GEPKA-projektdeltagere har klaget over, at de mister overblikket, når journalen ikke er kronologisk, men det er et vanespørgsmål, mener Suzanne Sanders.
- Det giver ingen som helst problemer at føre journal efter diagnoser, og man kan tværtimod få et bedre overblik. Tænk på al den tid, der går med at bladre hele journalen igennem. Jeg tror, at problemet er, at når man er vant til at skrive kronologisk, skal man lære at gøre det på en ny måde i GEPJ. Det virker ikke godt i GEPJ at skrive et gammeldags diagnosenotat på fire sider. Man kan sagtens gøre GEPJ uoverskueligt, hvis man bruger det uhensigtsmæssigt. Den rigtige måde at gøre det på er at skrive kort, hvorfor diagnosen er oprettet, hvad behandlingen skal være, en træningsplan og ordineret medicin. Det kan skrives på få linier, siger Suzanne Sanders.
DIAGNOSER
Hun synes også, at det kritiserede diagnosesystem er fortrinligt. I modsætning til i dag, hvor man skal slå op i Sundhedsstyrelsens kodebog for at finde koden for en diagnose, for eksempel "angina pectoris", så kan man bare skrive ordet ind i GEPJ-systemet, hvor koderne er lagt ind.
Suzanne Sanders haler den tykke, slidte kodebog frem og demonstrerer, hvor lang tid det tager at slå op og finde et diagnosenummer.
- En anden stor fordel er, at man får lagret data om patienten online på stedet under stuegang og konsultation. Oplysningerne er tilgængelige for andre afdelinger med det samme. Medicinskemaet er for eksempel noget, som alle ellers altid slås om. Sygeplejersken har det som regel, for hun skal bruge det, når hun skal dele medicin ud - og så kan lægen ikke komme til at ordinere ny medicin. Med EPJ kan alle have medicinskemaet på én gang, siger Suzanne Sanders.
Data ligger der også til forskningsbrug uden at skulle samles og tastes ind.
LEDELSESUDFORDRING
Som rehabiliteringscenter var medarbejderne i Suzanne Sanders' afdeling inden
GEPKA-projektet vant til at arbejde problemorienteret og tværfagligt på den måde, som GEPJ lægger op til.
Men det betød ikke, at det var problemfrit at blive GEPKA-projekt.
- Når man skal indføre EPJ er man allerførst nødt til at nedsætte en tværfaglig gruppe og tilrettelægge de nye arbejdsmetoder i fællesskab. Det skal være helt klart, hvem der skriver hvad og hvor. Det gjorde vi ikke i det første forsøg, og så gik det også helt galt, fortæller Suzanne Sanders, der i samme åndedrag understreger, at man ikke kan bebrejde Sundhedsstyrelsen, at man ikke snakker sammen i afdelingen.
Når man indfører EPJ skal man dog være indstillet på en periode med vildt kaos i nogle måneder.
Suzanne Sanders tror, at meget afhænger af ledelsens indstilling til EPJ i første omgang og dernæst af ledelsens engagement og vilje og endelig af almene ledelseskvalifikationer.
- Det kræver simpelthen en stor ledelsesmæssig indsats at indføre EPJ. Ledelsen skal ville og kunne og vide, hvor skoen trykker. Som chef må man ikke afvise problemerne. Når folk siger, at noget ikke kan lade sig gøre, så må man først lytte og så prøve at skille tingene ad. Virkelige problemer må ikke nedgøres. Man skal som leder være meget lydhør og til stede på alle tider af døgnet for at løse problemer, siger Suzanne Sanders.
LYNTOG, LOKOMOTIVER OG BREMSEKLODSER
For en leder kan det være nyttigt at dele medarbejderne op i lyntog, lokomotiver og bremseklodser.
- Skil bremseklodserne ud og lad være med at bruge al energien på dem. Brug det meste af energien på lokomotiverne, dem der trækker resten af organisationen med. Det er ikke altid, it-kvalifikationerne følger den formelle uddannelse, og det kan betale sig hurtigt at skaffe sig overblik over, hvem der kan hvad. Lyntogene behøver man ikke bruge tid på, de skal nok klare sig selv, lyder et par af Suzanne Sanders' digitale ledelsesråd.
EPJ kræver også masser af dialog mellem faggrupperne.
Praktiserende læger, sygeplejersker og hospitalslæger har for eksempel hver deres måde at skrive i en journal på. Det er vigtigt, at de lærer at respektere hinanden og hinandens faglighed, fordi deres forskellige funktioner kræver, at forskellige typer af information bliver registreret.
- Dialog er vejen frem. Man kan ikke bare ensrette den måde, der skal skrives i journalen på. Der må ikke være for strikse retningslinier, siger Suzanne Sanders.
Hun har bemærket sig, at en af de mange organisatoriske gevinster ved GEPKA-forsøget var, at de forskellige faggrupper har læst hinandens notater mere og bedre.
OPGAVEGLIDNING
Der var også en vis opgaveglidning: Læger og sygeplejersker overtog selvfølgelig journalskrivningen fra lægesekretærerne.
Suzanne Sanders synes ikke, det tog længere tid end at diktere, for som hun udtrykker det, så taler man jo ikke hele tiden - man tænker også ind i mellem.
- Under stuegang blev det hurtigt sådan, at den der skrev hurtigst på den bærbare computer, var den, der skrev det i journalen, vi var enige om. Det betød også, at man fik fælles ejerskab til journalen på tværs af faggrupperne. Det blev mere patientens journal end overlægens. Det betød også, at vi fik gode diskussioner om, hvordan vi gør arbejdet. Det er sundt - men det tager selvfølgelig tid, siger Suzanne Sanders.
Hun synes, at EPJ får videndeling til at blomstre.
Social- og sundhedsassistenter rykkede også nogle grader op på grund af deres it-kendskab. Det samme gjaldt reservelæger, der fik en relativt større rolle i forhold til overlægerne.
- Vi kommer ikke uden om, at der bliver brug for færre lægesekretærer, men de får et mere spændende arbejde. De kommer stadig til at tage telefoner og snakke med patienterne, men jeg tror også rollen bliver mere som chefens højre hånd. Jeg kan også se sekretærerne stå for eksempelvis kvalitetsundersøgelser, siger Suzanne Sanders.
Billedtekst:
- Alle skeletterne rasler ud jo ud af skabene, når EPJ eksponerer de uhensigtsmæssige arbejdsgange, siger overlæge Suzanne Sanders.
Foto: Torben Klint
Boks:
Suzanne Sanders digitale ledelsesråd
• Det allervigtigste er at medinddrage medarbejderne blandet andet ved at holde dialogmøder og nedsætte arbejdsgrupper og styregrupper.
• Skaf overblik over hvem af personalet, der kan hvad med it.
• Bliv selv superbruger.
• Brug ledelsesenergien på at støtte organisationens lokomotiver. Brug ikke for megen tid på bremseklodserne - eller for den sags skyld på lyntogene, for de skal nok klare sig.
• Stil ikke umulige krav.
• Lyt til medarbejderne.
• Vær meget til stede og vær klar til at løse problemer døgnet rundt.
• Lav milepæle, evaluér meget - og husk at rose.
Ny version af GEPJ Kommer kritikken i møde
GEPJ er i de seneste måneder blevet kaldt alt fra et monster til en katastrofe af især læger fra medicinsk afdeling på Århus Sygehus, som har været med i GEPKA-projektet. De klager blandt andet over mindre tid til patienterne i et diagnosehelvede, merarbejde og mangel på overblik over patientens journal. Århus-lægerne kalder GEPJ for ubrugelig og truer med at gå tilbage til papirjournaler, når GEPJ indføres på landsplan.
Sundhedsstyrelsen besluttede 1. april at komme lægernes kritik af GEPJ i møde. Det sker i forlængelse af, at de kliniske erfaringer med afprøvning af GEPJ i GEPKA-projekterne er blevet behandlet.
Ved redaktionens slutning forventede Sundhedsstyrelsen at spille ud med en ny GEPJ-version sidst i april.
Kontorchef i styrelsen, Arne Kverneland lover, at den nye version af GEPJ vil mindske tidsforbruget.
- Hvis du ser på den samlede organisation, vil vi vinde meget tid ved, at lægerne ikke skriver af efter sygeplejerskerne og omvendt. Det kan godt være, at lægerne skal dokumentere lidt mere på nogle områder, men til gengæld sparer man tid hos sygeplejerskerne, siger Arne Kverneland til Dagens Medicin.
Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal
GEPJ er den fremtidige overordnede standardramme for klinisk dokumentation i det danske sundhedsvæsen, som alle EPJ-systemer fremover skal overholde, for at de kan snakke sammen.
GEPJ består af to dele, Begrebsmodel for klinisk proces og Reference Informations Model, der tilsammen udgør den overordnede ramme og det fælles systemgrundlag for EPJ.
Registrering og indberetning er en integreret del af klinisk dokumentation.
Den første version af GEPJ, version 1.01, udkom i december 2001.
Version 2.1 blev sendt i høring den 11. februar i år.
Et udviklingsforum for den fremtidige versionsstyring af GEPJ er i øjeblikket under opbygning.
